Som regel taler vi om at et anlæg lyder godt eller mindre godt. Her drejer det sig vel ofte om lyden som helhed. At den f.eks er homogen, detaljeret, varm osv.

Jeg har bemærket at man  i Tyskland  ofte taler om anlæggets "klang", som vel er noget mere specifikt en anlæggets lyd?

Jeg synes således at have observeret at forskellige opgraderinger af anlægget gør at især akustiske instrumenter får en bedre klang. Tonerne fra et strengeinstrument bliver større, fyldigere, sprødere og får bedre udklingning. Altsammen noget der befordrer den musikalske oplevelse. 

Skelner du mellem begreberne "lyd og "klang"?

Klang og lyd er en og samme ting...

Desværre tolkes der ofte på begreber inden for lyd, hvilket ofte fører til misforståelser.

Man kan tale om at en anlæg har en detaljeret lyd og at det måske gælder hele frekevensspektret - altså detaljeret lyd både i  diskant-, mellemtone- og basområdet.

Men man kan vel ikke sige at et anlæg har en detaljeret klang. Klang er for mig noget andet. En klang kan f.eks være lys eller mørk. Klangen fra et instrument kan være stor, fyldig eller tynd og flad. Og jeg mener at det bl.a. er anlæggets evne til at skelne mellem klangnuancer og niveauer i musikken der skiller fårene fra bukkene i highend systemer.   

Måske kan man sige at "lyd" er en lidt bredere betegnelse end klang. Vi vil ofte sige at et anlæg lyder godt når der blot ikke er noget der skurrer i ørerne. Men der er et spring hen til om anlægget har en god klang.

Jeg er helt enig!

Detaljer, perspektiv og "3D" har intet med klang og gøre... det er tekniske aspekter af musikken.

Klang er et udtryk for frekvensgangen i den samlede lyd. Mørk klang er et udtryk for fremhævet lavfrekvens og/eller afrundet højfrekvens. Lys klang er udtryk for det omvendte. Ofte misforstås lys klang som værende neutral klang, hvilket er helt ved siden af.

Klang kan også bruges om et instrument, som er begrænset i sit frekvensområde, men "reglerne" er de samme som ovenfor.

Rørklang, var det man brugte i "gamle" dage om forstærkere, som var afrundet i både bas og diskant, men med ekstrem fokus på mellemtone-området.

Hævet bas og diskant benyttes ofte til produkter, som skal give indtryk af at kunne spille afsindig højt, f.eks Cerwin Vega.

Neutral lyd er der hvor intet frekvensområde er fremhævet eller afrundet, hvilket kan være ganske kedeligt. Prøv evt. at lytte til Mark Levinson grej fra 90'erne... udpræget neutralt, gråt og kedeligt!

I min optik er en let fremhævet bas (2dB under 200 Hz) og let afrundende diskant (1-2 dB) vejen frem, og også det langt de fleste foretrækker, da det falder naturligt i vores ører og hjerne.

Jeg har, i et par tilfælde i forbindelse med rumkorrektions-produkter, foreslået dette over for producenten, hvor der var valgt en neutral klang, som blev for kedelig. En producent har efterfølgende kaldt dette "Gige-kurven"

Men da det handler om smag, så kan det debatteres herfra og til evigheden!

"Lyd" er i denne tråd ganske rigtig lidt bredere favnende.

Tak for dette mere nuanceret indlæg

Jeg er bestemt ikke enig med Batman og redaktøren.

Lyd, kan man sige meget enkelt, er luften som bliver bragt i svingninger ved bestemte frekvenser.

Klang derimod, er den særegennhed som karakteriserer netop dette eller hint instrument, stemme eller hvad der nu har
frembragt lyden.

Frekvensen er den samme, men det er klangen på ingen måde. Tag bare den menneskelige stemme eller et instrument. Hvis
tonen er A, er tonen A, uanset hvilken stemme eller instrument der gengiver den, men klangen er unik for hver enkel
stemme eller instrument.

Klangen bestemmes af instrumentets opbygning, materiale, håndværk etc. etc...

Stemmen betstår at kranium, mundhule tunge, stemmebånd etc. etc.

Der er vel ingen som vil påstå, at alle stemmer og instrumenter lyder ens ved en bestemt frekvens.

Med venlig hilsen

Beta - mener du at klangbegrebet rummer dimensioner som ikke kan beskrives ved akustiske parametre - selvom de kan være nok så kompliceret?

Batman skrev: Man kan tale om at en anlæg har en detaljeret lyd og at det måske gælder hele frekevensspektret - altså detaljeret lyd både i  diskant-, mellemtone- og basområdet. Men man kan vel ikke sige at et anlæg har en detaljeret klang. Klang er for mig noget andet. En klang kan f.eks være lys eller mørk. Klangen fra et instrument kan være stor, fyldig eller tynd og flad. Og jeg mener at det bl.a. er anlæggets evne til at skelne mellem klangnuancer og niveauer i musikken der skiller fårene fra bukkene i highend systemer.    Måske kan man sige at "lyd" er en lidt bredere betegnelse end klang. Vi vil ofte sige at et anlæg lyder godt når der blot ikke er noget der skurrer i ørerne. Men der er et spring hen til om anlægget har en god klang.

Helt enig. kan ikke siges bedre..

beta skrev: Jeg er bestemt ikke enig med Batman og redaktøren. Lyd, kan man sige meget enkelt, er luften som bliver bragt i svingninger ved bestemte frekvenser. Klang derimod, er den særegennhed som karakteriserer netop dette eller hint instrument, stemme eller hvad der nu har frembragt lyden. Frekvensen er den samme, men det er klangen på ingen måde. Tag bare den menneskelige stemme eller et instrument. Hvis tonen er A, er tonen A, uanset hvilken stemme eller instrument der gengiver den, men klangen er unik for hver enkel stemme eller instrument. Klangen bestemmes af instrumentets opbygning, materiale, håndværk etc. etc... Stemmen betstår at kranium, mundhule tunge, stemmebånd etc. etc. Der er vel ingen som vil påstå, at alle stemmer og instrumenter lyder ens ved en bestemt frekvens. Med venlig hilsen

Vi er faktisk enige, men beskriver det samme, på hver vores måde.

På samme måde som et instrument kan påvirke lyden/frekvensgangen med sin egen klang, så kan hifi gøre det samme. Mange hifi-produkter designes ligefrem til at påvirke lyden/frekvensgangen i en bestemt retning.

Især højtalere påvirker lyden/frekvensgangen mere end noget andet produkt.

Det er også ganske rigtig sagt.

Her er jo et godt eksempel på at vi igen kan sige-læse og forstå samt skrive det forskelligt selvom man et sted mener det samme.

& det er her jeg tror fejlen ligger når vi jo alle forstår det vi læser og høre forskelligt.

Tror faktisk at rigtig mange er meget mere enig end vi lige regner med, men fordi vi bruger forskellige ord til den samme betydning så forstår vi det som noget helt andet og der vil automatisk opstå en debat/diskution om noget man rent faktisk er enig om.. fordi vi ikke bruger de samme ord.

kan sku gost forstå hvorfor de siger dansk er det sværeste sprog at lære. hehe

Jeg mener Beta har fuldkommen ret. Jeg har set en definition i retning af "lyd der er karakteristisk for en given lydkilde, fx et musikinstrument eller en stemme". Den Store Danske Encyklopedi har ikke klang med men derimod klangfarve, der defineres som "den karakteristik ved en lyd, der gør det muligt at skelne forskellige lydkilder fra hinanden." Kammertonen er 440 hz, men dette A lyder meget forskelligt afhængigt af om du anslår det på på et klaver eller stryger det på en bratch eller blæser det på en klarinet.

Taler vi HI-fi taler jeg ikke om at apparaterne har en klang. Snarere om hvordan de gengiver instrumenternes klang.

  

Men ligesom instrumenter lyder forskelligt, når de gengiver samme tone/musik, ja lige så gengiver hifi ofte musik forskelligt. To violiner kan lyde vidt forskelligt, og to CD-afspillere kan lyde vidt forskelligt. Og så kan vi kalde det klang, klangfarve, lyd osv.

Dermed er der vel ikke så meget forskel mellem hifi og et instrument?! Der findes jo også elektroniske instrumenter... der ligeså lyder forskelligt!

En pladespiller, CD-afspiller el. lign er vel også en lydkilde???

Igen definerer vi det samme forskelligt...

Og så har vi slet ikke været indspilninger endnu...

Jamen du har ret Mikkel. Lyd og klang er jo begge ord for vores høresans perception af nogen bølger i luften. Forskellige klange kan i den forbindelse være forskellige for hørelsesansen, som farverne kan være for synssansen. Der hvor jeg vist gerne vil hen er, at snakker vi hi-fi, så taler vi ikke om apparatets evt. egenlyd (hvad det end er) som klang men reserverer udtrykket klang til hvordan apparatet gengiver klangen af det musikinstrument,den skal gengive.

Altså noget i retning af, at man ikke siger, at "højtalerens klang er sådan og sådan" men siger"højtaleren gengiver saxofonens klang sådan og sådan".

Men jeg erkender at ordet nok har en for bred betydning til, at det kan begrænses til et sådant indhold.

Hvordan kan egenklang være en måleparameter, med mindre at det er fraværet af egenklang der vurderes? For mig
er klangægte gengivelse det eneste rimelige (klang)mål for et hifi system. Derudover kommer selvfølgelig naturtro
dynamik osv. Men hvis klangen af det enkelte instrument er i hegnet er der ikke meget ved forestillingen.

Edit: Eller som mugge siger det med andre ord..

Man kan måle lyd rent objektivt, modsat klang, som er en subjektiv oplevelse.

Hvad ville musik være uden klang - rene sinustoner?