Syfax.
Shure's E-serie føres om bag nakken, så ledningen er skjult, ret
elegant. Der sidder en lille strop, som kan justeres efter hvor stramt
den skal sidde. Jeg bruger selv mine på løbeture over længere
distancer, og de bliver på sin plads.
Endvidere kan du skifte "øre-propperne" i silicone ud med skumpropper.
Der medfølger propper af de to varianter i S, M og Large, afhængig af
hvor stor din øregang er. Skumpropperne giver det bedste lyd-isolation,
men jeg foretrækker selv silicone propperne.
Når du prøver dem for første gang, kan de godt drille lidt. De skal
nemlig sidde ordentligt for at få den optimale udnyttlese af "sound
isolating" funktionen og bassen. Men når du mestrer det, så får du også
god lyd, god bass og effektivt lyd-isolation. Desuden skal de også lige spilles til i mellem 25-50 timer.
Shure's garanti service er også helt i top. Du får 2 års garanti hos
dem, hvor de kan byttes, no questions asked! Jeg var så uheldig at
træde(!) på mine. Gik op i HiFi Klubben, og fik et par nye tilsendt af
Shure 2-3 dage efter.
Men som det er med alt andet HiFi, så er det individets smag og behag.
Nogen kan lige Shure's E-serie, andre kan ikke, så jeg forslår at du
"tester" dem inden et køb. Som sagt kan du også tage et kig på
Etymotic's serie, men dem har jeg desværre ikke selv testet. Deres
garanti program er dog ikke så omfattende som Shure's.
Hvis du falder for dem, og har penge i overskud, så vælg E3c. De skulle
være bedre end E2c, men de koster så også derefter. E2c koster 1000kr i
HiFi Klubben, men du kan finde den fra $80-$100 på eBay. Men så gælder
Shure's garanti vist ikke...Men som sagt, prøv dem og giv dem en chance.
