Tilbage til HIFI4ALL.DK 13. juni 2026 | 21:31   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Tilbehør/tweaks
 HIFI4ALL Forum : Tilbehør/tweaks
Emne Emne: Schuko i Folketinget (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
micjac
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 September 2003
Lokalitet: Øvrige Skandinavien
Status: Offline
Indlæg: 1173
Sendt: 26 Maj 2005 kl. 02:09 | IP-adresse registreret  

Schuko i Folketinget. Spørgsmål til ministeren.

Spørgsmål S 537 (2/4 2005:

"Vil  ministeren  enten  tage  initiativ  til  at  forbyde  det  tyske  Schukostik

eller  i  det  mindste  sikre,  at  der  lovligt  kan  købes  og  opsættes  stikdåser,

som giver jordforbindelse til disse stik?"


Svar (11/4 2005):

"I Europa findes der forskellige standarder for stikkontakter, blandt andet
det  danske  stikkontaktsystem  og  det  tyske  Schuko  stikkontaktsystem.
Forskellen   på   disse   systemer   består   bl.a.   i,   hvordan   jordforbindelsen
overføres fra den faste installation til brugsgenstande.

Efter  gældende  regler  er  det  tilladt  i  Danmark  at  anvende  det  såkaldte
Schuko-stik   (i   spørgsmålet   benævnt   ”Schuko -stikprop”),   mens   det   i
Danmark   ikke   er   tilladt   at   anvende   Schuko-stikdåser   (i   spørgsmålet
benævnt ”Schuko-stikkontakt”).

Jeg  har  bedt  Sikkerhedsstyrelsen  om  at  foretage  en  faglig  vurdering  af,
hvorvidt    et    fortsat    forbud    imod    de    tyske    Schuko - stikkontaker er
hensigtsmæssig,  eller  om  der  skal  kunne  købes  og  opsættes  Schuko-
stikkontakter, som giver jordforbindelse til disse Schuko-stikpropper.

Som nævnt er det tilladt at anvende Schuko-stikproppen i Danmark, men
der   er   ikke   aktiv   jordforbindelse   fra   denne   stikprop   til   den   danske
stikkontakt med jord. Da en meget høj procentdel af de danske husstande
har HPFI-relæ, medfører den manglende jordforbindelse ved  anvendelse
af   en   Schuko-stikprop   en   minimal   risko,   da   HPFI-relæet   yder   en
tilsvarende beskyttelse.

Argumentet for ikke at indføre et forbud imod stikproppen består i, at det
vil medføre dyrere apparater på markedet uden at give en mærkbar ekstra
sikkerhed  for  forbrugerne.  Det  vil  derudover  være  i  modstrid  med  den
overordnede politik om at sikre varenes frie bevægelighed i Europa.

Argumentet  imod  at  tillade  Schuko-stikkontakter  i  Danmark  har  indtil
videre  været,  at  disse  stikkontakter  ville  medføre  et  sikkerhedsproblem,
idet   den   flade   danske   2-polede   stikprop   kan   kile   sig   fast,   hvorved
forbrugeren   enten   risikerer   et   brandtilløb   ved   en   "næsten"   tilsluttet
stikprop eller elektrisk stød, hvis stikproppen ved vold forsøges hevet ud.

For   at   give   en   idé   om   problemets   omfang   kan   det   oplyses,   at   der
skønsmæssigt   findes   10   -   20   mio.   danske   2-polede   stikpropper   i   de
danske hjem, ud af hvilke 2,5 – 5 mio. vil kunne klemme sig fast.

Desuden  kan  hverken  den  danske  klasse  I  stikprop  med  jord  eller  den
runde danske 2-polede stikprop sættes i en Schuko-stikkontakt, hvilket vil
skabe et behov for udskiftning af mange stikpropper.

Der  har  i  mange  år  været  ønsker  om  at  indføre  et  fælles  europæisk
stikkontaktsystem,  men  det  har  hidtil  ikke  været  muligt  at  opnå  politisk
enighed om en fælles standard.

Hvad  angår  et  dansk   initiativ  om  fortsat  at  forbyde  den  tyske  Schuko-
stikkontakt eller egentlig lovliggørelse, kan jeg oplyse, at
Sikkerhedsstyrelsen vil  revurdere problemstillingen og tage det op i Det
Tekniske Sikkerhedsråd."


mvh
Til top Vis micjac's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af micjac
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes