| Sendt: 19 Oktober 2006 kl. 02:18 | IP-adresse registreret
|
|
|
Goddag.
Jeg har lige købt mit første egentlige HiFi-sæt. Jeg valgte at gå all-in og købe et herligt Dali-surround sæt, bestående af Ikon 6, Ikon sub, Ikon W2 baghøjtalere og en Ikon Vokal 2 centerhøjtaler. Reciever blev en Denon AVR 2807 og afspiller en Denon 2910 DVD. Tv'et blev et Samsung LE40M71B.
Jeg er virkelig glad for mit køb og jeg har allerede set en masse film med vanvittig lyd jeg nærmest ikke troede var mulig.
Hurra for HiFi!
Men, i min higen efter at lære mere, så vil jeg gerne lære at terminere mine kabler selv. HiFi-klubben er jo vanvittig. 300,- for at terminere et enkelt kabel. Og det eksklusiv stik osv.
Jeg vil bare høre jer hvor jeg kan købe diverse stik til en rimelig pris, og hvad I vil anbefale. Jeg har købt 7 meter Tara Labs Omni 2 bi-wire kabler jeg har delt til 2x3.5m. Det skal så termineres. Hvad vil I foreslå?
Jeg har forstået princippet i det. At lodde kobberleder sammen med stik, via noget sølvholdigt tin, uden bly, eksempelvis. Derefter komme en gang krympeflex udover.
Men hvilke stik er rimelige at bruge, til disse kabler? Og hvor fanden køber jeg krympeflex billigt og passende? Her i Sønderborg er det fuldstændig umuligt at finde! Kan I evt. også anbefale noget loddetin jeg kan bruge og hvor det kan købes?
På forhånd mange tak, og jeg undskylder hvis dette emne har været oppe at vende for mange gange. Jeg prøvede at søge lidt, men fandt ikke nok til at tilfredsstille mig.
|