Er mine ører ved at blive gamle eller er jeg bare ved at blive forfalden til "varm" lyd.

Sagen er at jeg spiller på NAD M3 (skøn blød lyd), men den har jo balancerede indgange og det skal jo næsten bruges. Så jeg har lånt lidt forskellige xlr kabler. Jeg lytter meget til cd via coax. til Dac Magic og derfra videre til forstærkeren af de balancerede udgange på dac´en.



Blandt andet denne Acoustic zen wow. Ja modellen hedder altså wow.
Deres selvtillid fejler ikke noget ;-)



Og dette sølvkabel fra norske Eletrocompagniet.

Men men.....Acoustic zen wow var ok, meget neutralt men det hele kom godt med. Og forstærkeren spillede en del højere via xlr, som forventet. Fint kabel.

Sølvkablet fra Norge var alt for lyst til mig, bunden direkte forsvandt en smule. Så det grotske er at jeg ender med, efter flere lytte stunder og skift mellem kabler. At mit Van Den Hul The Waterfall lyder simpelthen bedst på mit set-up. Der er masser af fylde og varme, og toppen er helt blød og detaljeret.



Her Waterfall kablet med overgang til xlr bag dac. Forresten har jeg også magneter omkring begge kabler.

Jeg forstår det ikke, det burde bare lyde bedre via xlr. De er diverse fordele, fordi M3 forstærkeren er Dual Mono opbygget og der er vist nogle problemer med modkobling som helt forsvinder via xlr.

Er mine øre ved at blive nogle gamle, flipper, 70ér, rørsultne, hængebugsvin. Eller er mine øre bare tunet for meget ind på Van Den Hul.

Nogen der kender til et over over varmt klingende xlr kabel til rimelige penge.

Jeg ved godt at tråden handler om kabler, men du burde bruge nogle af dine penge på en bedre dac i stedet for.

PS: Jeg har selv en DacMagic og den skal opgraderes snarest muligt.

Hej High Sky!

Det kan være, at det kun er din dac, som har rigtig balanceret udgang med dobbelte kredsløb. Og forstærkeren måske har "snyde" balanceret, hvor signalet konverteres lige bag stikket, og så kører alm./single-ended internt i forstærkeren.

Mikkel Gige skrev: Hej High Sky! Det kan være, at det kun er din dac, som har rigtig balanceret udgang med dobbelte kredsløb. Og forstærkeren måske har "snyde" balanceret, hvor signalet konverteres lige bag stikket, og så kører alm./single-ended internt i forstærkeren.

Jeg har svært ved at tro, at M3 ikke skulle være rigtig balanceret. Opbygningen ser rimelig seriøs ud.

Til trådstarter: En mulighed kunne vel være, at finde dit VdH kabel i en XLR-version?

Hej High Sky (det blev næsten helt lyrisk),

Du skal selvfølgelig vælge det kabel, som du synes lyder bedst i dit set-up, og så i øvrigt være fløjtende ligeglad med, om kablet har XLR- eller RCA-stik!

XLR-kabler giver nogle elektriske fordele i form af immunitet over for indstrålet støj, og har derfor i mange år været en af de foretrukne forbindelser i professionelle sammenhænge, hvor lange kabeltræk og mange krydsende kabler kan give "støj på ledningen". XLR-stik er desuden låsbare, så de ikke lige ryger ud, når en eller anden skvatter over kabelbunken.

Og som du også skriver, så giver den balancerede forbindelse højere gain/forstærkning.

Men alt dette er jo ikke ensbetydende med, at det har nogen positiv indflydelse på lyden.

Mine egne erfaringer er, at jeg generelt foretrækker lyden fra kabler med RCA-stik i forhold til kabler med XLR-stik. Og ja, jeg har sammenlignet identiske kabler, hvor den ene version havde RCA-stik og den anden version havde XLR-stik.

Mine generelle obeservationer XLR vs. RCA kan let forenklet beskrives på følgende vis:

1. XLR-forbindelsen giver generelt højere forstærkning, når den benyttes mellem for- og effektforstærker. Visse producenter hævder 6 db, men subjektivt finder jeg, det lyder af mindre.
2. XLR-forbindelsen kan i visse sammenhænge give en mere støjfri gengivelse, men det afhænger meget af udstyr, hvad du i øvrigt benytter af kabler/kabeltræk og placeringen af udstyret.
3. XLR-forbindelsen giver subjektivt et tab af både mikro- og makrodynamik. Musikken mister kontur og fx kantslag på lilletromme, men også tuttiudladninger fra et symfoniorkester, fremstår mindre skarpe.
4. XLR-forbindelsen udtynder lyden. Gengivelsen fremstår lidt slank og uden helt så meget kød på. Store operasangere fx, såvel i stemme som i kropsfylde, bliver lidt mindre at høre på. Pavarotti-på-skrump er et blivende indtryk.
5. XLR-forbindelsen skrumper lydbilledet (både i højde, dybde og bredde), og yderdimensionerne fremstår ikke helt så veldefinerede. Subjektivt fornemmes fx et symfoniorkester, der består af 120 m/k, som om det lige pludselig kun bestod af 90 m/k, ligesom man bliver lidt usikker på, om de nu sidder i 5 eller 8 buede rækker .

Alt dette er meget generelle betragtninger, og jeg har bestemt hørt XLR-kabler, der lød fremragende, men har altid fundet et RCA-kabel, der lød bedre.

Men som sagt: Det er dine ører, der bestemmer, så du skal vælge det kabel, som du synes lyder bedst i dit set-up. Sværere er det såmænd ikke (selv om det kan være en både langvarig og besværlig proces).

Fortsat god lyttelyst!

Hej Analogman

Tak for dine betragtninger, det er altså ikke helt forkert det jeg oplever.
Jeg har før haft lignende oplevelse med et Lyngdorf set-up i en butik, hvor jeg fandt rca kablerne bedst.

Men tak for dit uddybende svar, det giver mening. Og jeg lod jo netop mine ører bestemme.

Men det med hi fi er farligt når hjernen tror noget skal lyde bedre.

Forresten er jeg ret sikker på at NAD M3 er opbygget som rigtig balanceret indeni.

Go weekend