Hej alle,

når jeg hører vinyl har jeg bemærket, at lyden ofte forvrænger på den inderste del af pladen. Det er specielt i mellemtonen, og høres tydeligt ved klaver og ved vokal, særligt når de fremtræder krafitgt i lydbilledet ifht. de andre instrumenter. Underligt nok er der forskel på forskellige presninger af den samme udgivelse. Fx. en svensk og US presning af Cohen/Warnes "Famous blue raincoat". Her forvrængede US presningen kraftigt (til gengæld var den meget mere dynamisk, sjovt nok), og jeg har også tidligere haft to versionen af kate Bush "Lionhart", hvor det var endnu mere tydeligt med forskel i forvrængning.

Kan nogen give en forklaring på dette fænomen, og måske fortælle hvad man kan gøre ved det?

VH. Torben

Når plader forvrænger især i de inderste riller, er det som hovedregel fordi armens geometri ikke er optimal. Hermed er også pickuppens retning, skate og overhang medregnet. Vi taler næsten udelukkende om geometri.

Jeg ved ikke hvilken pladespiller du har og hvem som har indstillet den, men du bør finde en forhandler som har erfaring med at indstille pladespillere. Og du kan muligvis stadig købe skabeloner, PU-spejle, løse vægte, m.m. fra de gamle PU fabrikanter. Det er sjovt at arbejde med selv, så søg på nettet. Måske Ortofon, Goldring, eller en forhandler kan hjælpe dig.

Du kan, når alt står rigtigt, ikke høre om du er i yder eller inderriller, som ellers er der hvor fejlprocenten er størst - i forhold til 90 grader på rillen.

 

Hej Dige,

Det er en SystemdekIIX, jeg har købt den brugt og en kammerat har indstillet arm og PU. PU´en er en Dennon high output MC. Men jeg skal have en anden arm på, og så bliver den nye så indstillet af en forhandler, han kan sikkert også sælge mig skabeloner og hvad du ellers nævner.

Det lyder godt, at jeg ikke skulle kunne høre forskel med den rigtige indstilling, jeg satser nemlig mest på vinylerne. Men vil der ikke altid være en forskel i "geometrien" fra yderst til inderst på pladen, nålens vinkel ændrer sig jo gennem hele pladen, men det skulle altså ikke betyde noget hørbart?

Jeg forstår ikke, at der skulle være forskel i forvrængningen på forskellige presninger af samme udgivelse, men der er vel også forskellig kvalitet på presninger på den front.

Iøvrigt, tak for det fine svar.

VH. torben

I de go'e gamle - ? - dage var det meget almindeligt at presninger fra forskellige lande lød forskelligt pga. forskellig equalizering. Fx. lød de tyske og engelske presninger af Paul Simon's Graceland forskelligt. Angiveligt tilpasning til smagen på de forskellige markeder med hensyn til den tonale balance. Det er jo absolut slet ikke utænkeligt, dette også påvirkede/påvirker forvrængningen.
Endvidere kunne det også have betydning, hvor gammel/slidt matricen var, når den enkelte skive blev presset.

__________________
Kim

Hej Torben, hvis du ikke har gjort det allerede så
prøv at skriv "inner groove distortion" i Google.

Kan skyldes
Fejl i presningen
Forkert indstilling af PickUp
Uheldig pladespiller arm
Brugt vinyl der er slidt 'forkert'
RIAA problemer
etc.

Det er et stort emne og der er læsestof nok til
en måneds tid.

God fornøjelse.


mvh

Det kan også skyldes en slidt pick-up.

torben Kbh.

Herligt at høre at du stadig har gang i vinylerne. Ja det er noget fælt noget den der forvrængning der som regel optræder i kraftige passager. Du har allerede fået mange gode råd til en løsning og det kan da være en fejlindstilling af geometrien men det kan også være en slidt pick-up eller måske for lille nåletryk. Jeg havde samme problem på min gamle Rega P3 og her var grunden at kablerne i armen var blevet skiftet med nogle stive sølv typer sådan at friktionen i armens bevægelser blev alt for stor.

lasse skrev: ..... Jeg havde samme problem på min gamle Rega P3 og her var grunden at kablerne i armen var blevet skiftet med nogle stive sølv typer sådan at friktionen i armens bevægelser blev alt for stor.

Jeg havde nøjagtig samme problem med min Spacearm. Den købte jeg brugt og det må have været en amatør der havde monteret det, for de sad så stramt at armen ikke kunne bevæge sig frit. Jeg kunne ikke indstille antiskating rigtigt. En tur i lydbutikken og nye kabler løste det problem.

Med venlig hilsen

hej,

jeg var lige inde og checke hvordan forvrængningen lød på helt nye plader, jeg kun har spillet et par gange, på den måde kan jeg vel se om det slidte plader eller set-uppet det er galt med.

Først prøvede jeg med Portishead "Dummy", jeg kunne umiddelbart ikke høre forskel på yder og inder. Men deres lyd er også næsten så forvrænget i forvejen, at man sikkert ikke vil kunne høre forskel alligevel. Så forsøgte jeg med den nye Cure, masser af mellemtone i vokalen for fuld udblæsning, og der var faktisk en forskel på yder- og inderdel. Ikke så stor som på mine slidte plader, jeg skulle høre godt efter, men jeg kan ihvertfald konkludere, at set-uppet skal justeres.

Så tilsyneladende er den primære forklaring, at mange af mine plader er slidt "skæve" før jeg købte dem, eller at specielle udgivelser eller gamle udgivelser, har mere tendens til forvrængning. For en gammel plade kan vel ikke trække anderledes "forvrængende" i PU/arm end en ny kan?

Vh. torben

PS: Jeg så, at man kan få både Dummy og den anden Portishead på Simply Vinyl med forseglet ydercover til kun 150 kr./album i Soundstation!

Kære Torben

PRøv at læse den artikel jeg har skrevet om PU indstilling.

http://www.highend-sound.com/tips_tricks/detail.asp?iType=1& amp;iAd=7

du kan maile til mig som pb eller finde mail adressen under min profil.

På grund af den lavere hastighed på pickup'ens aftastning i inderrillerne ligger informationerne tættere i disse riller. Dårlig justering mv. kan derfor bevirke at pickupen fx. har ødelagt informationerne. De høje toner vil kræve tættere udsving i rillen og vil kræve at pickup ikke pløjer afsted, men er istand til nøje at følge udsvingene.

Populært sagt: Forestil dig en pickup nål som flyver fra "bjertop" til "bjergtop" uden at nå helt ned i "dalen". Den vil flosse bjergsiden op når den bumper imod.

Og for at gøre ondt værre, så er det ofte i slutningen at den store finale sætter ind, med alle instrumenter i crescendo og så er der virkelig behov for at lagre informationer i rillen, som jo i længde/sek er mindre end halv så lang som i starten af pladen.

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

Der er også dem som justerer pick-up'en til at spore vinkelret i inder rillerne, specielt ved klassiske indspilninger, måske netop pga det Klaus nævner.

Men det skal være en meget dårlig indstilling for at en pu kan ødelægge en LP.

Jeg har også kæmpet med og kæmper stadig med problemet "mere forvrængning i inderrillen end godt er". Men jeg har også fundet ud af, at der er nogle plader der forvrænger mere end andre netop her og det er både nye og gamle......men det er nok mere eller mindre et justeringsproblem. I mit tilfælde er der både ny pladespiller, arm og pickup...disse ting fejler ikke noget.

Mvh

Hejsa...

...Et svært emne!

1. Sørg for at signalkilden (pladespilleren) er 100% topgejlet. Det er her de fleste problemer opstår og det bliver aldrig bedre end signalet herfra. Da pladespileren er et interface imellem plint, leje, tallerken, evt. plademåtte, plade, PU, arm, armbase, motor, evt. rem og kabler samt hylde, kræver det ikke meget fantasi at forstille sig problemer. (Der er langt flere faktorer i denne række, bl.a.opspænding, skruer, materialevalg o.s.v.) Først med en arm i den korrekte længde fra centerpin, en korrekt indstillet PU, rigtig VTA (Rega vil protestere her, men vi er ligeglade..), og korrekt nåletryk, kan der fejlfindes videre i kæden.
2. Som micjac rigtignok nævner, er RIAA-problemer mange gange djævlen her. De signaler der kommer fra PU (MM som MC), er så små og skrøbelige, at der intet skal til at ødelægge dem. En faktor som "energiophobning" er pludselig et kæmpeproblem. Energiophobninger findes i alt grej, de er typisk bare sværere at pege ud, efterhånden som signalstyrken stiger. De opstår som fasefejl alverdens steder: i kabler, stik, kondensatore, modstande o.s.v. Når det svage signal skal behandles af dårlige komponenter og derefter forstærkes op, ja – skaden er sket og du får det hele i flæsket med gigantforstærkning. Læg dette sammen med, at der i sagens natur, ER dårligere sporing i inderriller (forklaret af walin) og vi nærmer os opkast af dårligdomme.
3. Har oplevet slidte RIAA-rør gå hånd i hånd med inderrille forvrængning. En "ekkoeffekt" om jeg må: toner hvor øret er mest følsomt, bliver leveret og ringer efter, brøkdele af sekunder efter de skulle og man ender op en skinger ringen og trætte skuldrer. Det sjove er, at i ydrerillen opleves det ikke nær så udtalt og lyttede man kun ydrerille, ville man leve lykkeligt. Har oplevet den samme effekt i forforstærkere, dog knap så voldsomt.
4. Jo mere fasekorrekt dit grej er, des mere opmærksom vil du være på problemet. Det er egentligt ikke så mærkeligt, da fasen bl.a. er et produkt af tid – den tid hvor der enten skulle leveres en transient eller holdes helt kæft!

Ovenstående problemstilling kan overføres til alt grej, pladespilleren er bare den værste (men den bedste når det virker....)