Hej!
Er der nogen, der kan hjælpe en stadig mere forvirret lyttehandlende (der tilmed er tvunget til MEGET snart at bestemme sig – hjælp!):
Jeg vakler mellem to ret forskellige systemer, der skal spille en relativt stor stue (og nærmeste omgivelser) op. Det skal helst kunne lidt af hver – både spille højt (når jeg er alene; og sidder rigtigt for det) og mere stille når resten af familien er her (hvor det også skal lyde godt fra skæve vinkler). Og musikken svinger tilsvarende fra New Order, Teardrop Explodes, Nick Cave og Flaming Lips til børnemusik!
Den ene mulighed er
Forstærker: NAD 320 BEE (kr. 2.999)
CD-spiller: NAD C521 BEE (kr. 1.999)
Højttalere: B&W DM 603 S3 (sæt: 6.998)
(I alt: 11.996 kr. - gæt selv hvor!)
Nogen anmeldere har været hårde ved 320BEE (mens andre roste den), så jeg vil også give NAD’s C352 en chance.
Mulighed to:
Forstærker: harman/kardon HK675 : kr. 3.699
CD-spiller: harman/kardon HD755: kr. 1.999
Højttalere: Jamo D590 (sæt: 6.000)
(I alt: 11.698 kr.)
De to muligheder har stort set ikke andet end prisen til fælles! Umiddelbart synes jeg, der kommer en mere fyldig, levende og behagelig lyd ud af mulighed-2. Men når de ikke forhandles samme sted, er det svært at sammenligne ordentligt (ud over at flække frem og tilbage med sine yndlings-CD'er under armen). Er der nogen, der har erfaringer med nogle af delene her?
Jeg kender ingen, der har harman/kardon – og Jamo kender jeg kun fra den dårlige side, for deres billigste modeller, men de større modeller bør vel være en anden sag (selvom ingen synes at nævne dem i disse diskussioner)? D570/D590-modellerne har jeg ikke en gang set anmeldt nogen steder.
Mvh – og i spændt forventning om at blive klogere!
Ole