Jeg har lige læst en test fra Stereophile som mest af alt ligner noget spændende fyldlæsning om rør- kontra transistorforstærkere:
Dette er fra et follow-up af testen
---------------------------------------
Fig.4 is the 25W solid-state amp again, now generating 7.6V p-p at the mike amp output. The 10W 300B easily beats it at 11.3V p-p (fig.5), and even the 4W EL84 amp excites the microphone to just beyond the level produced with the 25W solid-state amp, at 8.1V p-p (fig.6).
Fig.4 25W transistor amplifier plus Audio Note E speakers, fff chorus and orchestra from CD 1, track 2 of La Traviata.
Fig.5 10W 300B single-ended amplifier plus Audio Note E speakers, fff chorus and orchestra from CD 1, track 2 of La Traviata.
Fig.6 4W EL84/triode push-pull amplifier plus Audio Note E speakers, fff chorus and orchestra from CD 1, track 2 of La Traviata.
-------------------------------------------
Selve testen finder man her:
http://stereophile.com/features/357/index.html
Temmelig interessant læsning, men også temmelig ubrugelige resultater når man ikke ved hvilken transistor-amp der har været på slagtebænken.
Måske står det et sted i artiklen, men så er det godt skjult.
Hvis nogen finder det, må de gerne lige nævne hvilken der er tale om.
------------------
Men - nu kommer så et spørgsmål:
Bør test af forstærkere måles direkte som interaktion med en bestemt højttaler, eller en målemodstand?
Ingen højttaler vil jo være fri for selvinduktion, og lagring af signalet i nogen grad, og derfor påvirkes af dæmpningsfaktor i positiv eller negativ grad.
Visse højttalere konstrueres netop med henblik på en forstærker der ikke har 0 Ohm i udgangsimpedans og dermed kortslutter højttalerens eftersvingninger.
Hvordan bør sammenligningstests laves imellem rør- og transistorgrej?
__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!