Det eneste jeg ved om Transrotor er at de er et meget stort navn i Tyskland med rigtig mange forskellige
modeller på programmet. Hvis du kan få den til 1600,-€ inkl. STR250 tonearm (RB250 med bedre kabler?) lader det da til at være et rigtigt godt tilbud. Hos
PhonoPhono koster den kombo 2000,-€. Det ser da ud til at være et godt solidt værk og så er der åbenbart en masse opgraderingsmuligheder hvis man skulle have lyst til at smide penge efter det. Jeg tror desværre ikke der er mulighed for at høre den herhjemme (kan ske jeg tager fejl).
Prøv også at tage et smut forbi Lydbutikken på Frb. (når du nu bor i KBH) og lyt til en
Nottingham Analogue Spacedeck. Værket uden arm koster vist 14000,-kr. Der er måske ikke så meget bling over den men den kræver ihvertfald kun et absolut minimum af vedligeholdelse. Så kunne du starte med en Rega RB250/300 arm og senere investere i en Ace-Space arm f.eks. Der er også diverse opgraderingsmuligheder til Spacedeck'en. Den skulle hælde en smule mod den mørke side af klangbalancen dog uden at miste detaljerne. Rigtig god rumgengivelse med masser af dybde på en absolut sort baggrund skulle også være et kendetegn.
Et andet rigtigt godt bud til prisen er en
VPI Scout til 14000,- inkl. den lækre JMW-9 arm. Da armen er af unipivot typen kræver den nok lidt tilvænning i det daglige brug. Her skulle der igen være opgraderingsmuligheder. Vassago forhandler også ud over VPI de lækre AVID pladespillere. Deres mindste model
Diva koster 16000,- uden arm så det begynder at blive lidt pebret i forhold til ZET 1'eren. Du bør heller ikke glemme Michell og deres klassisk smukke
Gyro SE. Den er ligesom AVID ploven en fjederophængt konstruktion. De 2 kræver lidt mere tålmodighed under opsætningen pga. ophænget. Gyro SE kan fås hos
KT Radio for 13000,- inkl. Rega RB300 arm. Der burde være mulighed for en demonstration. For nogle tusinde ekstra kan du få den utroligt lækre
TecnoArm som er en kraftigt opgraderet RB250.
Det er ikke for at tale dig fra den Transrotor (som virker som et rigtigt fornuftigt køb til 12000,-dkr. inkl. arm) men bare for at nævne nogle alternativer. Både Spacedeck og Gyro SE har du mulighed for at høre her i KBH. Endnu en mulighed (med masser af bling a la Transrotor) er Clearaudio som forhandles af
Audioconsult på Frb. Jeg synes dog de virker lidt dyre sammenlignet med så meget andet. Sidst men ikke mindst så er Pro-ject på vej med deres nyeste topmodel
RPM 10 til 13500,- inkl. arm.
Nu har jeg vist vrøvlet nok.