| Sendt: 04 Oktober 2007 kl. 20:04 | IP-adresse registreret
|
|
|
sakset fra JP - beklager vhis den har været bragt før herinde
Gode ører? Få 5,25 mio. kr.
Er kabler med "rumfartsteknologi" bedre end andre? Arkivfoto
Af
POUL TVILUM
Offentliggjort 04.10.07
kl. 09:46
Kan du høre forskel på højttalerkabler? Amerikaner - der i sin tid
afslørede bestik-bøjeren Uri geller - tror ikke på det og tilbyder én
mio. dollar til den der kan høre forskel i en videnskabelig blindtest.
I lydtidsskrifter kan man jævnligt finde tests af signal- og
højttalerkabler. Ofte med klare anprisninger af dyre produkter, der har
en særlig luftig eller neutral klang. Men der findes også skeptikere
der hævder, at pengene på dyre kabler er bedre brugt på god rødvin.
Efter at have læst en test af højttalerkabler fra firmaet Pearl Cable
fik den amerikanske magiker James Randi nok: Udtryk som "kabler, gode
at danse til" fik Randi til at se rødt. Og nu udfordrer han det
audiofile miljø: Hør forskel på højttalerkabler og indkassér en mio.
dollar, skriver norske VG.
Chefredaktør på det norske audio- og videomagasin Lasse Svendsen mener, at det er muligt at høre forskel.
"I en blindtest mellem to kabler vil jeg mene, at jeg kan høre forskel.
Men der er en del useriøse producenter, der forsøge at sælge kabler med
woodoo-argumenter," siger Lasse Svendsen til VG.
Endnu har ingen taget udfordringen op. En af årsagerne er måske, at det
koster 10.000 dollars at udfordre James Rand - hvis man ikke kan høre
forskel. Se James Randis hjemmeside HER
__________________ for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt
|