Hej alle.
Først og fremmest kæmpe ros til hifi4all.dk. Det er et virkeligt et godt sted for info på alt om hifi. Jeg har selv brugt mange timer herinde efterhånden.
Jeg er ret ny på for- og effektforstærkerfronten. Før har jeg altid haft integreret forstærker, men da jeg gerne vil have noget ordenligt lyd til den nye lejlighed, tænkte jeg, at adskildte enheder nok var den rigtige vej at gå.
Mit problem: Jeg købte en brugt Audiolab 8000C af en sælger fra Århus, men da jeg havde sluttet den til hjemme og tændte for den, kom der nogle ret høje kliklyde fra højre højttaler (som om et relæ slutter til og fra). Det varer ca. 10 sek., hvor "klikkene" bliver langsommere for til sidst at forsvinde, og så kommer der lyd ud af HTerne. Derefter spiller den faktisk ret godt, hvilket også gøre problemet endnu mere ærgeligt. Når jeg så skal slukke den igen kommer der en kort skratten (kvart sek ca.) fra venstre højttaler, men dette er dog til at bære over med. Jeg har prøvet at tænde og slukke for den flere gang siden, men er kommet frem til samme resultat.
Jeg har kontaktet sælger ang. problemet, og han siger, at han ingen problemer har haft med den. Han har så tilgengæld altid ladet forforstærkeren været tændt et stykke tid, inden at han tænder effekten, for det har han åbenbart lært, at sådan skal det gøres. Han fortalte også, at strømforsyningen var ualm stor i den og det kunne evt. være det? Jeg har så fundet ud af at hvis jeg tænder for forforstærkeren uden at pre-out knappen trykkes ind, og trykker så pre-out knappen ind lidt efter, har jeg kun et mildt knald i højttaleren når den tænder.
Er der andre der har oplevet lignende med deres Audiolab eller andre forforstærkere? Er den defekt eller er det normal opførsel? Skal man virkelig tænde effekten lidt efter forforstærkeren? Og til sidst, hvis den er defekt, er der nogen der har et bud på hvad det kan være og evt. hvad det vil koste at lave den? Jeg går ud fra, at et eller andet er gået til i den, men blev enig med sælger om at prøve at finde ud af hvor alvorligt det er, og så tage den derfra.
Jeg har prøvet med andre forforstærkere (Woodside og Acurus) og dem er der ingen problemer med.
Resten af setupet: BOW "Custom" 2x200W Klasse D effekt, Dali 850, Marantz CD7300
Håber at der er nogle der kan hjælpe derude og på forhånd tak for det.