Du vil vist gerne vide noget om Udgangseffekt
Udgangseffekt er altid noget man kikker efter, men hvor meget har man brug for. Rigeligt, men hvor meget er det så. For at opnå så høje tal som muligt, har man opfundet begreber som Peak effekt og musik-effekt.
Peak effekt fremkommer ved at måle en puls på under 1 mS, med 2 ohms belastning, (dette er gudskelov ikke en standart, så målemetoden er ikke altid den samme.) for så får man tal som 360 W. Derefter bruger man så en masse tid til at beskrive hvad man så skal bruge det til.
Musik effekt, udløber i at en forstærker ikke yder fuld effekt hele tiden, (da der både er stille og vilde passager) og derfor måler man så en forstærkers udgangseffekt med et "gennemsnits musik" signal i stedet for en ren sinus tone.
PMPO er en ny "standart" der er kommet med PC højttalere. Den er meget mere ubrugelig end de 2 andre, men også sjovere. Man tager en forstærker fra en PC højttaler, giver den en super god strømforsyning der yder højeste spænding som forstærkeren kan tåle (det vil sige højere end strømforsyningen selv yder) og måler max. udgangsspænding i ubelastet tilstand. Med denne værdi i lommeregneren, regner man så ud hvor høj effekt det ville give, hvis forstærkeren og strømforsyningen kunne afgive denne spænding i en 4 ohms belastning. Denne effekt bruges så til at udregne strømforbruget ved denne belastning og man ganger til sidst med 2 fordi det er stereo. Har du aldrig undret dig over at 2 højttalere, på 4 Kg, til 250 Kr kunne spille med 200 Watt ?
Alle disse målemetoder afsløre ikke hvad forstærkeren kan. 1 mS er ikke engang nok til at, selv små elektrolytter, kan nå at blive afladt. Hele strømforsyningen kan være alt for svag, og forstærkeren kan stadig nå at afgive 360 W på de kun 1 mS.
RMS Man kommer tættere på sandheden hvis man måler kontinuert effekt, og helst i flere belastninger. Ideelt bør effekten fordobles hver gang belastningen halveres. Densen Beat B-100 afgiver 50 W i 8 ohm, 90 W i 4 ohm og 150 W i 2 ohm. Pæne tal. Kontinuert effekt måles med et støjsignal der er lavet så det indeholder alle frekvenser mellem 20 hz og 20 Khz, samtidig, og så strækker man målingen over så lang tid at man ikke er i tvivl om at forstærkeren kan levere denne effekt til "evig" tid.
Det er bare stadig ikke hele sandheden. Det bedste måleinstrument er faktisk en badevægt, for alt hvad der hjælper udgangseffekten op, vejer meget. Køleplader, transformatorer og elektrolytter er tunge komponenter, så selvom den var sjov så er der lidt alvor i det.
Hvor meget effekt har man så brug for, hvis vi går ud fra at forstærkeren er god nok til at trække højttalerne. Der findes masser af mennesker der kan nøjes med under 25 W og som syntes at det er rigeligt og så findes der dem som har 400 W, men som gerne vil have mere. Da Hi Fi & elektronik testede Ion Obelisk 1 , var de imponerede over den til trods for den lave udgangseffekt på 2 X 20 W. Typisk siger man at man skal have 10 gange mere effekt, end højtaleren skal bruge på at spille med 96 dB / 1 m.
| Krav til udgangseffekten i forhold til højtalerens følsomhed. |
| Følsomhed. (v. 2,8 V = 1 W / 8 ohm) |
84 dB |
89 dB |
92 dB |
96 dB |
102 dB |
| Drifteffekt. (Effekt krav for at kunne spille med 96 dB) |
16 W |
5 W |
2,5 W |
1,0 W |
0,25 W |
| Krav til effektforstærkeren. |
160 W |
50 W |
25 W |
10 W |
2,5 W
|
Essensen af dette er at højtalerens følsomhed betyder mere for lydtrykket end effekten.
mvh
__________________
Rørforstærker diy185W|McIntoshMR71|Luxman SQ38|Marantz 2500|TEACVRDS 10|Rectilinear High Boy+
AMT1Air Motion Transformer|FisherX101 rør|Pioneer SX1080|AVO-MK4 tubetester|HP3580A audio-analyzer