| Sendt: 14 Juni 2009 kl. 22:19 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har med interesse læst de tråde der vedr. dæmpeled mellem pre- og effekt forstærkere samt de mange måder at gøre det på... Mit problem er som for mange andre, at jeg ikke kan spille "lavt" nok - når volumen knappen er på kl 10 er den fuldt udstyret.
Jeg har valgt at se bort fra de simpleløsninger -"de berømte to modstande"- da de lydmæssige konsekvenser virker for faretruende. Min forforstærker er udstyret med en gain omskifter på fronten (0 og -10 dB) og det er med omskifteren i -10 jeg har problemet... Da både Pre- og effekt forstærker er af samme fabrikat, undrer problemet mig, men jeg kan se at andre også har oplevet dette med ens fabrikater.
Min ide var, om man kunne lave et indgreb i forstærkeren, således at gain omskifteren - der jo er et dæmpeled i konstruktionen - kunne ændres således den dæmpede yderligere.
Til dette skal jeg vel i første omgang have et diagram, men det ligger desværre ikke og flyder på nettet, men måske er der nogen der kan hjælpe mig. Sættet er et rørsæt fra Opera Consonance: Reference 50 og to stk M800 SE. Effekttrinnet indgangsspænding og impedans er hhv. 770mV og 100 kohm. Pre'ens udgangsspænding og impedans er desværre ikke opgivet, men de opgiver Gain ved 1 kHz til 20 dB (udgangsspændingen på mk. II udgaven er 2,2v så mon ikke det er det samme).
Er der nogle orakler derude der kan hjælpe, så vil jeg blive rigtig glad
Mvh Kim
__________________ Det bedste måleinstrument er ørerne...
Mvh
Kim
|