| Sendt: 17 Februar 2010 kl. 00:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Kim.
Jeg formoder du køber brugte højttaler? M3 er har vist nogle år på bagen. I hvert fald er det nogle RET god højttalere. En kammerat har et sæt stående og jeg har lyttet en del på dem.
Du kan sådan set sætte hvad som helst til af forstærkere, og jeg er sikker på at din Denon ikke har lydt bedre når de bliver sat til.
Med det sagt, så mener jeg at du sagtens kan gøre det bedre hvis du har mulighed for at bruge lidt penge på det. Heldigvis behøver du ikke tænke så meget på watt, da højttalerne er rimligt lette at trække.
Jeg ved at Arcam passer rigtig godt til dine højttalere. Så hvis du kan finde en effektforstærker brugt, vil du være ret godt kørende.
For at svare på kun det du spørger om. Er AVR-1707 god nok. Så vil jeg personligt svare nej. Det kan gøres betydeligt bedre. Men det vil virke. Så du behøver ikke at skynde dig ud og finde en anden forstærker/reciever. Når du nu får dine højttalere på plads kan du sagtens give dig god tid til at låne en forstærker hjem, og lytte dig frem til hvad du selv finder bedst.
Du behøver heller ikke tænke så meget på ohm og effekt/watt. Løft på en forstærker og du har ret god indikator for om den er god eller ej. Jo tungere, jo bedre  Men som en guide, bør du kigge efter noget der kan levere mindst 100 watt i 8 ohm. Dette er langt fra en absolut sandhed, men blot et udgangspunkt.
Om højttalerne skal stå på spikes eller ej, skal du heller ikke tænke en masse over. Der er ikke noget enegyldigt svar på dette. Når du har fået højttalerne hjem. Så prøver du dig frem med og uden spikes, og lader ørene afgøre hvad højttalerne skal stå på.
Du skal altså bare tage det stille og roligt. Én ting af gangen. Og det haster ikke mere end at du sagtens kan nå at stille flere spørgsmål herinde undervejs.
/Stefan
|