nipau skrev:
Hej derude:)
Har brug for lidt hjælp hvis det er muligt:)
Havde lige fået mit pragteksemplar af et beomaster 1900 ind af døren og det spillede rigtig godt. Derfor besluttede jeg at sætte det op til min store højtalere med ret tykke kabler. det resulterede i at jeg kom til at lave en kortslutning da det små DIN stik ikke blev sat ordenlig på så har nok brændt hele skidtet af hvis det altså bare ikke er en sikring.
Jeg kan godt tænde anlæget er der er lys i og det hele. det kan også tændes men kun i et sekund så er det ligesom der går et relæ og anlægget går ud igen.
nogen der ved om man kan skifte en sikring eller jeg bare skal smide det ud?
har jeg ødelagt det smukke anlæg eller er der noget jeg kan gøre?
på forhånd tusind tak for hjælpen
Hilsen B&O Nybegynderen
|
|
|
Ja - man kan jo være uheldig. Men selv om anlægget har taget skade, skal du ikke smide det ud. Det koster ikke ret meget at reparere. (undtagen hvis du får det gjort på f.eks. et B&O værksted).
Hvis det kan trøste dig, så er du ikke den eneste der har lavet denne uheldige fejl. Jeg har repareret flere Beomaster 1900 -(og en del andre B&O produkter), som folk har fået brændt af på denne måde.
Du har højt sansynligt brændt en udgang af. Det er meget nemt at reparere for en elektronik kyndig person. Det relæ du kan høre, er iøvrigt et power / beskyttelses relæ der slå fra - da der er fejl.
Udgangstransistorerne i denne model, hedder TIP 141 og TIP 146. De koster ikke ret meget. Der sidder et sæt i hver kanal. Hvilke der er gået, skal du måle dig frem til.
Hos http://www.pc-elektronik.dk/shop/ kan du få dem til ca 9 kr stykket.
Hos http://el-supply.dk/ kan du få dem til ca 13 kr stykket.
Lad være med at bestille dem i en "hifi" eller en B&O forretning, da du ofte kommer til at betale 2-10 gange så meget, som de egentlig koster i forretninger som handler med elektronik komponenter.
Det kan være at driver transistorerne i udgangstrinnet også har taget skade, men det er også transistorer som kun koster få kroner stykket hvis man køber dem de rigtig steder. (altså ved deciderede elektronik forhandlere). Ja - hvis man køber transistirerne de rigtige steder , så kan man faktisk skifte alle transistorer i udgangsforstærkeren i dette anlæg for under 30 kr pr. kanal. (Men det burde ikke være nødvendigt).
Note: I dette anlæg sidder der nogle steder nogle ældre transistor typer, som kan være lidt svære at skaffe. Men der er nævnt alternative typer i service manualen. Ellers så kan jeg sagtens finde nye typer som kan erstatte dem, og som koster under 2 kr stykket hos PC-elektronik. Jeg tror dog ikke det kommer på tale. Ellers må du lige sige til. Så skal jeg nok hjælpe med type numre, da jeg har en kæmpe database over transistordata og erstatningstyper. 
Find dig en elektronik mand i nærheden af hvor du bor, der kan hjælpe, hvis du da ikke selv kan reparere radioen.
Du kan hente dansk service manual med diagram osv. gratis på http://akdatabase.org/AKview/displayimage.php?album=36&p os=7
TIP: Når du har fået repareret anlægget, og du vil prøve med tykke kabler i DIN stikkene igen, så husk at isoler minium den ene terminal inde i stikket, f.eks. ved hjælp af krympleflex, så du undgår at der kan opstå kortslutning.