Hey...
Det er få uger siden at jeg var ude at investere i mit første rigtige hi-fi system og i forhold til hvad jeg kom fra, spiller mit nye anlæg helt fantastisk, selvom der stadig mangler et par ting før anlæggets potentiale kan blive udnyttet fuldt ud.
Jeg har valgt at satse på nogen komponenter som jeg synes spiller godt til en rimelig pris.
Mit grej:
Forstærker: NAD C352 integreret forstærker
Cd-afspiller: NAD C542
Højttalere: Dali blue 6006
Plov: Denon DP29F
DVD/konsol: Playstation 2
Trådløst Av-link. Det er lækkert at kunne se parabol på sit eget værelse, især når man kan bruge fjernbetjeningen på mit værelse.
Tv-møbel: Et billigt møbel fra IKEA, en del inspireret af en anden bruger af dette forum, men det er vel også meningen at man skal give hinanden nye ideer. Sådan vælger jeg i hvert fald at retfærdiggøre det .
Extreme NT højttalerkabel, et udmærket kabel som jeg endda fik billigere.
Jeg bruger stadig det med fulgte signalkabel, og ja, jeg ved godt at det er vildt dårligt, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Det bliver snart udskiftet.
Valgte faldt på NAD, dels pga. den altid gode omtale fra magasiner, forumindlæg osv. Og dels fordi at man hos NAD ikke koncentrer sig så meget om designet, men mere om de ting der skal give en god lyd. Selvom designet har været det samme i 25 år og det er en smule nedprioriteret synes jeg det er fedt.
Højttalerne var jeg lidt mere i tvivl om, men jeg valgte Dali, hvilket jeg på ingen måde har fortrudt. Og idet at hi-fi klubben er eneforhandler, hvilket betyder at der ikke er nogen mellemmand, bilder jeg mig selv ind at man får mere højttaler for pengene.
Ploven er mit seneste indkøb. Jeg valgte den pga. prisen, den indbyggede RIAA-del og mine behov. Det er fedt en gang i mellem at sætte en af sine forældres gamle Ralph McTell (e. lign.) plader på. 60/70´er musik holder stadig, især på vinyl.

Mit setup, set forfra (ja ik!?)

Endnu et oversigtsbilled

Min forstærker og CD-afspiler.

Min PS2 og ja en elendig DVD-afspiller, men fin nok.

Min plov, fin til pengene.

Mit AV-link, nyttig lille fyr...
Ja ja, trods alt mit første rigtige anlæg
.
Kommentare modtages gerne.
Mvh. Arthur