Med overskriften i mente vil nogle sikkert have gættet at det bla. handler om den Kina rørforstærker, som jeg modtog forleden.
Efter at have været væk fra Hi-Fi i en del år, forhindret at fladskærme og småfolk, besluttede jeg for et par måneder siden at det var tid til lidt seriøs musiklytning igen
Mit mål var/er at sammensætte et anlæg bestående af Forstærker, Højtalersæt og CD afspiller for max 10000,- gode danske kroner.
Altså ingen vej uden om brugtmarkedet.
Jeg holder mest af en varm musikalsk lyd, så første skridt var at se efter en rørforstærker. Intet i min prisklasse som var noget værd. Jeg begyndte derfor at se mig om i udlandet og fandt en Yaqin MC10L . Jeg købte den direkte hos fabrikanten i Kina for 2000,- inkl. fragt. Utroligt.
Vendtetiden på 8 uger blev brugt på at handle højtalere og her endte jeg op med et sæt Heybrook Quartet, der var til salg her på siden.
Billeder hvis der er nogle som er interesseret.
Kassen
Bedre end juleaften
Nu begynder det at blive spændende
Låget lettes.
Den var virkelig fint emballageret, ingen skrammer eller ligende. Første bekymring væk.
Rør monteres.
Og til slut opstillingen.
Nu mangler jeg bare at trække kablerne så det ser lidt pænere ud. Lyden er som jeg håbede varm og fyldig, især mandestemmerne imponere. Hvis den så over i købet vinder ved at blive spillet til...
Næste trin bliver at købe en anden CD spiller i stedet for den Sony 20ES jeg "fandt" bagerst på loftet.
Allerede nu fornemmer jeg at Heybrook skal skiftes ud til nogle gulvhøjtalere med mere bund, men mere om det senere.