Spændende at se en anderledes tilgang til musik og lydformidling.
For mig at se er det med lyd og HiFi et grundlæggende spørgsmål om, hvad man lægger særligt vægt på ifht. lyden.
Der findes i min optik ikke det perfekte anlæg / setup - men en mængde setups som søger at nå så tæt på et lydideal som muligt - dette via valg af gear som kommer så tæt på selvsamme lyd-filosofi som ejeren af setuppet har.
På denne måde kommer HiFi-begrebet i den traditionelle forstand til kort, da det oprinder helt tilbage fra 1920érne og frem. Der er vist en DIN-norm for det.. men stadig ikke fyldestgørende.
Derfor burde man måske bruge begreber som High-End audio eller lignende.. men hvordan det defineres er stadig vidt forskelligt.
Definitionen er for mig at se heller ikke det væsentligste.
For mig at se er det væsentligtste, hvilke områder man vælger at gå på kompromis på.
Hornsystemer, fuldtone-enheder, 2-vejs systemer, 3-4 vejs systemer, aktiv eller passiv deling, mono.amplifikation eller bi/tri-amping... Analoge afspillere, pladespillere, digital lyd, CD, MP3, Flac.. lossy vs. lossless.. intern eller ekstern DAC, analoge kabler, digital overførsel... Analog forstærkning, digital PowerDAC, RCA eller XLR...toslink, USB.. HDD-afspiller..
Alle de ovenstående tilgange til at opnå Høj troværdighed i gengivelsen af kildematerialet giver forskellige fordele og forskellige ulemper - hvilket er grobunden for mange (alle) de diskussioner der er omkring lydidealer og opnåelsen af Audio-Nirvana.. (jeg giver ingen definition.. du må bruge din egen!)
Jeg er sikker på at Rene-H har valgt at gå på kompromis nogle steder.. måske enda nogle utraditionelle steder ifht. normen herinde på H4A.
Dog har jeg oplevet mange gange, at et velsammensat anlæg som satser på IKKE at gå på kompromis med dynamikken og overskuddet ofte giver en fed musikalsk oplevelse.
Noget af det som overskud og dynamik giver, er netop den fornemmelse af "live" som er med meget moderne musik.. Tænk bare på de fleste koncert-oplevelser - de bliver spilet højt.
Faktisk bliver meget kassisk musik også formidlet med stor dynamik og fysisk overskud når det opleves live. Orgel, klaver, kontrabas, sytten violiner.. alt sammen giver udfordringer til ethvert HiFi setup.
Den førnævnte Live-fornemmelse og dynamiske formåen mistes ofte på den gennemgående konstruktion til hvad jeg tillader mig at formode er "de-facto" standarden i almindelig Hifi - en 2-vejs konstruktion med en ca. 6-8" bas/mellemtone og en 1" diskant.
(Ikke fordomsfuldt, men hvad jeg ser mest både i butikker og hjemme hos mange af dem jeg kender.. også med High-end setups.) Jeg har selv haft forrygende musikalske oplevelser med denne kombination - det giver super muligheder for opløsning, perspektiv etc. som er svært når man anvender flere eneder. Helt super ti ldette er naturligvis et fuldtone-setup.
Men.. det kompromis både 2-vejs og fuldtone må gå på er oftest ifht. dynamisk formåen og overskud.
Så - Jeg kan se et billede af hvad Rene-H har af lyd-ideal.
Dynamik. Overskud. Transient-hastighed. Bas-formåen under 40Hz. Lydtryk over 100dB++.
Alt sammen ting jeg selv sætter pris på. Jeg er "blot forhindret i at opnå det i samme grad.. og har derfor valgt at gå på kompromis.. så lidt som muligt.. men mere end jeg helt har lyst til.
Jeg er endt med at spille på et ældre sæt B&W 803S2.. formodentligt de største højtalere konen lader mig placere i vores stue/lytterum/hjemmebiograf.
Så ... plads, kvinder og økonomi sætter grænserne. Hvor sættes de for dig? Jeg ser ingen grund til at skændes.. snarere end grund til at vi lufter vores lyd-ideale, og fortæller hvorfor vi har valgt netop vores kombination af kompromisser for at opnå vores personlige Audio-nirvana.
Mange glædelige For-Jule-hilsner herfra, med ønsker om en debatrig tråd med god stil og lødige indlæg fuld af holdning og begrundelse.
Mvh. Offcourse
[PS.. af ren nysgerrighed er jeg faktisk ved at få iværksat en besøgs-tid hos Rene-H for at se/høre, hvad der foregår i virkeligheden.. indtil videre har jeg kun billederne at forholde mig til.]
__________________
If it´s lame - i´m not to blame