Målet med dette projekt er at få bygget et par pæne små væghøjttalere. Jeg har netop solgt mine SA1280 mkII, da jeg ikke længere brød mig om deres størrelse og farve. Jeg kunne godt tænke mig noget der kunne "nærme" sig kvalitetsmæssigt, men til rimelige penge synes jeg ikke markedet byder på ret meget som jeg kan lide. Og så er det jo et spændende tidsfordriv at bygge dem selv.

Designmæssigt synes jeg vældig godt om SA's Talent, jeg vælger derfor at bygge et kabinet kraftigt inspireret af disse.
Enhederne til at drive værket, bliver som Troels Gravesens byggesæt "The 1S Clone" - altså ca. en ProAc Response 1S.
http://www.troelsgravesen.dk/download/1S_clone.pdfHerunder ses komponenterne:

Seas T 14 RCY (dog uden phaseplug)

Scanspeak D2010/8513 i ProAc ulveklæder

Lidt af hvert fra Jensen m.fl.
Delefiltre mangler jeg blot et par modstande i at kunne gøre færdige:

Troels har optimeret højttaleren til en placering et stykke fra bag- og sidevægge, med et indvendigt volumen på ca. 7 liter. Mine forløbige planer siger ca. 4 liter i et lukket kabinet, hvor tabet af lave frekvenser dog vil blive opvejet at placeringen på væggen.
Desuden er det 100% sikkert at jeg vil have en subwoofer at supplere med. Jeg er derfor tilfreds når bare højttaleren spiller nogenlunde pænt ned til 100 Hz.
Disse målinger er fra Troels' design:


Næste step er byg af kabinetter, som bliver af 16 mm. MDF trykkamre med lidt indvendig afstivning og bitumen. Jeg overvejer desuden at bygge forpladen i poleret granit, hvilket jeg har adgang til værktøj til at kunne. Update følger..