| Sendt: 22 September 2004 kl. 10:35 | IP-adresse registreret
|
|
|
Der er stadig forskel i lyden, selvom man kører ud gennem digitaludgangen. Bl.a. er der forskel på hvor godt drevet er til at aflæse korrekt, og dermed hvor ofte der skal "gættes" for at udfylde huller.
Et større problem er jitter, som nok er digital audios største problem. Det kan til dels sammenlignes med wow&flutter på en båndoptager, men problematikken er noget anderledes i forbindelse med en CD/DVD, da de tidsmæssige ustabiliteter moduleres ind i signalet. Det høres ofte som mudret lyd, hvor alting råber i munden på hinanden, og man ikke kan finde ro i musikken... meget trættende. Og netop jitter kommer der masser af, når man transporterer et digitalsignal fra et drev til en ekstern converter.
Det med frekvensområdet lyder mærkeligt... almindelig DVD-lyd er jo typisk i 96kHz sampling. Derfor kan lyden indeholde signaler helt op til 48kHz (48000Hz). Det bør maskinen som minimum også kunne klare. Til DVD-audio kræves 192kHz convertere, som muliggør gengivelse af op til 96kHz.
Det kan virke unødvendigt at gengive over 20kHz, da man alligevel ikke kan høre dette. Men det har jo vist sig, at det kan man rent faktisk alligevel, hvis det er i form af overtoner til noget der ligger under 20kHz. Det er disse overtoner der giver lyden sin karakteristiske klang.
Når alt dette er sagt, så skal det også siges, at det ikke nødvendigvis er det dyreste drev der er bedst. Mange folk tror, at flotte kabinetter med 20mm tykke frontplader i massiv alu er ensbetydende med god lyd. Ofte betyder det i stedet, at pengene er brugt på flot design, i stedet for på lyden!
|