Hej jeg har gået og lyttet til et par digital forstærker, på det sidste og jeg kan simpelthen ikke lide lyden og hvorfor kan jeg så ikke.

Jo fordi lyden er simpelthen for kold og har ingen sjæl jeg har lyttet, lige fra de billigste (6000 til 250000) og er kommet til den konklusion at det bare ikke er mig.

Lyden er da ren ikke det der er problemet men af den simple årsag, at lyden ikke har sjæl og varme som man forbinder med solid state forstærker. Men er meget interressert i at høre hvad andrer herinde har at sige, hmmm er det bare mig der er noget helt galt med....

 

 

Hvilke klasse D-forstærkere har du lyttet til?

ICEpower rulez er den mest suveræne jeg har lagt øre til. Tripath er også godt hvis man kan nøjes med mindre effekter, især hvis man smider et filter på udgangen for at få den til at "forvrænge"

Klasse D er i mine øjne og øre meget stram i bunden og lidt lys i toppen. Man skal derfor tænke sig lidt om når man vælger højttalere og især kabler. ICEpower og B&W er i mange mennesker øre lidt for lys i toppen, men det er vel et spørgsmål om smag og behag (reference).

Når du skriver at der ikke er sjæl og varme i klasse D, så er det måske fordi du hælder mere til rør-lyd? Eller?

Venligst,

jeg forbinder ikke sjel og varme med transistor i det hele tatt der må rør inn.
er likevel ovveraska over de små tripath forsterkerene med sin lille pris. det låter klart, luftig og dynamisk. og spesielt -ufarget... men sjelen i mellomtonen som blandt annet rør gir tror jeg aldri de altfor enkle digitalampene vil få..

Kan du give et par eksempler på klasse-D forstærkere du har lyttet til så vi kan forsøge at følge dig lidt bedre?

Jeg er gammel rør-freak, og spiller normalt på 2 X 30w Cary Audio rørtrin, med tilhørende forforstærker. Jeg lånte en Tact integreret forstærker i HiFi-klubben for et par måneder siden. Din beskrivelse af lyden passer fint på Tacten, men kun indtil den var tilspillet (50-100 t). Langsomt, men sikkert løsnede den op, blev mere varm i lyden, og ikke mindst diskanten blev bedre og bedre. Efter 14 dage var lyden faktisk suveræn god: Supergodt perspektiv, extrem fast basgengivelse, superdynamisk og musikalsk.

Da jeg koblede over på rørene igen, må jeg dog tilstå, at det var som at træffe en gammel kæreste igen. Gammel kærlighed ruster ikke. Nu var der igen "sjæl" i musikken. Godt nok manglede der lidt dynamik, men alt andet var bedre.

Ergo: It´s a whole new ballgame!

Bare så det er klart hvad vi snakker om her: Ice-power er da vist ikke rigtigt klasse-D, så hvad forstås her ved digitale forstærkere?

Ja, så vidt jeg har forstået, er ICEPower ikke en digitalforstærker. Ligesom Zappulse heller ikke er (?)

Klasse D er vel heller ikke digitalt?

Kunne være rart lige at få styr på begreberne.

ICE er semidigitalt.

Jeg har en ide om at skal man have den såkaldte sjæl tilbage i musiken, med klasse D/digitale forstærkere, skal de såmænd have rørteknik, i form af en udgangstrafo (galvaniskadskillelse).Jeg ved det lyder tåbeligt, men det er hvad mine og andres forsøg fortæller vores øre.

MVH

daniels skrev: Ja, så vidt jeg har forstået, er ICEPower ikke en digitalforstærker. Ligesom Zappulse heller ikke er (?) Klasse D er vel heller ikke digitalt? D står faktisk for "digital" . Alle effektforstærkerne i den nævnte kategori inklusive icepower og tripath benytter PWM eller PDM i en eller anden form. For alles vedkommende er der tale om 1bit systemer. Kunne være rart lige at få styr på begreberne.

Hej

For dem der evt. er interesseret i Klasse D forstærkerens historie, har jeg skrevet lidt.

Klasse D eller PWM forstærkeren blev opfundet i England i starten af 50'erne af Dr. A. H Reeves. Den samme person, der stod bag Pulse Code Modulation. Det var udelukkende et engelsk anliggende og man arbejdede faktisk på den allerede i slutningen af 40'erne. Den var et hot emne i de engelske HIFI blade i 60'erne, men forsvandt sidst i 60'erne. Da DMOS transistoren blev udviklet mellem 1979 og 1983, kom der igen fokus på klasse D i nogle år. Primært pga. englænderen Brian Attwood.

Da klasse D forstærkeren blev opfundet for et halvt århundrede siden, var det ikke meningen at D skulle stå for det digitale. Klasse A princippet blev opfundet først. De øvige klasser, B,  D, G, H blev opfundet efterfølgende og med få undtagelser navngivet i rækkefølge (Mener iøvrigt B&O har kørt med noget de kalder klasse C). PWM teknologien havde på dette tidlige tidspunkt heller ikke nogen relation til den PCM teknologi, der bl.a. bruges i CD'er og DAT maskiner. PWM er nok nærmere en hybrid mellem en switchmode forsyning og en FM radio transceiver.

I de fleste PWM forstærkere op til nu, er sammenligningen af input og output i modkoblingspunktet sket analogt som i andre modkoblede konstruktioner. Forskellen der opnås ved denne sammenligning modulerer så pulsbredden (PWM), så den ene switchtransistor trækker strøm i længere tid end den anden. TacT er vist nok de eneste hvor sammenligningen i modkoblingspunktet sker digitalt. Men dette er jeg ikke sikker på. 

Som andre har beskrevet det, finder jeg også lyden fra de klasse D forstærkere jeg har hørt, lidt kolde og uinteressante. I de perioder jeg har haft en, blev meget af mit musik ikke hørt. Specielt de dårligere optagelser. Nogle af de bedste optagelser, gik det bedre med. Hvis man lader setupet bestemme musiksamlingen, kan et rimelig resultat sikkert opnås. Men når jeg vælger musik, går jeg udelukkende efter indholdet/fremføringen af musikken. F.eks. er de fleste af Beatles egne indspilninger, efter min mening, bedre end de nye. Også selvom kvaliteten kan være dårlig på dem. Om min indstilling så er rigtig HIFI ved jeg ikke. Men musikinteresseret er jeg i høj grad.

Venligst

jo icepowery er en ren digital forstæker og klasse d er digital håber det hjælper lidt .....

Indenfor digital signal behandling defineres det analoge signal som det signal der er kontinuert i tiden, i modsætning til det diskrete/adskilte signal, der består af samples. Amplituden kan også være enten kontinuert eller adskilt (bit opløsningen tillader kun enkelte værdier på den kontinuerte akse). Et signal der er diskret i både tid og amplitude er et digital signal.

Dette har ikke noget med det kontinuerte PWM princip at gøre, men hvis ICE sammenligner digitalt i modkoblingspunktet (jeg mener TacT gør dette) kan dele af signalet vel betragtes digitalt i forstærkeren.

Se det fik jo ikke helt afklaret forskellene.

Som @Bundgård er inde på, så er klasse D IKKE nødvendigvis digital, og "D" har ikke stået for "digital" på de første klasse D forstærkere jeg har hørt - der forresten lød forfærdeligt

F.eks. er Sunfires forstærker heller ikke digital, men benytter sig af noget de kalder Tracking Downconverter.

eks tact s2150 er digital og s2175 semidigital, kan man så ikke sammenligne 2175 med icepower?eller er det helt ude i hampen?

Novisad skrev: jo icepowery er en ren digital forstæker og klasse d er digital håber det hjælper lidt .....

Vås, ICEpower er ikke en ren digital forstærker. Den er semidigitalt, og der hører lighederne så også op!

music 4 all skrev: eks tact s2150 er digital og s2175 semidigital, kan man så ikke sammenligne 2175 med icepower?eller er det helt ude i hampen?

Signalet på udgangen må som udgangspunkt skulle være perfekt analogt uden den mindste antydning af digital støj. Det må vel siges at være målet. Så når TacT'erne kaldes digitale er det vel stadig kun et stykke ind fra indgangen der refereres til.

Mvh

 

Definitionen på en digital forstærker må vel være "modulation af et digitalt signal" - der så efterfølgende konverteres til analogt og sendes ud til højttalerne.

Dvs. at en digitalforstærker må have en A/D D/A konverter indbygget. Den tager et analogt signal fra en CD (m/DAC) eller en pladespiller, konverterer det til digital, forstærker det, og konvertere det til analogt, og sender det ud til højttalerne.

Er det ikke korrekt?

Jo sådan mener jeg TacT gør. Andre PWM forstærkere sammenligner analogt og modulerer kontinuert. Det eneste der er digitalt i dem (hvis man kan kalde det digitalt), er så at switchtransistorerne også her kun er åbne eller lukkede.

En switchmode forsyning virker efter samme princip, men har da aldrig fået betegnelsen digital forsyning. Ikke mig bekendt. Switchmode antyder jo bare noget, der ændre tilstand (switch transistorerne). Her sammenlignes med en fast spænding der ønskes på udgangen (ikke noget varierende musik signal) og så moduleres efter den.