Sendt: 04 August 2008 kl. 15:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
Faldt bare lige over en anmeldelse i et fotoblad af Squeezebox`en, som jeg ville vise jer, hvis I har lyst til at kigge med . Havde ikke lige ventet at finden den i et fotoblad . (Håber ikke, at det er "stang-ulovligt" at skrive den af ). Det er bestemt ikke fordi at det er noget særligt & anmelderen må jo ha` den holdning han nu engang har. Men somme tider kan det da være sjovt nok lige at følge med i hvad der bliver sagt om de forskellige ting 
En ting undrer mig dog lidt: Hvad er det for en "softwarefejl", der bliver refereret til, som gør at man ikke kan se alle CD-covers`ne?
(Det med Flickr vidste jeg i øvrigt heller ikke ).
Men kig med, hvis I har lyst - også selv om der ikke er meget kød på :
At sende musik trådløst fra computeren til stereoanlægget er dyrt. Men nu kommer Logitec med en discountløsning, der ikke er så tosset endda.
I disse tider vælter der frem med spændende produkter fra Logitech som fx Squeezebox Duet, der trådløst sender musik fra computeren til stereoanlægget. Ud over en modtager består sættet af en lækker fjernbetjening i matsort finish. Fjernbetjeningen er udstyret med en farveskærm på 2,4” og et hjul, der bruges til at navigere i musikken. Farveskærmen har en begrænset opløsning, men kan dog vise tekst og pladeomslag i en fornuftig kvalitet. Man kan endda se billeder på sin Squeexebox via hjemmesiden Flickr. Med sættet følger et program, som let installeres på computeren for at kunne sende musikken via Wi-Fi. Lyden er udmærket, men på grund af en lille softwarefejl er det ikke alle pladeomslag, der kan ses på fjernbetjeningen, men man finder nemt musikken alligevel. Et irritationsmoment er, at der kan gå lidt tid, før nyimporteret musik kan vælges på fjernbetjeningen. Den er i øvrigt udstyret med litiumionbatteri, og en elegant oplader følger med. Squeezebox Duet koster cirka det halve af læsningen fra konkurrenten Sonos.
Konklusion: God og billig løsning, der gør det rigtig nemt at sende musikken trådløst fra computer til stereoanlæg. Er dog ikke uden nogle mindre børnesygdomme som upræcis navigering og et par lettere softwareproblemer.
Facit: 8 3 % (ud af 100)
|