| Sendt: 06 Januar 2012 kl. 17:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
Har først lige meldt mig på forummet men har læst lidt med hist og pist. Rigtig interessant forum her :-)
Jeg er ved at sætte mit anlæg op igen efter en flytning og er pludselig blevet i tvivl om hvorvidt jeg egentlig behøver at have både min NAD 514 cd-afspiller og min NAD T513 CD/DVD-afspiller stående.
514'eren er fra engang i slutningen af 90'erne. T513'eren er vel fra 2005-6, og selvom det selvfølgelig ikke er en dedikeret cd-afspiller, så har jeg i et par anmeldelser på nettet læst, at den i modsætning til mange andre dvd-afspillere skulle have en ok lydkvalitet ved cd-afspilning.
Men spørgsmålet er så, hvilken af afspillerne er bedst til cd-afspilning?
Til at starte med vil jeg benytte den analoge udgange på den afspiller jeg vælger, og dermed den i afspillerne indbyggede DAC.
Hvis jeg senere, som lidt er planen, får anskaffet mig en V-DAC fra Musical Fidelity, så går jeg ud fra at det i det tilfælde vil være ligegyldigt hvilken af de to afspillere der fodrer DAC'en? Eller kan der være forskel i hvor godt et digitalt signal de udsender?
|