Emne: Jeg har det på bånd
|

|
| Forfatter |
|
Music-Nerd Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2022 Lokalitet: Jylland
Status: Offline Indlæg: 204
|
| Sendt: 21 December 2025 kl. 00:14 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej hi-fi folkens. Jeg fik lyst til at dele min oplevelse med at genopdage et gammelt medie.
Jeg ved ikke om andre på forummet er til andet end vinyl, streaming og CD. Jeg streamer musik i bilen og udsendelser på TV. Jeg er ikke interesseret i at streame til en lyttesession fra HD el. nettet. Smag og behag, ikke andet. Det har altid været CD og vinyl for mig. Jeg har ikke haft en båndoptager i 40 år.
Jeg har længe nørdet i youtube kanaler med hifi og musik emner. Omkring ‘21 begyndte jeg at bemærke når der stod en båndoptager ved hi fi-systemet i baggrunden. Så begyndte jeg at se hifi youtubere som havde stor interesse for kassettebånd og båndoptager, både hi-fi og high-end. Nakamichi Dragon var det ypperste forstod jeg. Prisen for en brugt Dragon var og er også derefter De andre Nakamichi modeller er i fornuftig prisleje som andre mærker inden for båndoptagere.
Jeg var nysgerrig på at høre og prøve kassettebånd og båndoptager igen, men kunne ikke helt se fornuften, da alt det musik jeg ville købe var på CD og/el. vinyl. Men i ‘22 begyndte der pludselig at være musik jeg ville købe som kun var tilgængelig som FLAC download. Jeg var i ‘22 begyndt at købe noget af mit musik på Bandcamp. Det var her jeg opdagede at der var noget af det musik jeg kunne lide, som kun var download, og hvis det var på et medie, var det kassettebånd.
Stadig kun en lille del. Men da jeg er en musiknørd, så er der efterhånden også flere smalle udgivelser, der finder min interesse. I ‘24 synes jeg efterhånden at jeg gik glip af mange gode udgivelser. Jeg undersøgte HD afspilning i hi-fi men som sagt, ikke for mig. Så for halvandet år siden besluttede jeg at prøve kassettebånd. Jeg var så heldig at finde en NOS Harman Kardon td4400 online i en Svensk hi-fi butik, som havde tømt et lager hos en gammel radio butik der var lukket. Alle varer havde stået tørt og godt i 25 til 30 år. Jeg gav 3600 dkk inkl. fragt. Så hvis det ikke var noget med bånd, så var prisen okay og jeg skulle nok få den solgt igen.
Det skete ikke, for jeg var selv solgt. Ud over det spøjse i at tænde en 30 år gammel maskine første gang og få duften af ny elektronik, så var det at håndtere et kassettebånd som om det var i går. Jeg fandt og finder en æstetisk oplevelse i det. Lyden fra optagelser af FLAC køb og studio indspillede bånd var ret gode. Ikke målt op mod CD og vinyl, men som sit eget medie. En blød lyd og med detaljeret lydbillede. Men som det jo går med hifi entusiaster, så begyndte jeg at tænke om der var mere at hente i mediet.
Min kone og jeg har ønsket os et ekstra hifi anlæg udover mit i stuen. Nu skulle det være og jeg så mit snit til at opgradere båndoptageren her for 14 dage siden. CD afspilleren jeg bruger som drev, blev også opgraderet kort efter, man skal jo smede mens jernet er varmt. Jeg gik på båndoptager jagt online. Det er jo gamle maskiner, så jeg var kræsen. Til sidst fandt jeg en undertippet high-end model: Braun Atelier C4. Den var topmodellen i Atelier serien og et 37 år gammelt tysk hi-fi magasin lagde den på linje med Nakamichi Dragon og lige under Revox B215. Begge modeller er højt prissat som istandsatte. Jeg gav lige under 4000 dkk inkl. fragt for en istandsat Braun med fejlfrit tone hoved.
Jeg satte et studie indspillet bånd i fra ‘24 og forventede nok lidt mere, men ikke så meget forskel. Helt bogstaveligt stod jeg et sekund med kæben ned og åben mund. Klar diskant, bredt stereo perspektiv, solid bas og selv uden Dolby så svagt et båndsus, at det kun høres i pauser og stille passager. Ligesom en LP med hår fine ridser.
Det bliver købt nye og brugte studio indspillede bånd. Jeg køber FLAC download af spændende udgivelser, både nye fra ‘20’erne og gamle fra 70’erne som er fundet i arkiver. Jeg købte sidste år en god stak vintage bånd. Både NOS og nogle indspillet kun en gang. FLAC optaget på TDK BASF Maxwell og Sony lyder forrygende. Nye tomme kassettebånd har mere klang og dynamik. Vintage bånd, mere krop og bund. Studie indspillet nye bånd og vintage har samme karakter forskel. Som med vinyl og CD så lyder det godt på forskellige måder.
Hi-fi og musik er en dejlig livsbekræftende hobby
|
| Til top |
|
| |
redfox Forum Bruger

Bruger siden: 23 Marts 2006 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 662
|
| Sendt: 21 December 2025 kl. 16:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
Fedt!
Jeg har selv myriader af kassettebånd, egen-indspillede og nye ubrugte. Og en pæn samling TDK MA-R. Men jeg solgte de fleste af mine kassettebåndoptagere for 2 år siden eller deromkring. Jeg har selvfølgelig stadig en Beocord 8000 i "reserve". Min absolut bedste var den sidst kendte producerede Tandberg TCD-3014a med all opdateringer og upgrades, fjernbetjening o.s.v. Den spillede bedre end langt det meste udstyr jeg har lyttet på. Og jeg havde helt nye ekstra motorer, remme, tonehoveder, kapstanaksler, peakmetere o.s.v. Men en dag tænkte jeg, at det kunne være nok med det, da jeg gerne ville bruge spoler i stedet. Og 3 timer efter jeg havde sat det til salg, kom en opringning fra Tjekkiet, og jeg fik 35.000,00 kr. på stedet. Det var ok.
Nu har jeg renoveret mine spolebåndoptagere, og AVS hvor lyder de godt. Arj, det er helt vildt. Jeg har prøvet en del, men bestemte mig endeligt for en Otari 2 spors i studieversion og i den bedste udgave med DIN hoveder (butterfly). Og så alt i nyt indmad.
Bliv ved med båndene. Det lyder fedt og det er fedt. Jeg kommer ALDRIG til at streame. Det er SLET ikke noget for mig.
God fornøjelse!!!
Redfox
|
| Til top |
|
| |
Music-Nerd Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2022 Lokalitet: Jylland
Status: Offline Indlæg: 204
|
| Sendt: 21 December 2025 kl. 17:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
Tak for input. Du er ret seriøs med bånd med den maskine. Spolebånd skulle også være af høj kvalitet. Jeg så på YouTube en fra Japan som købte orginale studie optagelser fra 50 og 60'erne.. Han drev en hi-fi bar, hvor kunderne kunne nyde en drink og lytte til optagelserne. Din Beocord 8000 er vist også en high end maskine. Mener det var en top model i den serie.
|
| Til top |
|
| |
redfox Forum Bruger

Bruger siden: 23 Marts 2006 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 662
|
| Sendt: 21 December 2025 kl. 19:09 | IP-adresse registreret
|
|
|
Takker. Jeg har haft flere 8000'ere, en 8002 og 2 8004, samt en 9000. Dén er altså god. Kan klart anbefales. HX-Pro opfundet af B&O samt Dolby C (hvis man bruger Dolby). Min Pioneer CT-91a var også ret god. Rigtig fint løbeværk, som dog var lidt besværlig at skifte remme på.
Hvis du en dag hopper på spoler, så kig dig godt for, for der en hel del maskiner som i og for sig er udmærkede, men som er røget noget op i pris. Akai's store, Sony's, Revox' de sædvanlige, Tandberg's klassiske og Technics er røget godt op ad. Men det er solid mekanik.
Blot er studiespoler bedre hvad det angår, men også oftest på lyden. Jeg gik amok på min anden spolebåndoptager, den sidste 16 spors der blev lavet, med smd komponenter og hvad ved jeg. Kæmpe programérbar betjeningspanel som kan tages af, utallige funktioner, dobbelt real time tidstæller, og kæmpe motorer, butterfly hoveder, Dolby S og så videre. Alle smd var kaput, så det var lidt over 800 smd komponenter der skulle loddes ud, renses print og nye loddes i. Plus alle de almindelige komponenter, lytter m.m. Spiller og optager super godt, som min Otari 2 spors også gør.
Der er så lige den dér forholdsvis nye trend med at tappe signalet direkte fra hovederne, og så ned i en nykonstrueret rørforstærker til opgaven. Det siges at det spiller bedre end noget LP nogen sinde kan komme til, og det siger jo ikke så lidt. Bånd var jo ligesom også det medie man brugte. Også i de to lydstudier vi har på arbejde, dog nu digitalt... Men al det er en anden diskussion.
Der er altså noget fascinerende ved at sidde og glo på de to store aluspoler dreje rundt. Man får een eller anden slags sympati med maskinen. Man kan se, at den er lavet af mennesker, og ikke blot er én chip fra kinaland med et tomt kabinet udenom, fyldt med luft, tyk aluforplade og en pris som et mindre parcelhus. Nå, men hver til sit ;) Kassetter og spoler ér bare fedt. Også en Walkman DC2.
38cm/Sekundet-hilsen, Redfox
|
| Til top |
|
| |
henrikn Forum Bruger

Bruger siden: 29 April 2008 Lokalitet: Østjylland
Status: Offline Indlæg: 218
|
| Sendt: 30 December 2025 kl. 23:25 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har selv båndoptagere. Faktisk har jeg alle dem, jeg har købt, i sin tid. Den sidste var en Nakamichi, dog en af de billigere
modeller. Jeg har også alle min kassettebånd :)
Jeg fik dem fundet frem for et par år siden. Nakamichi skulle lige have en kærlig hånd, før den kunne trække bånd igen. Jeg var
faktisk overrasket over nogle enkelte af de bånd jeg havde liggende… de var bedre end forventet. Min første købte jeg i 1979,
Nikko, og den virker stadig, og har aldrig været repareret. Det er imponerende. Så har jeg også en Nikko fra 1983. Den vil ikke
køre bånd helt til ende, men stopper ca. halvvejs… det har jeg ikke fundet ud af endnu….
Men det er ren nostalgi:) og hygge
__________________ Mvh
Henrik
|
| Til top |
|
| |
Music-Nerd Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2022 Lokalitet: Jylland
Status: Offline Indlæg: 204
|
| Sendt: 03 Januar 2026 kl. 10:00 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ja kassettebånd kan noget på egen præmis. Lydkvaliteten er virkelig god, hvilket også overraskende mig at opdage. Ved at der online er mange hifi
entusiaster ude i verden der dyrker mediet. Men fedt at se vi også er nogle i Danmark. Udenfor hifi segmentet er kassettebånd sjovt nok et
hipster/ungdoms fænomen præcis som vinyl var det for tæt på to årtier siden. Tænker dog ikke der bliver en kassettebånd genkomst. Men heldigvis nok
seriøse hifi brugere og udøvende musikere til at holde båndet i live
|
| Til top |
|
| |
|
|
Hvis du vil besvare dette indlæg skal du først trykke log ind Hvis ikke du allerede er oprettet skal du først oprettes som bruger
|
|
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|