Tilbage til HIFI4ALL.DK 5. juni 2026 | 09:47   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Vintage
 HIFI4ALL Forum : Vintage
Emne Emne: Mindeord for ”bjørn” (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
r-l-b
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 20 September 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 7702
Sendt: 24 Februar 2009 kl. 21:34 | IP-adresse registreret  

Mindeord for ”bjørn” 

Jeg mistede en rigtig god gammel ven i sidste uge!

Egentlig var bjørn ikke særlig gammel og egentligt har jeg nok kun kendt ham et par år – men når vi var sammen var det som at tale med en kammerat jeg havde kendt altid.

Hvordan vi egentlig kom til at tale sammen fortaber sig i vintagetågerne, men hurtigt drejede det sig om alt muligt andet end hi-fi –  når vi hang ud her eller hjemme hos bjørn og hans søde kone Tina, eller blot havde timelange telefonsamtaler  blev der plads til at tale om alt fra snedkermøbler, udenlands rejser, bigband jazz og ikke mindst en anden af bjørns helt store lidenskaber, vintage racercykler.

Folk der ikke kendte bjørn kunne godt blive forskrækket over hans ligefremme måde at skrive på – han lagde aldrig fingre imellem og han kaldte helt klart en spade for en spade. Hans subtile humor havde det nogle gange svært med at nå ud til alle, for jeg tror at han partout nægtede at underkaste sig brugen af smileys, men vi der kendte ham, og ikke mindst hans humor, morede os kosteligt når han rullede den side ud, ligesom vi glædedes over at han rundhåndet delte ud af hans store viden og erfaring med musik og musikgengivelse.

Bjørn havde nogle lydmæssige idealer der bar præg af hans interesse for at lytte til, og optage, live musik og så selvfølgelig også af hans omgang med en vis hr. Duelund – og selvfølgelig – det kunne ikke være anderledes – havde bjørn et anlæg som spillede så englene helt glemte at synge – hjemmespundne silkekabler og trådophængte enheder men ingen pral eller udstyrsgejl bare masser vellyd og altid med noget rigtig god musik.

Flere gange i den forgangne uge har jeg grebet mig selv i at ville ringe til bjørn og lige spørge ham og det ene og det andet. Det efterlader et mærkeligt tomrum som er ikke blot er svært at udfylde men som også gør mig utrolig trist til mode.

Havde bjørn levet han havde været for sløj til at tage med til vintage træffet i Dollerup bakker men jeg tror han ville have moret sig over nogle af de oplevelser vi andre fik, ligesom han sikkert ville have kunnet fortælle mig hvad der egentlig gik galt med mit grej da det fik præstationsangst i den ene kanal.

Som jeg sidder her vemodig og nedfælder disse ord lytter jeg til et kassette bånd som bjørn optog til mig med Mingus plays the Piano - og ja den kvikke jazz entusiast ville jo nok afbryde: ”men Mingus var sku da bassist!” men her må jeg bryder tilbage og med bjørns ord sige ”at måske netop derfor var han en så fantastisk pianist”. Bjørn var aldrig missionerende men havde sin egen kontante mening om hvordan tingene hang sammen og den samling bånd, han gennem den alt for korte tid vi kendte hinanden, nåede at optage til mig var hans stilfærdige måde at give mig et lille skub i retning af nye musikalske oplevelser. En båndsamling som i nok kan forstå at jeg sætter utroligt meget pris på.

Jeg håber i alle vil sende en kærlig tanke til bjørn som jeg er sikker på sidder på forreste række og nyder Duke Ellington eller en af de andre store Big Band virtuosers himmelske orkestre og en mindst ligeså kærlig tanke til hans hustru Tina som sidder tilbage med en langt større tomhed end vi andre, der blot kendte bjørn, kan forestille os.

Æret være bjørns minde

r-l-b





__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt
Til top Vis r-l-b's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af r-l-b
 
Morse
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 18 Maj 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 219
Sendt: 24 Februar 2009 kl. 21:58 | IP-adresse registreret  

Hej r-l-b

Jeg har det lidt på samme måde. Her sidste weekend mailede jeg Bjørn, efter en lang pause, omkring et højttaler emne vi havde en løbende diskussion om (læs: jeg trak på hans erfaring) og modtog, som følge af dette en mail fra Bjørns kone, Tina, som kunne fortælle mig at Bjørn døde sidste Tirsdag. Det tog ligesom pusten fra mig. Hvorfor mailede jeg ham ikke bare end uge tidligere - jeg ved ikke om Bjørn havde haft overskud til at svare, men det ærgede mig.

Du er ikke den eneste der kommer til at savne hans ligefremme måde.

Morse

 

 

Til top Vis Morse's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Morse
 
fredmarantz
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 22 Marts 2006
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 2440
Sendt: 24 Februar 2009 kl. 22:20 | IP-adresse registreret  

Jeg var mildest talt også rystet, da jeg under Vintage-træffet erfarede, at han var død få dage forinden. Jeg kendte ham ikke "personligt", men gennem til tider ivrig mail og telefon-debat om restaurering af noget Beomaster/Beolab 5000. Vi hjalp hinanden, men jeg må jo nok indrømme, at jeg trak mere på hans viden end han på min. Samtidig - under telefonsamtalerne fik jeg også ret hurtigt færden af hans store interesse for Danske Vintage Racercykler. Jo-  lidenskabelig omkring dette var han. Jeg fik indtrykket af ret tidligt, at Bjørn ikke mente tingene så kategorisk som han ofte udtrykte det, men dette kunne selvfølgelig være lidt udfordrende at lure, når debatterne gik højt - fx her på Hifi4all.

Jeg havde fornøjelsen af at lave en del lyd (som lydmand) på en slægtning til Bjørn - og dette fik vi nu også en del snak om - sådan løbende.

Jeg vil egentlig komme til at savne hans særdeles tørre og til tider firskårne facon og jeg vil håbe, ganske som R-L-B, at Bjørn sidder et sted med vippende fødder og hygger sig til noget god "mandags-trut".

Æret være "Bjørns" minde!

Freddy

Til top Vis fredmarantz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af fredmarantz
 
Sveske
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 22 Januar 2006
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 2337
Sendt: 24 Februar 2009 kl. 23:28 | IP-adresse registreret  

Åh nej dog, hvor sørgeligt. Jeg kendte ikke Bjørn ud over her fra forum, men jeg havde fornøjelsen af at besøge ham for at
handle et Stax pickuphus, og det var meget tydeligt at der var tale om en person med stor viden inde for HiFi og musik.
Sikke et tab, han døde da mindst et årti eller to for tidligt. En stor personlighed i forum, det var han.
Tråden her får lov at blive et opslag den næste tid.

__________________

Guide til billedupload
Til top Vis Sveske's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Sveske
 
quad
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 16 Oktober 2005
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1002
Sendt: 25 Februar 2009 kl. 00:27 | IP-adresse registreret  

Det er da løgn
Selvom han kunne virke brysk, var han altid klar til at hjælpe - hvis man ellers evnede at lytte og holde en sober tone.
Han vil blive savnet, en stor mængde viden er gået tabt

__________________
So long and thanks for all the fish.
Til top Vis quad's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af quad
 
dibbedut
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 November 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 103
Sendt: 25 Februar 2009 kl. 00:42 | IP-adresse registreret  

Kendte kun Bjørn fra dette forum, men glemmer ham dog aldrig fordi:

Hver gang jeg hører liveoptagelser sidder jeg og lytter efter klappende hænder eller lyden af stegt flæsk, hvis det er en dårlig optagelse.

Tak for tippet og de mange lærerige indlæg. 

Hvil i fred 

Dibbedut

Til top Vis dibbedut's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af dibbedut
 
RAZZER
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 01 Maj 2005
Lokalitet: Vestjylland
Status: Offline
Indlæg: 803
Sendt: 25 Februar 2009 kl. 00:43 | IP-adresse registreret  

Hej r-l-b jeg kendte ikke Bjørn, men vil sige at det er en meget flot og rørende nekrolog du har skrevet, flere mennesker bør gøre som dig og skrive sådan noget inde på et forum hvor der til daglig ikke tænkes over livet, det er virkeligt menneskeligt.

Jeg føler med dig og Bjørns efterladte

mvh

Rasmus
Til top Vis RAZZER's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af RAZZER
 
LouBP
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 29 Oktober 2005
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 2428
Sendt: 25 Februar 2009 kl. 06:54 | IP-adresse registreret  

Kendte desværre heller ikke Bjørn andet end her fra forum, selvom hans kommentarer ofte var kortfattede var de alligevel
altid til stor hjælp. Jeg har nu moret mig mange gange over diskussionen og ordet "psykopatisk volumenkontrol", som var
det ord bjørn brugte for Dirigintens Volumenkontrol.

Jeg håber som Freddy og r-l-b at bjørn vipper med foden på første række til Big Bandkoncerte i det himmelske.

Louis

__________________
Mvh. Louis


All Vintage

Billedeupload guide
Til top Vis LouBP's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af LouBP Besøg LouBP's Websted
 
Tante Berg
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 April 2006
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 2247
Sendt: 25 Februar 2009 kl. 07:49 | IP-adresse registreret  

Jeg føler med jer,og selvfølgelig Bjørn's familie og venner.....Jeg kendte ham ikke som sådan,da han og jeg kun sjældent færdedes i de samme tråde.Men jeg er dog alligevel rystet over at han er væk nu.

Æret være Bjørn's minde

__________________
'Før eller siden ender du alligevel med Tandberg' http://www.youtube.com/watch?v=PN2tncOLdKE
Til top Vis Tante Berg's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Tante Berg
 
bjerager
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 17 Marts 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 787
Sendt: 26 Februar 2009 kl. 15:41 | IP-adresse registreret  

Åh nej, det var trist at høre. Jeg havde den store fornøjelse at møde ham en enkelt gang. Jeg fik hans samlesæts-mørch for nogle flasker vin for et års tid siden, og hver gang jeg i fremtiden vil sætte mig ned for at lytte til god musik på den, vil jeg tænke på ham med glæde.

Han fik også lige luftet sin passion for veterancykler for mig - en passion jeg til fulde kan forstå og sætte mig ind i, og jeg havde også fornøjelsen af at lytte til hans anlæg, hvor især hans hjemmebyggede højtalere imponerede meget.

Jeg tror jeg taler på manges vegne, når jeg beder dem herinde, som eventuelt står hans søde kone nær om at overbringe hende vores alles dybfølte medfølelse og sorg.

Til top Vis bjerager's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af bjerager
 
r-l-b
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 20 September 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 7702
Sendt: 26 Februar 2009 kl. 17:07 | IP-adresse registreret  

bjerager skrev:

Åh nej, det var trist at høre. Jeg havde den store fornøjelse at møde ham en enkelt gang. Jeg fik hans samlesæts-mørch for nogle flasker vin for et års tid siden, og hver gang jeg i fremtiden vil sætte mig ned for at lytte til god musik på den, vil jeg tænke på ham med glæde.

Han fik også lige luftet sin passion for veterancykler for mig - en passion jeg til fulde kan forstå og sætte mig ind i, og jeg havde også fornøjelsen af at lytte til hans anlæg, hvor især hans hjemmebyggede højtalere imponerede meget.

Jeg tror jeg taler på manges vegne, når jeg beder dem herinde, som eventuelt står hans søde kone nær om at overbringe hende vores alles dybfølte medfølelse og sorg.



Det er hermed gjort


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt
Til top Vis r-l-b's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af r-l-b
 
Mellemhjulet
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 April 2006
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 793
Sendt: 26 Februar 2009 kl. 20:25 | IP-adresse registreret  

Ja, det var en trist mail at få, om at Bjørn var død. Jeg har haft fornøjelsen af at møde ham et par gange, og jeg høre bestemt også til dem der værdsatte hans viden og knastørre humor. Han kunne måske godt minde lidt om en gammel gnavpot, når man sagde/skrev noget der var for ugennemtænkt, men han var utrolig hjælpsom og reel i det øjeblik i det øjeblik han fornemmede man var åben for at lære nyt. 
Til top Vis Mellemhjulet's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Mellemhjulet
 
Sveske
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 22 Januar 2006
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 2337
Sendt: 27 Marts 2009 kl. 09:26 | IP-adresse registreret  

Så tror jeg, det er på tide, denne tråd får lov til at forsvinde i vrimlen. Endnu en tanke går herfra til Bjørns efterladte.

__________________

Guide til billedupload
Til top Vis Sveske's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Sveske
 
r-l-b
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 20 September 2005
Lokalitet: Nordsjælland
Status: Offline
Indlæg: 7702
Sendt: 27 Marts 2009 kl. 09:52 | IP-adresse registreret  

Det synes jeg er fint Sveske

Jeg kan tilføje at "bjørn" på behørigt vis blev mindet ved en komsammen hvor bl.a. Jesper Thilo, Bo Stief og Alex Riel spillede

Jeg har gengivet de mange søde bemærkninger fra jer til "bjørns" kone og jeg tror at den med liveoptagelser, klapsalver og stægt flæsk kommer til at stå som et varmt, humoristisk og passende uhøjtideligt eftermæle.

Tak til hifi4all for at mindeordet måtte stå her flot øverst på siden og til alle der skrev

mange gode hilsener
r-l-b


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt
Til top Vis r-l-b's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af r-l-b
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes