| Sendt: 17 August 2016 kl. 20:05 | IP-adresse registreret
|
|
|
Der er nogle principper og noget teori, som jeg af ren og skær nysgerrighed godt kunne tænke mig at få på plads. Det gælder både i forhold til kredsløbslære i højttalerarrangementet men også i forhold til den teoretiske interesse for lydkvalitet, som så igen herunder afhænger af f.eks. kvaliteten af lydindspilningen, kvaliteten af diktafonen/mikrofonen der optager, filformatet dataene lagres i, kvaliteten af D/A konverteren som skal aflæse dataene, højttalerne der skal puste lyden ud osv. osv.
I det hele taget mener jeg, at der er alt for lidt fokus på, hvad der teoretisk set sker i de forskellige led i kæden: helt fra lydindspilningen - over lagringen på CD eller grammofon - til den analoge konvertering og delefiltrene. F.eks. mener jeg, at det udspringer af en vis vankundighed, når mange mennesker antager, at opløsningen er det vigtigste. Hvis først lyden er optaget med en dårlig mikrofon (eller for den sags skyld billedet taget med et kamera med dårlige linser), så kan en høj opløsning være fuldstændig ligegyldig, da den ikke kan rette op på et i bund og grund dårligt (lyd)billede.
Er der nogle branchekyndige og audiofile herinde, som kan anbefale mig nogle bøger at komme stille og roligt i gang på?
Mvh. Stoikeren
|