| Sendt: 07 December 2004 kl. 22:30 | IP-adresse registreret
|
|
|
Uden dog selv at have ejet et sæt ProAc, vil jeg komme med et bud:
Hvis du ikke benytter toe-in, vil forskellen mellem ørernes afstand til hhv. diskant og mellemtone/bas variere om du vælger den ene eller anden opstilling. Det betyder at enhederne ikke summerer ens i de to tilfælde, når man alene betragter den direkte lyd. Med andre ord: Højttaleren har har ikke symmetrisk frekvens- og fasegang off-axis.
Strengt taget kan der derfor kun være en af måderne der er "korrekt". Men andre parametre har betydning, og vinkling af højttalerne vil jo ændre disse forhold noget.
Hvis ikke ProAc foreskriver en bestemt placering, synes jeg du skal prøve dig frem. Forskellen er næppe så stor som det var for mig, dengang jeg havde 80 cm brede to-vejs DIY-båndhøjttalere i et rum der var 320cm bredt. Der kunne jeg kun vælge mellem 170 cm og 300 cm mellem diskanterne...
|