| Sendt: 05 Januar 2005 kl. 12:50 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det er nok rimeligt at sige at AT-100 er meget anderledes end DC-15. Den er blandt andet konstrueret og indlyttet af andre konstruktører, og den kører almindeligt i bassen, hvor DC-15 har det specielle dobbelt svingspole system med delefilter på hver spole, og derfor også går meget dybt, men kræver uhyggeligt mange ampere af forstærkeren. AT-100 er lettere at drive, er nok mere ulineær i mellemtonen fordi der er brugt to meget billige papenheder, men er ellers en hyggelig kæmpe, som ikke lyder skrigende i diskanten og måske også er lidt bedre egnet til opstilling i en normal dansk stue, hvor disse store højttalere jo let ender tæt på et hjørne. Den lidt slankere, hurtigere basgengivelse gør at man kan slippe bedre fra sådan en placering end med DC-15, som let kommer til at buldre alt for meget hvis den ikke får lov at stå frit. Den store (6" så vidt jeg husker) mellemtone i DC-15 er behagelig og temmelig neutral, men måske lidt mere død i det end det ubehandlede pap i AT-100. Den er vistnok med plastmembran. Det kan da godt være at 1200W er muligt i spidserne meget kortvarigt, men så store effekter kan ikke afsættes ret længe ad gangen uden at filter-komponenter og svingspoler smelter. Med uklippet signal kan den vel tåle et par hundrede watt med almindelig musik, men så er det altså også højt! Husk reglen om at hver fordobling af effekten kun giver 3dB større lydtryk, hvilket du kun lige netop kan høre som en forskel. Det er derfor, man kan spille højt med de fleste CV-højttalere uden ret mange watt til rådighed. Men man skal huske at der stadig skal ampere til, især til model DC-15 og dem med to basser, 1215 og 1515.
__________________ venlig hilsen Klogesen.
|