| Sendt: 18 August 2006 kl. 15:32 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hvad er folks holdning til varierende længder på højtalerkabel ?
Betyder det noget (hørbart) ?
Hvor stor variation kan evt. accepteres - i % eller (centi)meter ?
Jeg er ikke selv medlem af "kabel-kirken", men bruger dog efter min mening rimelig fornuftige kabler. Har lige købt 3x7.5 m Tara Labs st bi-wire (79,- /m) til fronter og center, 8+12 m til sidehøjtalere og 2x10 m til baghøjtalere, Tara Labs st kabel (49,- /m).
Kabelpusheren i Hifiklubben mente ikke jeg skulle bekymre mig om forskellige længder - "surroundprocessoren kompenserer jo for evt. forskelle" - meeeen, kan det nu også være rigtigt ? Hvad når man spiller stereo i "direct-mode" (så er der jo ingen kompensation fra surroundprocessorens side) ?
I praksis er mit problem, at jeg har ca. 5 meter meget tykt kabel til den ene front, som bare ligger i en stor rulle bag recieveren, da der kun er brug for 2.5 meter kabel til den ene side, og tilsvarende ca. 3 meter i overskud til centeren... kan jeg klippe det overskydende af, så kablerne kan ligge pænt, uden at kompromitere lyden - også når jeg hører musik uden om surroundprocessoren ?
Jeg ved godt det ikke er verdens dyreste kabel, men jeg kvier mig alligevel ved at klippe i det - kr. 600,- stk. er jo også en slags penge, så vil nødig øve "hærværk" på dem...
|