En forstærkers målelige karalteristika opgøres kun i Ohm for så vidt angår dens udgangsimpedans, og den er oftest meget lav. Lavere jo bedre, ofte under 0.3 Ohm, men det er sjældent anført hvad den reelt er. Man kan omregne via den oplyste dæmpningsfaktor, men det kan vi vende tilbage til. Den er lige så entydig som Venstres venstrepolitik.
Så der er derfor ikke noget der skal passe sammen med højttalerens. Med mindre vi taler om en forstærker med udgangstransformator, men det tror jeg ikke din forstærker er forsynet med?
Du skal bare anvende højttaleresn impedans, oftest 8 Ohm, til at afgøre om du kan tilslutte den til forstærker uden at noget går galt. Det gør det sjældent - af den grund i hvert fald. I gamle dage skulle man vide det, for dengang koblede man flere højttalere på samme udgang, og det kunne forstærkerne ikke altid tåle. Nu er vi blevet klogere, og køber derfor anlæg med 5 kanaler med hver 100W effekt, og tror på, at det har de. (Det har de næsten aldrig!)
Hvis forstærkerens effekt (Watt) er lavere end højttalernes kan det nogle gange indebære, at man presser forstærkeren udover dens normaleffekt med fed musik ovenpå den fede mad, og derved opstår kraftig forvrængning. Hvis festselskabet på det tidspunkt har drukket 8 guldøl, 4 flasker rødvin og ½ flaske cognac pr. person, ja så hører man intet før end der bliver stille - næste dag. Inden da er alle dine diskantenheder brændt af, fordi en kraftigt forvrængende effektforstærker leverer næsten udelukkende højfrekvent signal, som dit delefilter i dine højttalere sender til diskanthøjttalerenheden. Det er jo delefiltrets opgave: højfrekvent til disk, lavfrekvent til bas. Men så megen effekt kan diskanten ikke tåle - den brænder af - og det gør den inden for minutter.
Så hellere en kraftig effektforstærker end en lille. Den kraftige forvrænger ikke, og er derfor mere "mild" overfor din diskanthøjttaler end eden lille forstærker. Men tænk også over, om dine ører egentlig kan tåle så høje niveauer? Hvis di tror det, så køb samtidig aktier i f.eks. Willian Demant som står for Oticon høreapparater - det har jeg gjort, for jeg omgås unge mennesker, og tror på det stærkt voksende marked!
Var det uddybende?
__________________
Er blevet ret passiv læser.