Hej Alle.
Jeg er særdeles ny i dette forum og derfor yderst uerfaren hvad lyd angår. Jeg har egentlig aldrig interesseret mig særlig meget for lyd… indtil for nogle få måneder siden, da jeg besøgte en kollega, med et meget velspillende anlæg. ”Wouh, kan den sang lyde så fedt”… J der var virkelig forskel på hans anlægs præsentation af musik og den verden jeg kom fra.
Derfor besluttede jeg at erhverve mig lidt sager:
Til at starte med et par: AUDIOVECTOR Mi3 SIGNATURE SE (brugt til 6800) Som jeg da godt lige vil have jeres mening om. Sådan et par sager kan jo ikke noget af sig selv, så jeg beder jer her om lidt hjælp.
Forstærker (integreret) Hvad skal man vælge til disse højttalere? En anden ting er… De leveres med flere tilslutningsmuligheder betyder det noget for min kommende forstærker?
CD-afspiller, evt DVD afspiller, (hvis de da afspiller musik cd lige så godt som cd-afspiller).
Inden i kommer med en masse spørgsmål om en helt masse jeg (alligevel) ikke fatter en hat af, kan jeg da i det mindste lige oplyse, hvilken musik jeg mest lytter til: ting som:
Kashmir, mew, coldplay, carpark north, keen, Tina Dicov. Og de måske lidt ældre, Saga ToTo, Marillion, simple minds. Osv.
Jeg har et lidt stramt budget. Så kunne vi finde noget til 3-5000 kr. passer det mig fint. (gerne brugt)
Ps. Har ikke specielt brug for at spille højt
Håber på et par hjælpende hænder/hoveder.