Hej Rune og velkommen til.
Jeg skriver til dig, da jeg selv er den lykkelige ejer af et sæt S3 fra Raidho Acoustics.
Jeg har selv prøvet netop EMILIE S2, men det ligger dog en rum tid tilbage. Jeg mener faktisk, at jeg har skrevet en liten review af netop denne speaker her på sitet, efter endt testning.
Jeg havde en af de absolut første modeller hjemme for at lytte til den og give mit besyv med, hvad der evt. kunne gøre den endnu bedre, hvis dette skulle være tilfældet. Jeg mener rent faktisk, at konstruktøren af S2 valgte at dele en smule anderledes mellem diskanten og mellemtonen, men du må ikke hænge mig op på det.
Jeg synes bestemt S2 er ganske vellydende. Diskanten er bare så silkeblød og der er luft, luft og atter luft op over i spektret. Absolut denne højttalers styrke, synes jeg. Endvidere matcher VIFA-enhederne bånddiskanten glimrende. De er tilpas hurtige og velopløste, så højttaleren kommer til at lyde harmonisk. Den går ikke "kælderdybt", men det opvejes af det sammenhængende lydbillede, synes jeg. Hvis man vil have en højttaler fra EMILIE-serien, der skal gå dybt, tjaaa..så skal du have fat i storesøster, altså S3. Den går dybt og har virkelig pondus.
Men, generelt, synes jeg, at hele EMILIE-serien er en meget harmonisk lydende højttaler-serie, der virkelig giver fuld valuta for pengene. Jeg kan specielt godt lide den lille S-Baby, der bare lyder så fordandet godt. Sjældent har jeg hørt en højttaler i den prisklasse performe så fremragende. Min gode ven, Michael, der er indehaver af et sæt MBL-standerspeakers til den nette sum af små 80.000 Kr. har sammenlignet den med S-Baby og fortalte, at S-baby var MBL'en klart overlegen. Så noget kan de altså!
Med hensyn til dit set-up, så har du jo virkelig fat i noget kram. Specielt din spille er jeg vild med. Jeg har selv prøvet netop EMC-1 UP i selskab med både S-Baby og S3, og det var virkelig et godt match. Så, jeg tror da, at du nok skal kunne affinde dig med S2. Skulle du nu få mere blod på tanden vedr. speakers fra Raidho, så send lige gl.jas en personlig besked. Han har gennem længere tid prøvet den nye Ayra C1 og har vist netop modtaget sine Ayra C3. Netop den nye Ayra-serie skulle være et kapitel for sig. Jeg har desværre endnu ikke selv lyttet til dem, men håber det sker i meget nær fremtid. Gl.Jas vil med glæde fortælle dig om den nye serie, som han har et indgående kendskab til.
Jeg er selvfølgelig en smule farvet i min opfattelse, da jeg selv er MEGET glad for mine S3. Andre bryder sig ikke om dem, men i sidste ende er det jo dig, der skal afgøre om de lever op til dine forventninger.
Du må have held og lykke med dine nye speakers. Håber, du bliver glad for dem.
Mvh. Rune aka FLEX