| Sendt: 22 December 2009 kl. 14:40 | IP-adresse registreret
|
|
|
jeg kommer lige med mine erfaringer fra et overkommeligt 2-vejs projekt, som er egnet til debutanter!
enheder: bas:18W/8535, diskant XT25. Ok det er klassikere, snarere end nyt og spændende. Men de er nemme at have med at gøre. XT25'eren er billig frekvenslineær og behagelig. 18W/8535 når dybt! jeg har et -6 dB punkt ved 30Hz! Der er sagt grimme ting om denne enhed: Højt Q!, boomy bas! osv. Jeg synes jeg får godt fat i de nederste oktaver og det er relevant for meget andet end orgelmusik.
Inspiration: Mit udgangspunkt var et gammelt 2-vejs scan-speak byggesæt jeg ville renovere. Ret hurtigt havde jeg udskiftet, alle enheder, filtret, kabinettet... og jeg stod med de her enheder som jeg har nævnt - men uden et eksempel på et delefilter. Troels Gravesens CSM ligner, men benytter 18w/8545 enheden som har et højere niveau i øvre mellemtone og en bule ved 700 Hz som skal glattes ud. Med "min" 8535ér har jeg valgt et kabinet volumen på 28 liter basrefleks, som er et godt gennemsnit af vellykkede projekter.
filter: bas: 1,7mH og 12uF diskant: 2,2ohm, 10uF, 0,15 mH, 15uF, 2,7 ohm. Værdien 1,7 mH er ikke standard, 1,8 kan i stedet benyttes. ellers kan der "nedvikles" lidt. I det store og hele har jeg lænet mig op af Troels Gravesens projekter og jeg har ikke fundet noget mere omfattende og instruktivt site om selvbyg noget sted i verden.
Målinger er foretaget ved hjælp af speaker-workshop og HolmImpulse. De er begge gratis. HolmImpulse er dansk (men på engelsk) og meget let at arbejde med. Mikrofonen er en MCE2000 kapsel jeg med stor forsigtighed har loddet (pas på varmen - den kan ødelægge kapslen) på et mikrofonkabel med minijack. Denne mikrofonkapsel har indbygget forstærker der kan drives af den spænding der ofte leveres på mikrofonindgangenpå et lydkort. der skal ca 3 volt til.
|