|
Har lige fået et par M3si i en byttehandel - en på samme tid skrækkelig og imponerende oplevelse. Imponerende fordi de i den originale bipol udførelse lyder ens uanset hvor man opholder sig i lytterummet og skrækkelig fordi det bipolare princip medfører total mangel på perspektiv og punktformighed. Hertil kommer at diskantenheden nærmest hyler og bunden er tung og upræcis. Overdrivelse? Ikke meget. Efter følgende modifikationer spiller de intet mindre end fremragende. Afmonter diskantenhederne og fyld plasticchassiet op med sanitetskit, modellervoks eller andet resonnansdæmpende, vend herefter den absolutte fase på den bagudvendte enhed og monter dem igen. Afmonter den bageste mellemtoneenhed og vend fasen på den også så systemet spiller som dipol istedet for bipol. Vend herefter den absolutte fase på diskant/mellemtonendelen. Dette gøres lettest ved at køre systemet med bi-wiring og vende fasen på indgangsterminalerne til disk/mellemtonen. Resultatet er et system hvor alt foregår mellem højttalerne med klar definition af perspektivet i dybde og bredde og uden slæbende bas. Prøv det. jeg fodrer mine med et sæt Krell KMA100 men mindre effekt kan sagtens gøre det. |