| Sendt: 04 Februar 2015 kl. 17:12 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej, poster i anledning af nogle problemer jeg har med mit pladespiller-setup lige mit første indlæg herinde. Håber I kan hjælpe :) Skal lige starte med at sige, at jeg ikke er så hifi-interesseret, men at jeg derimod er hobbymusik-producer. Jeg har dog en pladespiller, som jeg bruger både til aflytning og sampling. Dog har jeg en idé om, at mit problem er hifi-relateret, så jeg prøver lykken herinde. Min pickup døde for nogle måneder siden, og da jeg først har investeret i
en ny forrige mandag, har jeg af gode årsager ikke brugt min
pladespiller i et lille stykke tid. Nå, men jeg kom forrige mandag hjem
fra 4sound og skruede med forventningens ukuelige glæde min nye pickup
fast på pladearmen og fandt den første og bedste plade, som blev sat til
afspilning. Resultatet var dog mildest talt skuffende. Ud af højtalerne
kom der i de dybe frekvenser en skrattende, overstyrende lyd og i det
hele taget var lydkvaliteten ikke god. Jeg tænkte, at det måtte være
pladespileren, den var gal med, og jeg lånte derfor en anden direkte
drevet pladespiller af min svigerfar (en lidt ældre model, men med samme
grundlæggende teknik) Problemet var også tilstedeværende på denne
pladespiller. Jeg tog derefter ind i 4sound for at få testet pickuppen.
Her spillede den fantastisk, så det er ikke fordi, pickuppen er født med
en fejl. Jeg har herefter installeret nye kabler mellem pladespiller og
RIAA-forstærker + nye kabler mellem RIAA-forstærker og mbox (et eksternt lydkort). Stadig
samme problem! Jeg har også testet andet hardware (synthesizer) på mine
input i mboxen. Her var der ingen problemer. Stelforbindelsen mellem
pladespiller og RIAA-forstærker er også på plads. Er det virkelig min
RIAA-forstærker, den kan være gal med?? Har åbnet den, og den så ud som
ny indeni. Det skal lige tilføjes, at jeg altid har kørt med det setup uden
problemer. Har også forsøgt med både MM og MC-indstillingerne på
NAD-forstærkeren. HJÆLP MIG! Jeg er desperat. For overskueligheden skyld følger her mit setup: Gemini
PT 2100 pladespiller med Ortofon DJS pickup --> NAD PP2
RIAA-forstærker --> Mbox 2 mini som sidder til iMac --> KRK Rockit 5 aktive højtalere. På forhånd tak
|