Tilbage til HIFI4ALL.DK 12. juni 2026 | 05:32   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Pladespillere
 HIFI4ALL Forum : Pladespillere
Emne Emne: Pink Triangle - centerlejebekendelser (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Analogueman
Lukket konto
Lukket konto

Eget ønske!

Bruger siden: 01 December 2005
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3262
Sendt: 11 Januar 2012 kl. 23:25 | IP-adresse registreret  

Jeg har i en anden tråd (se www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=92540&PN=1) fortalt om mit vinterprojekt med renovering af en SOTA Star Sapphire MKIII.

I tråden fik jeg indsneget nogle bemærkninger om, at jeg også var gået i gang med at renovere en Pink Triangle pladespiller. Jeg vil nedenfor følge op på og uddybe mine hidtidige erfaringer med Pink'en med fokus på nogle tekniske betragtninger omkring Pink'ens centerleje.

Når Pink Triangle pladespillernes centerleje får så megen opmærksomhed skyldes det beklageligvis den omstændighed, at det er kendt for at gå i stykker. Centerlejet på Pink'en er et såkaldt inverteret leje, der i sin grundlæggende udformning består af en lejeskål af safir, hvori der løber en lejekugle af tungsten. På de tidlige modeller hviler lejeskålen på kuglen, mens det på senere modeller er kuglen, der hviler på lejeskålen.

For yderligere info om lejetyper og fotoillustrationer kan jeg anbefale www.vinylengine.com/pink-triangle-pt-too.shtml, som er den mest omfattende (tekniske) beskrivelse af Pink Triangle pladespillere, jeg hidtil er stødt på.

Den absolut altoverskyggende udfordring ved at renovere en Pink Triangle pladespiller er, at det stort set er håbløst at skaffe nye reservedele. Det efterlader en med to muligheder: 1) Find en tilsvarende donorpladespiller (fx på eBay) og skræl den for brugbare dele 2) Lav delene selv!

Hvad der er mest besværligt må være op til den enkeltes kunnen, temperament, held og pengepung. I mit tilfælde har renoveringen af centerlejet vist, at kombinationen af 2 (lav delene selv) og en række nye standardkomponenter er vejen frem.

Jeg har to Pink Triangle pladespillere, som hver har en af ovennævnte lejetyper. Jeg er i første omgang gået i gang med at renovere lejet til Pink'en, hvor det er kuglen, der hviler på lejeskålen.

Min første udfordring var at finde safirlejeskåle med de rette dimensioner. Det har heldigvis vist sig, at firmaet True Point i UK er leveringsdygtige. Den meget servicemindede ejer (Charles Melling) har desuden givet mig meget præcise informationer om, hvem der tidligere leverede safirer til Pink Triangle og hvilke typer, der blev leveret. Så der er nye lejeskåle på vej.

Jeg "mistænker" i øvrigt True Point for at producere eller ihvertfald levere dele til Origin Lives tonearme, men jeg har ikke villet spørge, så det er en helt ubekræftet mistanke. Men se selv under "Audio Products" på deres hjemmeside og se, om I får samme mistanke som mig (www.true-point.co.uk).

Safirlejeskålene, der bliver benyttet i Pink Triangle, i hvert fald i de første mange år af firmaets levetid, er såkaldte "double cup jewels". Det betyder, at lejeskålen har en rund fordybning, hvori der findes en mindre rund fordybning. Denne lejetype har den fordel, at lejekuglen har lettere ved at finde centrum af fordybningen, hvis den skulle komme ud af ubalance. En absolut fordel ved pladespillerlejer som helst skal dreje rundt uden nogen form for koncentricitet.

Lejeskålene er som nævnt bestilt, men jeg er alligevel en lille smule forundret over deres dimensioner.

Når safirlejeskåle og lejekugler skal dimensioneres, arbejdes der sædvanligvis med en ratio på mindst 1,5:1. Dvs., at radius på lejeskålen sædvanligvis skal være 1,5 gange større end radius på lejekuglen. Denne tommelfingerregel benyttes for at sikre, at lejekuglen har plads i lejeskålen, og at lejet kan løbe rundt med tilstrækkelig lav friktion.

De bestilte lejeskåle har en radius på 0,79 mm. Hvis ovennævnte ratio benyttes giver det 0,79/1,5 = 0,53 mm. Det betyder at lejekugler med en diameter på (ca.) 1 mm bør benyttes.

Jeg har imidlertid målt diameteren på lejekuglen i Pink'en til 2 mm! Lejekuglen er m.a.o. ifølge teorien alt for stor! Og nu spekulerer jeg selvfølgelig på, hvorfor en lejekugle på 2 mm er valgt? Skyldes det en beregningsfejl? Eller er det helt kalkuleret? Jeg véd det ikke!

Der er dog også den mulighed, at Arthur Koubesserian, manden bag Pink Triangle og nu The Funk Firm produkterne, benytter den mindste af fordybningerne i lejeskålen som oliereservoir, og lejekuglen så hviler i/på den største af fordybningerne. Jeg har dog svært ved at se meningen med det, da det alt andet lige må give en større kontaktflade og dermed større friktion. Jeg vil desuden mene, at lejekuglen bliver fanget/låst i overgangen mellem de to fordybninger med større friktion til følge.

Jeg har også fået den tanke, at forklaringen på de mange ødelagte lejer på Pink Triangle pladespillere måske skyldes, at lejeskål og lejekugle ganske enkelt ikke er dimensioneret til hinanden. Lejeskål og -kugle maser ganske enkelt hinanden i stykker over tid? Det er kun en tanke, men hvis det er tilfældet, er der i den grad tale om konstruktionssjusk af værste amatøragtige skuffe. Hvad tænkte du dog på, Arthur?!?

Jeg har under alle omstændigheder tænkt mig at benytte en keramisk lejekugle på 1 mm. Keramik er et fantastisk lejemateriale! Stærkt, let og glat og med meget snævre produktionstolerancer. Så jeg vil mene, at selv om diameteren mindskes, så vil det alligevel blive et stærkere og mere friktionsløst leje sammenlignet med det gamle.

Så må tiden vise, om mine teoretiske betragtninger også fungerer i praksis. Men primære bekymring i den forbindelse er helt klart, om lejekuglen er stærk nok til at bære vægten af akrylpladetallerkenen. Den vejer ikke voldsomt meget, men kontaktfladen mellem lejekugle og lejeskål er ikke ret stor, hvilket gør trykket voldsomt stort på kontaktpunktet. Hvor stort har jeg ingen anelse om - jeg krydser blot fingre for, at det ikke bliver for stort!

Jeg skal nok sørge for fotos (på flickr), efterhånden som renoveringsprocessen skrider frem.

Bemærkninger, kommentarer og erfaringer fra andre med kendskab til Pink Triangle pladespillere modtages med kyshånd. Hold jer nu ikke tilbage!

Fortsat god lyttelyst!

Til top Vis Analogueman's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Analogueman
 
sigma6
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum


Bruger siden: 07 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1611
Sendt: 11 Januar 2012 kl. 23:59 | IP-adresse registreret  

Det blir spændende at følge dine tråde :-)

 

Mvh Frank.

Til top Vis sigma6's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af sigma6
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes