| Sendt: 23 Januar 2012 kl. 20:50 | IP-adresse registreret
|
|
|
Min brormand har været ved at rigge sin gamle Beogram 1700 pladespiller til oppe i sommerhuset. Til hans store overraskelse gik det ikke så godt med den noget nyere radio han ville sætte den til, og følgelig har han så lært der er noget der hedder riaa. Han har købt en Dynavox TC-750 Prof. Phono forforstærker , hvilket sikkert er fint nok. Eneste problem er at der er en klik klik klik lyd 2-10 gange i sekundet. Kraftig nok til selv min bror ikke kan leve med det .
Hans setup fungerer fint med min Holfi riaa, og hjemme hos mig klikker Dynavoxen også lystigt - både med min Mikro Seiki, og med B&O'en.
Alle forskellige konstellationer af stel-ledninger er prøvet, og her kommer det mystiske: Jeg ville prøve at tilslutte stel først til Dynavoxen, og så videre til min forstærker. Følgelig snoede jeg stel-ledningen fra B&O'en sammen med et stykke ledning på en meters penge, og så holdt klikkeriet op !?! Det startede dog straks igen da jeg forbandt ledningen til min forstærker.
Hvis der ligger og flagrer et stykke ledning på en meter klikker det ikke - med mindre man rører ved pladespilleren, ledningen, eller på anden måde udviser provokerende adfærd.
Hvad sker der?? Gode råd modtages gerne. Konceptet med at have et stykke ledning hængende føles ikke sådan helt - hmm - tilfredsstillende.
Og ja, riaaen er i øvrigt blevet byttet, og begge har klikket - prøvede dog ikke den første med en ekstra meters stel-ledning 
|