Hejsa,
Efter et besøg af Lennart, som var så venlig at tilbringe en aften med at eksperimentere og måle i mit kælderbeliggende lytterum, har jeg nok brug for lidt råd omkring muligheder. Jeg har læst en masse omkring absorbering, diffusering, behandling af efterklang, positionering af højtalere, vinkling mm. Bl.a. fra tråde herinde.
Rummets dimensioner er:
Højde: 2,06 m (ja, desværre ret lavt til loftet)
Bredde: 5,29 m
Dybde: 4,16 m
Ser nogenlunde således ud (bemærk de to opbevaringsrum, der skal nok gøres noget ved disse, for de kan godt spille med):

Indgangen til kælderen ligger i venstre side, men er ikke tegnet på, fordi den bliver lukket med en 60 mm lyddør (og den virker, så jeg ikke generer resten af huset!).
Kælderen er beklædt med gulvtæppe og loftet er spartlet og malet (samme
som væggene). Lige. p.t er rummet ikke helt fyldt op, men jeg sat en
mængde papkasser ind (specielt i hjørnerne), så efterklangen er
nogenlunde. Her skal jeg gøre mere, men afventer at vi får flyttet nogle flere ting derned.
Nørd har været så venlig også at plotte kælderen og beregne stående bølger, og de passer meget godt med, hvad Lennart og jeg fandt ud af; at jeg har en peak omkring 42-44 hz og et par dyk omkring 100 og 160 hz.
Første måling med een højtaler fra lytteposition:

Efterklangstiden var nogenlunde uden dog at være prangende:

P.t. spiller jeg på den korte led, jeg har også prøvet at spille på den lange led, men det lød helt forfærdeligt. Har også prøvet diagonalt (inspireret af en HiFi-kammi), det var bedre, men der manglede fuldstændig bas (formentlig pga. stående bølger, styrken varierede kraftigt afhængig af placering), og toppen var heller ikke specielt god. At spille på den korte led fungerer klart bedst (indtil jeg prøver de andre ting af én gang til :o) ).
Sammen med Lennart forsøgte vi med puder på guld, loft, sidevægge mm. men ingen af tingene havde nogen dramatisk effekt.
Med dæmpning på gulv:

Gav en lidt mere jævn kurve (især opadtil), og det mindskede de voldsomme dyk.
Ud over rummets dimensioner er et af de konstaterede problemer, at reflektionen fra gulv og loft ramme stort set samtidigt, fordi rummet er så lavloftet. Det skal jeg arbejde noget med.
En andet udfordring er dæmpning af rummet i det hele taget.
Men en vej kunne også være at kigge mere på diffusering, da rummet på mig virker lidt "dødt" - toppen virker ikke specielt livlig (men om det skyldes anlæg/ht, rum eller en kombination kan være lidt svær at vurdere).
Lige nu eksperimenterer jeg meget med højtalerplacering og vinkling (for hold da helt op, det har meget at sige!). Højtalerne er basrefleks og skal stå lidt ude i rummet. Har i en periode haft dem stående lige på væggen uden toe-in efter at have haft dem vinklet mod lytteposition i længere tid. Synes, det breder lydbilledet ret meget ud (måske for meget). Lige nu spiller de med en anelse toe-in, men ikke meget. Hvis de bliver vinklet for meget, har jeg en oplevelse af, at især mellemtonen bliver for pågående, og at lydbilledet bliver hakket lidt op, så der kun er "sider" og "midte".
I forhold til de to tilstødende opbevaringsrum så er planen at sy nogle tunge gardiner, som skal hænge fra gulv til loft, når jeg lytter musik. Har leget med selvbestaltede mekanismer til blokering af dørene, og det hjælper.
Enhver hjælpsom tanke vil bliver påskønnet!
Mange hilsner,
Rasmus