| Sendt: 23 Juli 2004 kl. 15:10 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hejsa
I et par hjemmebyggede 2-vejs højttalere har jeg problemer med at den øvre mellemtone (går jeg ud fra det er) er for høj. Det blev meget tydeligt, da jeg skiftede diskant - den nuværende Vida d26tg-67 går noget dybere end den gamle, og der er nogle frekvenser, der er alt for kraftige.
Meget høje kvindevokaler, "filterlyde" og "claps" er for kraftige. (Ja, jeg hører mest elektronisk musik - håber det giver mening).
Problemet er ikke at jeg har vendt faserne forkert, det er tjekket.
Bassen lyder for mig til at blive dæmpet helt fint ved de nævnte lyde/frekvenser. Kan jeg prøve at ændre "diskant-delen" i delefilteret? Lige nu sidder der en 6,7 uF i serie og en (vist nok) 4,8 mH spole parallelt. Den skulle dele ved 2800 Hz. Diskanten er i forvejen dæmpet 4-5 db med 2 modstande. Kan man bare sætte en større kondensator på?
Øvrige informationer, der måske kan være til hjælp for jer, der ved noget:
27 l kabinet, Monacor sp-170 A/D bas, filteret beregnet som 2. ordens butterworth med baffelkorrektion. Tidligere diskant: Vifa d25-ag (mener jeg den hedder.. aludome) havde ikke samme problem i så høj grad, men var meget skarp helt i toppen.
Håber nogen kan hjælpe, det ville jo være lækkert at kræse lidt om projektet i weekenden :-).
Mvh Anders
|