| Sendt: 18 September 2005 kl. 22:47 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hey allesammen.
Jeg har besluttet mig for at tømre et par højtalere sammen til fest-brug. Jeg har stuehøjtalere og større "Pro"-kasser(?), men savner noget midt imellem.
Til alle de små privatfester hvor man lige skal bruge noget lyd vil jeg lave et rimeligt kompakt sæt kasser på ca 30 liter med en 10", en 3/4" dome og med tiden også en forstærker.
Jeg har før haft et par kasser med Zomax enheder og diskanten fra disse skal genbruges, men bassen (AF1065A) er for tung og for dyr til det her projekt. Jeg vil have høj lyd, men stadigt noget man kan holde ud at høre på uden at have indtaget en flaske sprit.
Jeg er personligt helt vild med de her gamle EV-kasser (http://www.stevesdjservice.com/images/Mar30_03.JPG) og vil prøve at lave et tilsvarende horn til mine diskanter. Jeg har ingen erfaring med horn og vil meget gerne høre fra folk der kender lidt til det.
Yderligere vil jeg gerne høre fra folk der har gode råd vedr køb af 10" bas/mellemtone enheder til et projekt af denne kaliber. For at undgå unødig belastning af diskanten skal der deles ret højt (3-4Khz), og derfor skal bassen have en rimelig mellemtone uden for mange opbrud. Følsomheden skal ligge på ca 93dB og belastbarheden omkring 100W RMS. Jeg vil ikke betale over 350 pr enhed. Jeg har specielt kig på denne her fra Monacor: http://www.monacor.dk/shop/produkt_blad.php?varenr=103990 Den er billig (220,-) men desværre 4 Ohm og med et ophæng der ser ret blødt ud.
og denne: http://www.monacor.dk/shop/produkt_blad.php? varenr=102970 Den er fra deres "PA" sektion og har et typisk PA-ophæng der givetvis har mindre eftergivenhed. Desværre koster den også 50% mere (359,-).
Jeg har tænkt mig af afstemme kassen som et basrefleks-system med et Q der ligge lidt over typisk Hifi.
Nogen der ved om Monacor udleverer mere udførlige datablade for deres enheder? Jeg har ikke tænkt mig at regne videre meget på kassestørrelse osv i første omgang, men det er stadigt meget rart at have data på skidtet.
Håber i kan hjælpe. Eftersom der er snarlig deadline på projektet vil jeg gerne høre fra jer snarest.
Mvh TroelsM
|