| Sendt: 25 Juli 2006 kl. 21:56 | IP-adresse registreret
|
|
|
Min første sub bestod af en 10” perless i en 50L lukket kasse og en hjemmebygget 50 watt forstærker. Den havde en rimelig bas gengivelse, men jeg manglede energi i den. Der var ingen tvivl om at jeg skulle op i en større enhed. Nu ligger det sådan at jeg er gift og derfor skal kassen være lille og så var det jeg fik ideen at bruge en ’bil enhed’. Den slags bugner markedet jo af og de er lavet til at spille i små kasser. Prisen er en højere resonans frekvens og mindre styr på hvad membranen laver.
Link til min enhed: http://www.ratho.com/g/ws300.htm Det er den der hedder WS-380
Jeg har ganske godt styr på elektronik, men ikke så meget på fysikken i en enhed, men mindes engang at have læst noget om at et svensk firma engang lavede subwoofere hvor den indbyggede forstærker havde en negativ udgangsimpedans. Det skulle give mere styr over enheden og sænke den resonans frekvens lidt. Det skulle hvis nok snyde enhedens T/S parametre lidt.
Lige nu spiller enheden i en kasse på 50L (Nej, det er ikke den samme kasse) med en hjemmebygget og meget strømstærk 110 Watt forstærker. Filteret deler ned af ved 15 Hz (18dB/okt) og op af ved 80 Hz (30dB/okt) med løft på ca. 8 dB ved 18 Hz.
Jeg har ikke mod på at montere en sensor på enheden og så integrere dens bevægelse to gange, for til sidst at sammenligne det med indgangssignalet, som de engang gjorde i ”High Fidelity”. Jeg har en konstruktion i simulering med det nu. Enheden er på 4 ohm, så jeg har satset på en udgang impedans på -1,6 ohm. For meget går nemlig sammenspillet ustabil.
Er der nogle som ved lidt eller meget om det med negativ udgangs impedans?
|