Hej! Jeg har brugt ca 10.000kr og rigtig, rigtig mange timer, og har fået bygget et anlæg der "virker". Det består af DAC der tager optisk TOSlink input fra min PC, en preamp, og en poweramp. Hver enkelt box virker, men de virker ikke alle optimalt, og DAC og preamp vil ikke snakke sammen uden at lave store mængder støj.
Da jeg startede, var jeg stort set nybegynder indenfor elektronik. Heldigvis er jeg ret stædig :P Jeg kan dog ikke selv komme længere nu, og har brug for noget hjælp til at få løst de sidste problemer.
Angående mulige løsninger: Jeg er stort set ligeglad med hvor "ghetto"-agtige, kreidler-agtige, løsningerne er, bare de virker.
DAC: www.dddac.de , dddac1543 MK2
preamp: www.twistedpearaudio.com , kookaburra + avel lindberg trafo + darwin source selector
power amp: UcD180 stereobox, 2x UcD180, 2x UcD supply ST, 2x trafo 160VA
billeder: http://www.templar.dk/files/pics.rar
Det er et single ended anlæg.
Primære problem:
DAC + preamp giver ulidelig støj.
DAC + gammel preamp virker fint.
cd-spillers analoge udgang + ny preamp virker fint.
Så alle andre kombinationer end lige DAC+preamp virker. Jeg har seriøst ingen anelse om hvad problemet er.
Sekundære problem:
50Hz støj. Jeg har ikke gjort mit forarbejde godt nok da jeg designede, så i min preamp og i min poweramp opstår der støj. Hvis jeg kun har tændt min poweramp, er der noget støj - ikke særlig højt, men nok til at det generer mig. Hvis jeg derudover tænder preampen, stiger støjen i volumen. Jeg kunne godt tænke mig at der var dødstille, hvis det kan lade sig gøre.
Kan man montere nogle metalklodser til at skærme de elektriske felter? Eller montere nogle jernkerner på nogle af ledningerne?
Jeg aner ikke om nogen ud fra dette kan danne sig tilstrækkeligt med billede til at kunne sige hvad der skal gøres for at det hele bliver rettet. Så jeg vil tilbyde at hvis nogen mener de hurtigt lige kan hjælpe mig med at ordne tingene hvis de kan sidde med tingene, vil jeg da gerne betale for det, enten med penge eller naturalier. Jeg er til at snakke med. Jeg bor i Århus C.