| Sendt: 30 December 2007 kl. 23:26 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej folks.
Det er mange, mange år siden, at jeg sidst har spillet en vinylplade. Dagens dagligdag gør, at man spiller CD'er, MP3'er eller streamer, og det er jo alt sammen meget let. I år var der igen mulighed for at købe en USB-pladespiller. I ved af den slags, der ikke er noget værd, men som hedder noget med USB og derfor kan hypes til ukendelighed. Indrømmet så er featuren med at kunne optage sine vinylplader jo smart nok.
Nu har jeg jo en Thorens TD321, med en dyr Micro Seiki arm på og en DL103 pick-up. Så hvorfor ikke bare hente den ned fra loftet, ikke sandt! Min prototype MC-pick-up forstærker er desværre ikke helt ok, så jeg behøver lidt hjælp til at finde, hvor jeg kan købe en phono-hun-bøsning til ilodning i print.
 Jeg ville gerne have sat et billede ind her, så I kan se, hvad jeg taler om, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre det, da jeg kun kan indsætte et link til et billede. Det er helt nede i dingenot-afdedelingen vi er her. I kender måske allerede små phono-stik til at lodde på en ledning, men den er er et hun-stik, der på bagsiden har 4 ben bukket 90 grader nedad, så de kan gå lodret i printet, mens stikket sidder vandret ud igennem den lille kasse. Det er benet i midten, der er plus-polen, mens de 3 andre ben alle forbinder til kransen og dermed minus på hunstikket. Har I et godt forslag til, hvor jeg kan købe sådan noget? Med venlig hilsen Henrik Berg Andersen
|