... alle os HIFI entusiaster kender vel det at "naboens anlæg lyder bedre"?? Forstået sådan at vi synes altid vi kan finde noget der er bedre end det man selv har - uafhængigt af at det som sådan er ganske godt.

Spørgsmålet er om ikke det er en nytteløs jagt. Personligt synes jeg ikke altid at det er værd at stræbe efter de højtalere/anlæg m.m. med den bedste (super) opløsning i lydbilledet - altså dem med flest mikrodetaljer - frem for de højtaler der "blot" levere den mest realistiske lydgengivelse.

Problemet med alle disse mikrodetaljer (som jeg ser/hører det) er, at for mange mikrodetaljer ødelægger den naturtro gengivelse ved en optagelse. Nogle detaljer er uvedkommende, da man ikke ville høre dem, hvis man selv var til stede ved koncerten.

Selvfølgelig skal det understreges at for at få en god, realistisk lydgengivelse så SKAL højtaleren selvfølgelig kunne gengive lyden i en fornuftig detaljegrad - men uden at overeksponere lydbilledet.

NB! Jeg ønsker på ingen måde at nedgøre folk der har brugt enten få eller mange penge på et anlæg - vi har jo alle vores grunde. Men ønsker blot at starte en lille tråd om "den musikalske" lyd... hvad den så end er  Giv et bud!

Check evt tråden Mest rigtig lyd.

__________________
MVH Mr White Der lige nu desværre ikke længere befinder sig i Ho Chi Mihn City i selskab med en kølig White Russian og savner tilstedeværelsen af en smule HiFi ----------------------------

Det jeg går efter i mit anlæg (og har opnået en gang men måtte sælge pga nyt lytterum) er netop gengivelsen af musikken, at det lyder så tæt på live som muligt.. hvis man hører en koncert cd, ja så skal anlægget os kunne gengive følelsen !!

De små detaljer er vigtige, men ikke alt, og på mange cd´s er de direkte dræbende for musikken, derfor er det en fordel at have to cd spillere, en der kan vise forskellen og en der ik kan..

MiGH skrev: Nogle detaljer er uvedkommende, da man ikke ville høre dem, hvis man selv var til stede ved koncerten.

Hej MiGH. hvad er det for en type koncerter du tænker på.


mvh

Jeg tænker primært på klassisk musik og altså symfoni- og kammermusik koncerter. Men udelukker ikke noget som sådan

kimhvid skrev: Check evt tråden Mest rigtig lyd.

Har læst *lidt* af tråden. Mange gode indlæg - men har I lyst til at svare på denne tråd så er I velkomne... hvis I orker, kan se der har været et par *LANGE* tråde på det sidste

Hej !

Det jeg vil opnå med mit hi-fi er at få så meget musikalsk lyd så man får gåsehud over hele kroppen, jeg tænker ikke på pa-lyd der er jo en favet lyd.

Hej igen, godt at se klassiske koncertgængere herinde.

Jeg spurgte, fordi jeg tænkte det nok ikke var klassiske koncerter du
omtalte. Min egen oplevelse ved at gå til klassisk koncerter er
anderledes. Og jeg kan stadig huske at det kom bag på mig de første
gange jeg var afsted at der var så meget mere i rummet under
begivenheden end jeg var vant til fra hjemme i stuen.

Forskellen i oplevelse skyldes nok valg af pladser. Jeg vil gerne sidde
fra 10. række og frem. Gør jeg det, synes jeg da der er
overraskende mange små detaljer man bemærker. Især ved solist
koncerter med store navne der rigtigt tør give den. Nogle gange
næsten for meget.

Som for eksempel da jeg så den store violinist Vengerov og sad vist
på ca. 4-5 række ud for manden. Han tærskede simpelhen løs med
en så højlydt stampen i gulv og stønnen og selv de mænd der plejer
at sidde og sove, fordi de egentlig hellere ville sidde hjemme og se
fodbold, spærrede øjnene op. Efterhånden som koncerten skred frem
stod det om hovederne på publikum med sved og savl så man kunne
få god brug for et håndklæde. Ekstremt eksempel men andre gør det
også bare knap så voldsomt.

Også til intime kammerkoncerter synes jeg da der er mange ting i
lydbilledet der for mig er med til at gøre oplevelsen levende. Et
gulvbræt der knirker lidt. Blade der vendes. Rømmen. Fingrenes løb.
Det er jo bare en beskrivelse af koncerten.

Noget helt andet er hvordan koncerten er optaget. Hvilke mikrofoner
der er brugt. Hvor mange. Hvilken opstilling. Med eller uden
publikum. Hvilket rum osv osv. Disse ting synes jeg er mere
afgørende for oplevelsen af optagelsen, end hvilket anlæg der spilles
på, når vi er over en hvis klasse udstyr. Lad os bare sige 10K+.

Når man så står med en, efter egne præferencer, god optagelse, kan
man jo prøve at afspille den på forskelligt udstyr og se om det skulle
falde bedre i smag. Er det på pladen vil jeg gerne høre det. Kender
andre der hellere vil være fri. Sådan er vi så forskellige.


Mvh

MiGH skrev: ... alle os HIFI entusiaster kender vel det at "naboens anlæg lyder bedre"?? Forstået sådan at vi synes altid vi kan finde noget der er bedre end det man selv har - uafhængigt af at det som sådan er ganske godt. Spørgsmålet er om ikke det er en nytteløs jagt. Personligt synes jeg ikke altid at det er værd at stræbe efter de højtalere/anlæg m.m. med den bedste (super) opløsning i lydbilledet - altså dem med flest mikrodetaljer - frem for de højtaler der "blot" levere den mest realistiske lydgengivelse. Problemet med alle disse mikrodetaljer (som jeg ser/hører det) er, at for mange mikrodetaljer ødelægger den naturtro gengivelse ved en optagelse. Nogle detaljer er uvedkommende, da man ikke ville høre dem, hvis man selv var til stede ved koncerten. Selvfølgelig skal det understreges at for at få en god, realistisk lydgengivelse så SKAL højtaleren selvfølgelig kunne gengive lyden i en fornuftig detaljegrad - men uden at overeksponere lydbilledet. NB! Jeg ønsker på ingen måde at nedgøre folk der har brugt enten få eller mange penge på et anlæg - vi har jo alle vores grunde. Men ønsker blot at starte en lille tråd om "den musikalske" lyd... hvad den så end er  Giv et bud!

Den er let , musikalsk lyd er når du nyder det du høre og glemmer alt om hvad det gengives på .

Er selv vild med Beethoven NO9 nu selvom jeg har haft den i mange år den kan jeg høre og nyde nu , det er musik og hifi når det er bedst .



men heldigvis er vi ikke ens .

jensen skrev: Den er let , musikalsk lyd er når du nyder det du høre og glemmer alt om hvad det gengives på .

Ja, så kort kan det også skrives. Helt enig.


mvh

Nåe du stiller det op på den måde er det - måske for første gang for mig - let at svare på det vanskelige spørgsmål.

Dit spg går jo på at sammenligne lyden fra to forskellige anlæg. Det kan vi som mennesker sagtens og det gør vi en del i. Og så kommer diskussionerne væltende; hvis er mest "rigtig", hvis anlæg farver lyden, lydtryk, og jeg ved ikke hvad.

Det er selvfølgelig fair nok at man sammenligner to ting der ER sammenlignelige. Begge er musikanlæg/stereoanlæg, altså apparater og fysik og støm og kabler og alt muligt. Deres udgangspunkt er i deres væsen er ens. Og man kan diskutere til dommedag hvad der er mest rigtigt og man gør det sikkert.

Nå, min langsomt slæbende pointe er at man ikke kan og ikke skal sammenligne hifi/stereoanløg/apparaters lyd med lyden, stemningen og perceptueringn af det at være til stede ved en koncert. De to ting kan man ikke sammenligne - jo det kan man godt men de er meget forskllige i deres origine udgangspunkt.

Så det er bedst at sige de er forskellige.

Nu er jeg ved at være der hvor jeg for mig selv har trukket en streg i sandet for nylig; uanset hviket anlæg jeg hr haft, og de var meget forskellige i deres lydbillede, så har jeg aldrig nogen sinde hørt eksempelvis bare et flygel som et flygel i VIRKELIGHEDEN lyder som. Det lyder bare så meget blødere og egentlig lidt mulmt, den helt specille klang og klangbund det har har jeg aldrig hørt på noget anlæg uanset pris. Never. Ja, ja, jeg har hørt rigtig mange anlæg i mine 30 år som HIFI interesseret.

Den anden pointe er at det kan logisk set og argumentteknisk helller ikke ske; de er forskellige ( virkeligheden og optagelsen af virkeligheden) så da det gik op for mig her for nylig slog det klik. Et behageligt klik.

Argumentrækkefølge gentages for mig selv på vej til finalebeslutning omkring HIFI; den første erkendelse er at HIFI  er et relativt tomt postulat. Det er kun  højt troværdigt, ikke ultimativt troværdigt. Bare denne erkendelse gør jeg pt har lidt ondt af typer som Hr. Bojer der vel stadig farer rundt og tror han kan (gen)finde den "rigtige lyd". Han og hans ligesindede er for evigt fortabte i den sandørken de går hvileløst rundt i.

Næste erkendelse; da det ikke kan lade sig gøre at (gen)skabe det oprindelige, det origine, det som VAR ved optagelsen og jeg heller ikke kan regne med at HIFIanlægget, uanset hvor godt det er, kan gengive det 100%, jamen så står jeg totalt af ræset. Jeg opgiver at forfølge selv det andre knapt så rabiate HIFIfreaks kalder "realistisk billede". Forget et maid. Det kan kun være en stærk vilje til selvindbildning der gør nogle tror de er bare tæt på. For dem er det at søge målet blevet til en endeløs hobby; the quest for the truth. Et avanceret mindgame, man vel inderst godt ved ikke kan vindes!

Således fremme ved skillevejen har jeg afskediget mit eget "in search of the truth" anlæg og går nu og finder ud af hvilken lyd jeg bedst kunne lide af alle de anlægskombinationer jeg har haft gennem tidens løb. Tænk sig; jeg endte med et simpelt setup anno 1990; en Musical Fidelity A1, et par Snell J tror jeg bogstavet var, og en Linn grammofon. Never been happier.

Nogle Linn fanatikere fik mig hevet vær fra dette system, ved at bilde mig ind mit ikke kunne spille rytme, o.s.v. og siden gik jeg af HIFI dydens smalle sti; den som går lige gennem HIFIjunglen, der hvor sandheden antages at findes.

Nu vil jeg tilbage. Kan se MF A100 kan købes brugt her og der for små 1200 og Snell´er ditto for 3-4 kilo. Og idag har jeg en Linn LP12 med en del garniture.

Pointe nummer tre er at der hvor dette anlæg, denne tænkte kombination er, der lyder for eksempel et flygel ret blødt. Og tonalt smukt og rigtigt. SÅ fanden i ambience, transparens, perspektiv og min bare ...

Jeg har valgt side. Glæder mig til at slappe af overofr mit hifianlæg. Tit, alt for tit er det jo sådan at når jeg sad og lyttede så lyttede jeg efter fejl på anlægget eller ved optagelser. Hold kæft hvor er det langt ude.