Jeg er kommet i den ret specielle situation at jeg skal til at indrette et lytterum stort set fra bunden af, og i denne forbindelse skal der lægges et nyt gulv.
Jeg har været i hifi4all's udmærkede artikel-arkiv og har blandt andet læst følgende artikler med stor interesse:
http://www.hifi4all.dk/content/templates/artikler.asp?articl eid=366&zoneid=2
http://www.hifi4all.dk/content/templates/artikler.asp?articl eid=94&zoneid=2
http://www.hifi4all.dk/content/templates/artikler.asp?articl eid=92&zoneid=2
Og nu hvor jeg alligevel skal i gang, vil jeg gerne gøre en ekstra indsats for at etablere et akustisk optimeret gulv, som så samtidig er lyddæmpende ned til den gamle dame nedenunder.
Jeg håber I har nogle erfaringer, så jeg kan komme rigtigt på vej med mit lille projekt!
Det drejer sig om en lejlighed på anden etage i en ejendom fra 30'erne, og rummet, der skal indrettes er ca 4 x 5 meter.
Jeg har umiddelbart forestilet mig følgende:
Jeg fjerner de gamle planker, så jeg kommer ned til spærene mellem de to etager, hvor jeg isolerer med rockwool, hvis ikke der er det i forvejen.
Men så kommer det svære også - og det jeg gerne vil have råd om:
- vil det være en god ide at lægge et lag gipsplader eller to ovenpå spærene for at skabe en lydtæt jævn flade? eller skal man have ambitioner om at lave et såkaldt "flydende gulv" - hvordan gøres dette i praksis?
- Kan I anbefale nogle konkrete velegnede filt / gummi isoleringstyper til at absorbere energien til placering under selve gulvet ?
Øverste gulv-lag vil være ege-parket, som skal limes i samlingerne.
Jeg håber meget I kan hjælpe med lidt gode råd eller kommentarer til ovenstående, da jeg selv skal lave det hele. 