| Sendt: 29 Juli 2005 kl. 11:41 | IP-adresse registreret
|
|
|
LouB skrev:
|
Kom til at tænke på her idag, at jeg gerne vil tilslutte flere højtalere til mit sæt, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre?
Har lidt på fornemmelsen det ikke kan, men spørger nu alligevel! Kan jeg til min musical fidelity a1 forstærker fra 1985 tilslutte flere højtalere en to på en eller anden må, skal jeg tilføje et nyt element i mit setup (som stadig ikke er fuldendt) eller kan man gøre det på andre måder |
|
|
Det kan du sådan set godt, men det er meget vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Dét du skal være opmærksom på er højttalernes impedans. Det står som regel bag på højttalerne, det vil oftest være 4 eller 8 ohm. Dette er et gennemsnit, så det skal ikke tages helt bogstaveligt. Det afgørende er at du ikke tilslutter sådan at du har en gennemsnitlig impedans på under 4 ohm. Hvordan sikrer man så dette? Det kan nemt blive et større regnestykke, men kort fortalt:
Du kan tilslutte højttalerne enten parallelt eller serielt. Parallel-kobling betyder at du bare sætter de to højttaleres plus-leder til forstærkerens plus, og minus til minus. Ved seriel-kobling forbinder du i princippet plus fra forstærkeren til højttaler A's plus, minus på højttaler A til plus på højttaler B, og minus på højttaler B til minus på forstærkeren.
Dét der så sker ved de to koblinger: Hvis du parallelkobler to 8-ohms højttalere bliver den samlede impedans 4 ohm (der er sikkert nogen der kan diske op med den præcise formel...), hvis det er to 4 ohms højttalere bliver impedansen 2 ohm. Ved seriel-kobling bliver to 4 ohms højttalere til 8 ohm... Kort sagt: Parallel-kobling gør at du kan spille højt, mens seriel-kobling sikrer at forstærkeren kan tåle belastningen. I praksis, så brug parallel-kobling hvis det er to sæt 8 ohms højttalere, men seriel hvis et eller begge er 4 ohm. Der findes omskifterboxe med tilslutning af 2 eller flere højttalere, både med seriel og parallel kobling.
Noget helt andet er årsagen til at du vil have flere sæt tilsluttet - hvis det er til flere rum, så er det helt fint, men nogen har en idé om at flere sæt tilsluttet vil forbedre lyden - det er ikke tilfældet... Hvis du ikke er tilfreds med lyden af ét sæt højttalere, så skift dem ud i stedet for at sætte flere til. __________________ Mvh. TC
www.tapeconnection.dk
Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?
|