Så som jeg kan se det, er der flere kategorier "hifi folk".

A) Ham der skal have noget grej til at høre musik han godt kan lide.

Han går ud og køber et og andet udstyr, hvad og hvordyrt er ganske irellevant (somregel er det ik særligt dyrt og hvis det er er der gået efter features og design mere end hvordan det spiller) og han lever lykkeligt med det, han tænker ikke nærmere over hvad udstyret gør ved musikken, det lyder som det nu gør og det er fint... som det nu formidler (fortolkes) af anlæget er bare sådan musikken lyder PUNKTUM.


B) Ham der tager sine favorit skiver "under armen" og går ud for at finde det udstyr der spiller "hans" musik bedst.

Han går ud og prøve lytter flere forskællige anlæg / konstelationer og bruger en del tid og omtanke på dette, han vælger så det han finder gengiver (fortolker) musikken på en måde han finder værende den mest troværdige, medrivende, interasante, musikalske og eller bare det der er og føles bedst. (det helt uden hensyntagen eller spekulation om hvorvidt dette nu også er korrekt i henhold til nogen referance, dette IRL. eller hvad der er på mediet) Dette er et rent subjektivt valg.


C) Ham der har en referance fra virkligheden, og ønsker en og anden gengivelse der stemmer overens med hans opfattelse af hvordan musikken lyder og skal lyde IRL. udstyret skal give ham bedst mulig illusion af netop dette.. (og en illusion er alt dette kan blive da det ikke er muligt at gengive IRL 100% eller bere tilnærmelsels vis men lige meget hvad kun en noget ændret, farvet og nedscaleret version rent størelsels mæssigt samt især dynamisk.) men ikke desto mindre jager han den oplevelse der giver den bedste IRL følelse, hvilket igen er baseret på egen opfattelse og nogle referancer, baseret igen på hukommelse og opfattelse.
Igen et noget subjektivt valg.

D) Han ved at IRL. ikke kan opnås, og han har ikke nogen decideret klang eller lyd filosofi der er mest overbevsende eller subjektivt bare god, men vil forholde sig til hvordan musikken nu er på mediet, han ønsker at høre musikken som musikerne har haft intentioner om at det skal og bør lyde, og som det nu er lagt på mediet, dette på godt og ondt. Musikken og kvaliteten af denne bør kunne "bære" dette og en sådan formidling, og det uden tilførsel eller fjernelse af noget.

Her er der nogle redskaber udover de subjektive som ørene i sig selv er, og som smag & behag er.. disse er tekniske parametre, mål og data. Her skal disse falde inden for nogle snævre rammer og tollerancer, og det udstyr der skal vælges imellem skal leve op til hvisse tekniske krav, for at sikre at der er en så stor tilnærmelse det der er på mediet og som kommer ind i anlæget også stadig er som da det kom ind når det kommer ud igen. (her taler vi om lav tab, lav forvrængning, liniaritet og en masse andre parametre, disse bedømt hver for sig og til sammen i en helhed der skal summere op og i balance) dette er den mest non subjektive måde at gå til værks.

DOG! kommer et subjektiv valg alligeve ind her ( det slipper INGEN! for) for når det bedst teknisk optimerede udstyr er fundet, skal der her imellem vælges.. og her er og bliver valget ikke kvalitativt mere.. men subjektivt..

Intet grej er 100% perfekt, så nogen entydig vinder er der aldrig!..(verdens bedste FINDES IKKE! men en gruppe af verdens ypperste kan stables sammen og her subjektiv vælges imellem) det må blive en afvejelse af hvad der er vigtigst for den enkelte og hvad man finder bedst her ud fra, alt har sine styrker og svagheder, og det kommer så helt an på hvor disse ligger i forhold til ens preferancer.

Valget for D. er dog noget mere begrænset end for nogen af de andre, hvor der næsten er frit valg på alle hylder inden for de rammer rent økonomisk den enkelte nu har.

Men her også er valget udfra musiske hensyn.. bare på andre premisser og med en anden mere non subjektiv indfalds vinkel.

Når valget det er taget, udstyret hjemme, så glemmes her alt om teknikken og alt det der "hifi" og der høres musik... (målet er nået)


Så er der.

E) Han går op i teknikken og hifi for teknikkens skyld, og musikken er en side ting... HER! er det at de enkelte parametere og mest, størst, og bedst mm. kommer 100% til sin reet.. her skal alt være optimalt.. (på samme måde som for D. men ikke for at nyde musikken mest muligt! eller komme nærmere musikken som den nu er på et medie eller som musikerne har tiltænkt! ) NEJ! det skal bare være det bedste teknisk opnålige for teknikkens skyld alene.. her lyttes underlig musik og test signaler mm. mere end der nydes musik ... sjældent høres en hel palde uden at der stoppes op for lige at høre om nu den der detalje er rigtig tydelig nok eller om der lige skal gøres et og andet?

Det er den rå og rene Hifi/teknik interesse... her er der aldrig tilfredshed og målet nås aldrig!....

Der er de der laver udstyr efter specifikke opfallelser af hvad der lyder godt.. og de der går mere teknisk til værks.. og så de der gør begge dele... og faktisk delt mere eller mindre op på samme måde og samme kategorisering..

Folk kan jo også gennem tiden skifte fra den ene eller den anden..

D & E kan blandes i et og andet forhold...

der er også kategori F.

F) Ham der søger en speciel oplevelse, og en lyd, klang idial / filosofi samt mener at han samtidig kan finde en sandhed her i, at DET er måden det vitterligt skal lyde... (selvbedrag)

Altså ham der ganske subjektivt vælger ud fra enten ren oplevelse eller en specefik lyd, han har som idial, og så bilder sig selv og andre ind at DET! er hvordan det vitterligt skal lyde og lyder...  men dette uden at have noget forankret i det non subjektive..

Og kan forsvare eks. en højtaler der er så uliniær som et alpelandskab, med at sådan SKAL det lyde og den spiller da rigtigt nok den er musikalsk og viser forskjelle ergo. den er korrekt!....??  ;P  ...
Samt rør folk der mener at den forvrængning og det tab denne teknologi medføre (og af de fleste er skrottet for, til fordel for nyere teknologi) og vinyl folk der stadig mener at det mest rigtige er den specielle gengivelse, med alle de, i forhold til cd. mediet monomentale fejl og mangler, er den rette og sådan det skal lyde!.. det er analogt og rigtigt... øhhh... well cd. mediet er langt fra optimalt og helt korrekt mm. MEN! et kvantum step fra vinylen i den rigtige retning.. (Og i forhold til vinylen er cd. trods mere en 25 år. stadig i sin ungdom!... de nye "digitale2 forstærkere er stadig på "foster" stadiet i forhold til kl. A/B & A samt rør, men de er fremtiden og et skridt i den rigtige retning.. )

"F." folket mener at den RIGTIGE gengivelse er lige den de har!... og kæmper en indædt kamp for at fortælle alle at DET ER SANDHEDEN! og sådan lyder musik IRL.

Fact afvises blindt, så som kendetegnes af alle andre fanatikere, uanset hvilken sag de nu går ind for..

Her er der ikke meget at komme efter eller meget konstruktiv debat at hente hellere..

Men reelt hidhøre disse som oftest under kategori B eller C. (eller en blanding) om de kan lide det eller ej eller vil være ved det eller ej!...

Kategori G. 

En der søger et og andet, og ikke rigtigt er tilfreds nogen sinde med det han har, men ikke rigtig ved hvad han søger... der skal bare skiftes grej hele tiden og rodes da der altid lige er et og andet.. men han gør det for at kunne nyde musik bedst muligt.. men bevæger sig desverre ofte længere og længere væk fra det, og nogle gange nærmer han sig lidt!.. men kommer aldrig helt i mål... 

E typen gør det mere for teknikken end musikken jo!.. men før omtalte G type søger noget for at få optimal musik nydelse, men kan aldrig rigtig nå frem..

Her er der ikke noget korektheds mål, eller mål samt data, eller specefik subjektiv lyd filosofi der søges.. men bare en og anden følelse i blinde af at det kan være bedre og skal lyde anderledes for at være godt og rigtigt samt tilfredsstillende..

Spørgsmålet er hvilken gruppe man tilhøre og hvad ens indfalds vinkel er for og til hifi??.. dette gælder faktisk både for købere af hifi udstyr såvel som producenter af dette...


Her snakker folk ofte forbi hinanden under div. debatter...

mvh.

__________________
M.

miju: Jeg er helt enig med dig i at det lader til at folk ofte "snakker forbi hinanden" i de forskellige debatter, men jeg tror som du selv er inde på, at det er fordi folk har forskellige "ønsker" og syn på hvad det er de ønsker.

Jeg har det selv sådan, at jeg ikke har sat mig meget ind i den meget "nørdede" og tekniske viden om hvad der er i de forskellige "kasser". Det er jeg egentlig ret ligeglad med, bare det lyder som jeg vil have det til at lyde hvis man kan sige det sådan.

Jeg tilhører nok selv gruppen som høre RIGTIG MEGET musik i løbet af en dag, og derfor er det vigtig for mig at mit anlæg I MINE ØRER ikke er trættende at høre på. Derfor synes jeg at det som jeg jagter er et anlæg som spiller dét der er på skiven, med så lidt "farve" som muligt fra selve anlægget. På den måde oplever jeg at der er meget forskel på hvilken skive jeg spiller i stedet for at det hele lyder "ens" så at sige.

 

Michael

PS. Jeg glemte lige at nævne at når man har en "spille stil" som min, så oplever man naturligvis også en del indspilninger som lyder af h.... til fordi anlægget spiller forskelligt alt efter hvad man propper på det. Feks Gasolin´s "sorte box". Den lyder forfærdeligt på mit anlæg, men det er en charme synes jeg, da den lyder som noget der er indspillet "den gang" i stedet for noget der er gjort en helt masse ved.

 

Michael

Der er det ved det at det grej der farver mindst og giver alt på godt og ondt! i gruppe D. faktisk nogle gange med noget musik kan være øre trættende... dette da dårligdomme og andet afsløres på mediet nådesløst!.. 

Ikke alle kan leve med dette eller finder det ønskværdigt, og ønsker på en måde at "se" verden gennem tonede glas i brillerne..  altså det hele serveret så man ikke nogle gange bliver øre / lytte træt... (men på os der vil det som det er på godt og ondt, bliver vi lullet i søvn i længden af udstyr der farver og gør alt mere "spiseligt")

Men er man til det helt rigtigt i henhold til mediet er det noget man må leve med nu og da.. men med de gode optagelser er græsset også grønt og nul lyttetræthed.. 

På det meste af det jeg finder godt og lytter på er der dog ikke lyttetræthed når man høre et par skiver..... men enkelte skiver kan det da opleves selv om de faktisk ellers er gode.. men det er prisen for at få det så medrivende som og ophidsende muligt..

Udstyr af den art KRÆVER! opmærksomhed..

Det er lidt et temperaments spørgsmål og smag & behag igen..

Do you want the truth??

Can you handle the truth???

Man skal også kunne abstrahere og slappe af selv om det er afslørende mm. kan man ikke det, er det ikke den "gruppe" man skal være i hvad angår udstyrs valg!.. så gør man sig bedst i B.

mvh.

 

 

 

mvh.

__________________
M.

Miju, rigtigt glim-ragende indlæg (igen)!

Jeg er dedikeret gruppe D; hurra for mit folke-hifi (til en lille brutto-månedsløn), som får mig til at lytte til alskens musik med største velbehag!

Der er dog plader, hvor dårlig teknik gør, at de aldrig finder en plads i den "permanente samling"!

Det må og skal være musikken der driver værket mht at ville forbedre sit anlæg. Betyder det at man får en bedre musikalsk oplevelse med et anlæg der "farver", så fint med mig. Det er individuelt hvad der er god lyd. For nogen er det at få dunk i mellemgulvet hver gang stortrommen slår, for andre er det perspektivet, og for andre igen noget helt andet.

Jeg mener at ens hifi's fornemmeste opgave er at få en til at komme nærmere det musikalske budskab som kunsterne på pladerne har lagt indspilningen. (Så kan man altid argumentere hvorvidt at Sonny og Gigi's har et musikalsk budskab;-)).

Nogle gange er der indspilninger der er så dårlige at det er svært for det musikalske budskab at nå igennem. Andre gange er kunsterne så gode, så det er fuldstændigt ligegyldigt at indspilningen er af ringere karakter.  For mig kunne en indspilning som Verdi's Requiem med Karajan som dirigent. En gammel liveoptagelse fra 1949, med blandt andet Boris Christoff og Helge Rosvænge. Indspilningen lyder som om det er optaget i toilettet i Gentofte kommuneskole, men musikken skinner bare så meget mere igennem, i forhold til andre indspilninger, at man glemmer alt om ringe lyd, mono, støj og forvrængning.

Når man forbedrer sit anlæg, kommer der en ny sandhed til syne, hvor man synes at få "aha-oplevelser". Ja selvfølgelig skal bassen da lyde sådan, indtil næste gang man forbedrer sit anlæg. Intet anlæg når dog virkeligheden. Nogle anlæg overgår virkeligheden. F.eks. giver visse anlæg en punktformighed, virkeligheden ikke "evner" - her tænker jeg specielt på optagelser af symfoniorkestre i store koncertsale. Om virkeligheden er det rigtige at stræbe efter, må være op til den enkelte. Jeg personligt synes det må være det musikalske budskab der bør være centrum.

Jeg er enig med "miju" i at det udstyr der udglatter, eller som "miju" udtaler det, gør lyden mere spiselig, ofte ender op med i længden at være den kedelige løsning.

Jeg har temmelig ofte oplevet at indspilninger jeg ikke synes var noget særligt, eller måske endda lød "rodet", pludselig blomstrer op og kommer til at lyde fremragende, som anlægget er blevet bedre. Og igen, andre optagelser der ikke længere lyder så tiltalende, når anlægget bliver bedre. Ofte optagelser der ikke er helt neutrale. Man har måske stræbt efter "den lækre lyd", som så bliver afsløret nådesløst jo bedre udstyret bliver.

 

Mvh

Må tilføje en kategori F.

F) Ham der søger en speciel oplevelse, og en lyd, klang idial / filosofi samt mener at han samtidig kan finde en sandhed her i, at DET er måden det vitterligt skal lyde... (selvbedrag)

Altså ham der ganske subjektivt vælger ud fra enten ren oplevelse eller en specefik lyd, han har som idial, og så bilder sig selv og andre ind at DET! er hvordan det vitterligt skal lyde og lyder...  men dette uden at have noget forankret i det non subjektive..

Og kan forsvare eks. en højtaler der er så uliniær som et alpelandskab, med at sådan SKAL det lyde og den spiller da rigtigt nok den er musikalsk og viser forskjelle ergo. den er korrekt!....??  ;P  ...
Samt rør folk der mener at den forvrængning og det tab denne teknologi medføre (og af de fleste er skrottet for, til fordel for nyere teknologi) og vinyl folk der stadig mener at det mest rigtige er den specielle gengivelse, med alle de, i forhold til cd. mediet monomentale fejl og mangler, er den rette og sådan det skal lyde!.. det er analogt og rigtigt... øhhh... well cd. mediet er langt fra optimalt og helt korrekt mm. MEN! et kvantum step fra vinylen i den rigtige retning.. (Og i forhold til vinylen er cd. trods mere en 25 år. stadig i sin ungdom!... de nye "digitale2 forstærkere er stadig på "foster" stadiet i forhold til kl. A/B & A samt rør, men de er fremtiden og et skridt i den rigtige retning.. )

"F." folket mener at den RIGTIGE gengivelse er lige den de har!... og kæmper en indædt kamp for at fortælle alle at DET ER SANDHEDEN! og sådan lyder musik IRL.

WRONG!...   det er det jo beviseligt IKKE!.. ( men de fact afvises blindt, så som kendetegnes af alle andre fanatikere, uanset hvilken sag de nu går ind for..)

Her er der ikke meget at komme efter eller meget konstruktiv debat at hente hellere..

Men reelt hidhøre disse som oftest under kategori B eller C. (eller en blanding) om de kan lide det eller ej eller vil være ved det eller ej!...

Der er også en anden kategori, en der søger et og andet, og ikke rigtigt er tilfreds nogen sinde med det han har, men ikke rigtig ved hvad han søger... der skal bare skiftes grej hele tiden og rodes da der altid lige er et og andet.. men han gør det for at kunne nyde musik bedst muligt.. men bevæger sig desverre ofte længere og længere væk fra det, og nogle gange nærmer han sig lidt!.. men kommer aldrig helt i mål... 

E typen gør det mere for teknikken end musikken jo!.. men før omtalte type søger noget for at få optimal musik nydelse, men kan aldrig rigtig nå frem..

Det er type G. 

Her er der ikke noget korektheds mål, eller mål samt data, eller specefik subjektiv lyd filosofi der søges.. men bare en og anden følelse i blinde af at det kan være bedre og skal lyde anderledes for at være godt og rigtigt samt tilfredsstillende..

mvh.

__________________
M.

miju skrev: Do yoy want the truth?? Can you handle the truth???

HØ - hvem er det lige der kender sandheden...?

Mht. sandheden er der en kollossal mængde af parametre under denne lup når vi taler "reproduktion". ( jeg tager det for givet, dette er dit mål ). Er htèn egnet,  er kablerne egnet( netkabler, stik , signal + ht-kabler etc. ) , er elektronikken egnet ,  er rummet , og er DU egnet...??

Uanset hvor vi kan placere os i dine rubrikker, søger vi alle vel  "den perfekte lyd"..Udvælger vi herefter en snes stykker af de granithårde hifi+musik-svende fra vores forum, vil alle med 100%`s sikkerhed have meget forskellig lyd.
Vi kan så måle på hele setupèt, for objektive skal vi jo være, og du vil få himmelvide forskellige målinger på samtlige elementer, lige fra signalkablet til htèn.....

Så hvem kender lige sandheden...?

Iøvrigt er modstriden mellem hifi og musik for mig uforståelig. Ja nærmest kunstig... Hifi betyder "Høj Troværdighed", og naturligvis kan et system med høj troværdighed spille musik.
"Elementært kære..................."

Når der argumenteres for reproduktion er det oftest med dictumet "anlægget skal gengive det, der er på pladen (cd'en) og intet andet". Men er det egentlig ønskværdigt? Det er jeg ikke helt sikker på.

For det første er det et umuligt mål. Det der er på pladen er en ukendt størrelse. Vi kan aldrig nogensinde høre det der er på pladen, som det er "i sig selv" og sammenligne med det vi hører gennem anlægget. Vi har således ikke nogen målestok at holde det reproducerede op imod og sammenligne med.
Denne defekt kan forsøges kompenseret ved en øget fokus på tekniske parametre, hvad måler bedst osv. Jeg mener dog, dette er en blindgyde, da relevansen af disse målinger altid vil være problematisk og nødvendigvis må basere sig på teoretiske overvejelser, der ikke har målingens objektive karakter.

En anden grund til at være skeptisk overfor ideen om reproduktion som en gengivelse af det der er på pladen og intet andet er, at det der er på pladen, det optagede, måske ikke er en gengivelse af den hændelse der er optaget. Det kan tænkes, at selve optagelsen er defekt i forhold til den akustiske hændelse, der blev optaget. Opgaven for anlægget bliver så at kompensere for optagelsens defekter og derved komme tættere på den egentlige lyd istedet for optagelsen af denne.
Denne tankegang udtrykker f.eks. Tony Minasian fra Tonian Labs. Følgende er sakset fra denne anmeldelse:

"His philosophy began formulating when he traveled to many places and listened to different systems and speakers only to conclude that none of them sounded like real-life instruments. To answer why that was so, he studied everything from psychology to electronics and psychoacoustics. Finally he came up with the technology of Tonian Acoustics, which is based on resonance and reflection. Tony asks that if you stand in front of a bass or cello and are enjoying the vibration and distortion of tone wood, why do speakers have to be totally inert and non-resonant? Some audiophiles will counter that you want to hear the drivers and not the cabinet but if you ask professional people, they would say that there is no microphone that can capture the complete sound of a cello or a bass."

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at denne tankegang kommer i problemer, når vi snakker om elektronisk musik, der ikke er optaget, men jeg synes det er en spændende tankegang.

Iøvrigt, så er anmelderens korte beskrivelse af højttalerens lyd: "Transparency, transparency and transparency yet again." Ikke hvad man umiddelbart skulle tro fra en højttalerfabrikant, der uden at rødme, siger, at hans højttaler "forvrænger".

gl.jas skrev: miju skrev: Do yoy want the truth?? Can you handle the truth??? HØ - hvem er det lige der kender sandheden...? Mht. sandheden er der en kollossal mængde af parametre under denne lup når vi taler "reproduktion". ( jeg tager det for givet, dette er dit mål ). Er htèn egnet,  er kablerne egnet (netkabler, stik , signal + ht-kabler etc. ) , er elektronikken egnet ,  er rummet , og er DU egnet...?? Uanset hvor vi kan placere os i dine rubrikker, søger vi alle vel  "den perfekte lyd"..Udvælger vi herefter en snes stykker af de granithårde hifi+musik-svende fra vores forum, vil alle med 100%`s sikkerhed have meget forskellig lyd. Vi kan så måle på hele setupèt, for objektive skal vi jo være, og du vil få himmelvide forskellige målinger på samtlige elementer, lige fra signalkablet til htèn..... Så hvem kender lige sandheden...? Iøvrigt er modstriden mellem hifi og musik for mig uforståelig. Ja nærmest kunstig... Hifi betyder "Høj Troværdighed", og naturligvis kan et system med høj troværdighed spille musik. "Elementært kære..................."

Sanheden kender ingen, den er blot "derude" om vi vil det eller ej om vi kan se den (høre den) eller ej?.. (opfattelsen indeviduelt af den er subjektiv)

"Sandheden" er for mig i hifi sammenhænge HVAD DER ER PÅ MEDIET.

Her presenteres man med et problem, da man faktisk ikke ved hvad og hvordan dette er og SKAL lyde, (det ved musikerne der var der da det blev indspillet)

MEN! man har her nogle redskaber i jagten på dette.

Disse er netop teknike parametre, målinger mm. hvilket dog ikke siger alt men kun er redskaber og noget der kan give et nogenlunde non subjektiv finger pej..

Det der er teknisk mest optimalt er det der uvilkårligt vil nærme sig mest, det er uomtvistelig fact!...

Men her stopper det non subjektive så også og man kommer aldrig helt uden om et subjektivt valg.. (jevnfør hvad jeg skriver under kategori D. det er dog en smule mere konkret og non subjektivt end valget fra A. B. & C.)

Rigtignok så er der her udover en masse faktore der spiller ind!...

Men igen så er det spørgsmålet, hvad man søger og vil??

mvh.

__________________
M.

miju: Jeg ser også "sandheden" som værende det der er på mediet og derfor bestræber jeg mig på at få denne "sound" i min opsætning. Dette har nogle omkostninger indimellem, i forhold til hvad der med mit øre er uudholdeligt at høre på, feks hvis en indspilning er dårlig eller lign. Men det vil jeg hellere accepterere end have teknik som spiller "det samme" uanset hvordan en optagelse er. Nogle har det anderledes, men ikke jeg.

En stortromme skal lyde som en sådan, og joe cocker skal lyde som et rustent askebæger og ikke som madonna i min verden.

 

Michael

Jakobf skrev: Når der argumenteres for reproduktion er det oftest med dictumet "anlægget skal gengive det, der er på pladen (cd'en) og intet andet". Men er det egentlig ønskværdigt? Det er jeg ikke helt sikker på. Det er så igen spørgsmålet om hvad man vil??  hvad du finder bedst og hvad andre finder bedst?? for nogen er det ønskværdigt andre ikke.. Igen så kan man sige at nogen ønsker tonede glas i "brillerne" andre ikke... For det første er det et umuligt mål. Korrekt! det bedste man kan forsøge sig på et en så stor tilnærmelse som muligt. Det der er på pladen er en ukendt størrelse. Vi kan aldrig nogensinde høre det der er på pladen, som det er "i sig selv" og sammenligne med det vi hører gennem anlægget. Korrekt, det ved faktisk kun musikerne og studie teknikkere / producenter mm. der VAR der! da det blev indspillet. Vi har således ikke nogen målestok at holde det reproducerede op imod og sammenligne med. Denne defekt kan forsøges kompenseret ved en øget fokus på tekniske parametre, hvad måler bedst osv. Nemelig! her er tekniske parametre det ENESTE non subjektive der er at forholde sig til.. og dette kan give et godt finger pej i den rigtige retning.. (men siger så klart ikke alt) dog kommer man aldrig helt uden om et subjektivt valg i sidste ende.. (dog kan det blive lidt mindre end ellers ved assistance af tekniske parametre / målinger mm.) Jeg mener dog, dette er en blindgyde, da relevansen af disse målinger altid vil være problematisk og nødvendigvis må basere sig på teoretiske overvejelser, der ikke har målingens objektive karakter. Det er igen hvad man ønsker og hvad man subjektiv mener er det rigtige?? En anden grund til at være skeptisk overfor ideen om reproduktion som en gengivelse af det der er på pladen og intet andet er, at det der er på pladen, det optagede, måske ikke er en gengivelse af den hændelse der er optaget. Det kan tænkes, at selve optagelsen er defekt i forhold til den akustiske hændelse, der blev optaget. Det er den! helt 100% sikert! en 100% optagelse findes ikke.. det vil altid være en komprimeret og nedscaleret version af det optagede.. IRL. kan ikke fanges 100% desverre!.. MEN! hvad der "fanges" og ligger på mediet er det bedste vi har og eneste der er reelt at forholde sig til og arbejde udfra. Opgaven for anlægget bliver så at kompensere for optagelsens defekter og derved komme tættere på den egentlige lyd istedet for optagelsen af denne. Udstyrets opgave bør netop IKKE være at kompencere for noget som helst, men gengive så tæt på som nu teknisk muligt hvad der er på mediet som det er og med alle de fejl og mangler det nu er befængt med!... ( det er vores egen opgave at selv abstrahere fra dette når vil nyder musikken) Denne tankegang udtrykker f.eks. Tony Minasian fra Tonian Labs. Følgende er sakset fra denne anmeldelse: "His philosophy began formulating when he traveled to many places and listened to different systems and speakers only to conclude that none of them sounded like real-life instruments. Det lader sig desverre ikke gøre 100% IRL. KAN! ikke gengives uden tab og farvning med dagens teknik.. man kan kun gøre et så godt forsøg her på som nu teknisk muligt. To answer why that was so, he studied everything from psychology to electronics and psychoacoustics. Finally he came up with the technology of Tonian Acoustics, which is based on resonance and reflection. Tony asks that if you stand in front of a bass or cello and are enjoying the vibration and distortion of tone wood, why do speakers have to be totally inert and non-resonant? Some audiophiles will counter that you want to hear the drivers and not the cabinet but if you ask professional people, they would say that there is no microphone that can capture the complete sound of a cello or a bass." korrekt. IRL kan ikke "fanges" 100%!...  det må vi lære at leve med og abstrahere fra.. vi kan kun gøre et så godt teknisk muligt forsøg. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at denne tankegang kommer i problemer, når vi snakker om elektronisk musik, der ikke er optaget, men jeg synes det er en spændende tankegang. Iøvrigt så er dette blot endnu en "filosofi" indenfor reproduktions forsøg, som alle andre er det jo... og lige så "rigtig" og forkert som så mange andre fine løsninger og tanker gjort om dette.. Iøvrigt, så er anmelderens korte beskrivelse af højttalerens lyd: "Transparency, transparency and transparency yet again." Ikke hvad man umiddelbart skulle tro fra en højttalerfabrikant, der uden at rødme, siger, at hans højttaler "forvrænger". Det gør ALLE højtalere! selv de bedste du kan finde!.. dog som regel i mindre grad jo bedre de er lavet ..

__________________
M.

rattanhuset skrev: miju: Jeg ser også "sandheden" som værende det der er på mediet og derfor bestræber jeg mig på at få denne "sound" i min opsætning. Dette har nogle omkostninger indimellem, i forhold til hvad der med mit øre er uudholdeligt at høre på, feks hvis en indspilning er dårlig eller lign. Men det vil jeg hellere accepterere end have teknik som spiller "det samme" uanset hvordan en optagelse er. Nogle har det anderledes, men ikke jeg. En stortromme skal lyde som en sådan, og joe cocker skal lyde som et rustent askebæger og ikke som madonna i min verden.   Michael

Her er vi så ganske enige!....

En så nøktern gengivelse uden tilsæt eller tab, som den er på godt & ondt!.. har sin pris... 

Noget musik kan blive mindre inspirerende at høre på..  på den anden side så er nydelsen med det er er til at høre på jo der efter!... himmelsk..

Skidt er skidt og godt er godt!...  sådan er det..

mvh.

__________________
M.

Givet at optagelser aldrig kan indfange hændelsen korrekt, er konsekvensen af idealet "anlægget skal gengive det der er på pladen og intet andet" så ikke, at anlægget lyder som en optagelse af en guitar snarere end som en virkelig guitar?

Meget sjovt indlæg, jeg har selv gjort mig nogle af de samme overvejelser. Jeg plejer di at dele entusiasterne op i 3 overordnede kategorier:

1. Tager udgangspunkt i musiken, vil typisk havde en stor musiksamling men ikke et specielt dyrt anlæg. Svarer til din kategori A.

2. Tager i højere grad udganspunkt i anlæg/lydoplevelse. Det modsatte af et. Har typisk ikke så stor en musiksamling, men går meget op i at få den "bedste" gengivelse af den musik der er i samlingen.

3. Midt i mellem gruppen. Musiken er vigtig, der er ofte en del musik i samlingen, men der er også ofret energi og penge på at få sammensat et fornuftigt anlæg, men man er lidt mere villig til at gå på kompromis end gruppe 2.
Jeg vil umiddelbart gætte på at størstedelen af hifi4all's brugere er i kategori 3, det er da der jeg vil placere mig selv

Disse 3 hovedgrupper kan så selvfølgelig deles ind i et hav af undergrupper, hvor der fint kan bruges mange af de ting du skriver i deit første indlæg.

Jeg synes din opdeling er en lidt for detaljeret og holdningsbaseret. Du putter for mange argumenter ind i de forskellige kategorier, og når du gør det så detaljeret bør du faktisk lave en kategori for hver eneste entusiast der findes

Jeg tror også det er derfor diskussionen meget hurtigt er kommet til at handle om "sandheden" frem for musik vs hifi.

__________________
Parasound-Micromega-Royd-SVS-Panasonic-PS3

Se hvad der gemmer sig i Pejsestuen

miju skrev: "Sandheden" er for mig i hifi sammenhænge HVAD DER ER PÅ MEDIET. Her presenteres man med et problem, da man faktisk ikke ved hvad og hvordan dette er og SKAL lyde, (det ved musikerne der var der da det blev indspillet

spørgsmåler et jo om man skal høre det der er på pladen, eller om man skal høre det gengivet om musikerene/teknikerne ønsker det gengivet?

i øvrigt så ved musikerne som oftes ikke hvordan det lød da pladen blev indspillet. Ved studie indspilninger er det nok lydteknikeren der ved mest om det. men i og med at det ikke er en live gengivelse at et band, men derimod et mix man lytter til, så er alle disse IRL henvisninger fejlplacerede.

derfor er det nok mere relevant hvordan det er tilsigtet at det skal lyde.

kyhn skrev: miju skrev: "Sandheden" er for mig i hifi sammenhænge HVAD DER ER PÅ MEDIET. Her presenteres man med et problem, da man faktisk ikke ved hvad og hvordan dette er og SKAL lyde, (det ved musikerne der var der da det blev indspillet spørgsmåler et jo om man skal høre det der er på pladen, eller om man skal høre det gengivet om musikerene/teknikerne ønsker det gengivet? i øvrigt så ved musikerne som oftes ikke hvordan det lød da pladen blev indspillet. Ved studie indspilninger er det nok lydteknikeren der ved mest om det. men i og med at det ikke er en live gengivelse at et band, men derimod et mix man lytter til, så er alle disse IRL henvisninger fejlplacerede. derfor er det nok mere relevant hvordan det er tilsigtet at det skal lyde.

Tilsigtet at lyde??  ja men så kan det være vi alle skal købe et sæt NS10

mvh.

 

__________________
M.

miju skrev: Tilsigtet at lyde??  ja men så kan det være vi alle skal købe et sæt NS10 mvh.

he-he helst ikke!

men nu mente jeg ikke at det skulle lyde som det var bag mixerpulten, men at det skulle gengives som det var hensigten med slutproduktet.

dvs britney spears må kun afspilles i radioen i 130 kbs. ( afspillet på et fornuftigt anlæg vil jeg tro at det kan give permanente høreskader)

Man kan da kun være enig ...

Der er imdilertid en væsentlig parameter der er overset, og som ofte gør at folk taler forbi hinanden ... det er opsætningen af udstyret - herunder især højttalerne.

Når de fleste folk lytter til et anlæg så hører de højttalerne, man kan høre forskel på forskellige forstærkeres egenlyd, ligsom skift af CD kan gøre en forskel. Men det vil stadig være højttalerne der står for en meget stor del af lydens karakter.

Derfor er det ufatteligt vigtigt at højttaleren passer til rummet og er stillet op på en måde, hvor den fungerer fornuftigt rent akustisk i rummet. Hvis man placerer højttalerne uheldigt ... eller hvis rummet har en ringe akustik .. så kan man smide nok så mange penge i udstyret uden at det giver en ordentlig lyd.

Så derfor skal man nok gradbøje typerne, idet jeg ser en forskel på den, der gider at tune sit rum og sit anlæg, og den der bare vil have plug-and-play.

Man kan nå gode resultater med plug-and-play ... men det er rent tilfælde om det fungerer ... og mange gode højttalere bliver bortdømt fordi de blive aflyttet under forkerte omstændigheder.

Tilbage til sporet ... jeg er nok selv mest B & D, idet jeg for længst har erkendt at smag absolut har en indflydelse på hvad jeg vælger ... eller om man vil når der skal indgås et kompromis .. så lader man smagen råde. Jeg lægger dog meget vægt på at det lyder naturligt ... derfor har vinyl også en stor plads i mit hjerte ... For mig starter en stor del af hifi-interessen når udstyret kommer hjem, således at jeg prøver at få maksimeret udbyttet af min investering. Man kan blive overrasket over hvor meget en afkobling af en CD-spille kan betyde! 

SATMIT

__________________
"My tastes are simple; I am easily satisfied with the best." Winston Churchill

Egentlig meget interessant det som Miju påpeger..
Jeg synes at tendensen hos hifi-interesserede i lidt for høj grad tangerer kategori E.. Jeg mener, at når man søger med lys og lygte efter små tweaks der liiige ændrer en lille ting ved de nedre diskanttoner (læs: ændrer - ikke forbedrer!) eller bare generelt går mere op i udstyret end musikken, ja så er man sgu kommet på et sidespor!

Sagt på en anden måde - mit udgangspunkt er klart musikken! Jeg søger et anlæg der giver mig lyst til at smide endnu en skive på og ikke et anlæg som jeg vil sidde og superanalysere musikken over.
Der er selvfølgelig parametre der giver en lyst til igen at smide en ny cd på. I min verden er det primært rytme, præcision men så heller ikke så meget mere! I stedet for at drøne ud og købe nye tweaks eller måske en cd-afspiller som egentlig ikke gør andet end at forandre lyden - ja så vil jeg sgu hellere bruge pengene på at købe musik! om det så er vinyl eller cd...

Udstyret er til for musikkens skyld - ikke omvendt