Noget jeg tit har tænkt på, og som sikkert ikke er til at svare på. Her kommer et par tekniske spørgsmål, vedrørende brugen af forskellige teknikker til at bygge apparater med.

1. Modkobling. Som jeg forstår det, så skulle modkobling tage dynamik/hurtige impulsstrømme? Modkobling hæmmer altså dynamik? Kan det måles?

2. Brugen af mange transistorer? Nogen siger at "man" ikke må bruge mere end 2 bolsjer pr. kanal? 

3. Høj dæmpningsfaktor . Er det altid ensbetydende med god kontrl i basområdet?

4. Brugen af store trafoer og mange mikrofarad, er det altid ensbetydende med stor evne til at styre højttalernes membraner?

5. Tager med en kl. A/B forstærker på 2x100 watt, hvor stor trafo og hvor mange mikrofarad er så "nok"? og hvad er for lidt?

6. Hvorfor kan opamps ødelægge lyden så meget? Hvad er der galt i gammeldags transistor?

7. Kan man altid hente bedre lyd på en forstærker med meget lav BIAS strøm, ved at skruge op for selv samme? 

__________________
HYGGE HEJSA!

Det er ikke så sort&hvidt! (selv om nogen enten tror og eller mener det)

Kl.A er ikke nødvendigvis alt overlegent. (men er det ofte)

Modkobling (eller div modkoblings løsninger) er ikke nødvendigvis dårligeog giver ikke nødvendigvis dårlig dynamik.

Hvad der er nok og hvad der er for lidt i strønforsyningen?? er svært at sige.. det afhænger af så meget andet (det er dog sjældent at for meget er dåprligt eller der er noget der kan være "formeget" ) men normalt er en godt stor og stabil strømforsyning en fordel og noget der hjælper til med at holde forstærkeren stabil ved div. beslastninger og herved også giver godt "tag" i tingene..

Opamps er en smags sag!..  (og for nogen nærmest en religion) igen ser jeg meget mere neuanceret på det..

Høj dæmpningsfaktor, ER en fordel! ja!..

Men igen!... tingene er meget neuanceret.. og ikke bare sort & hvidt!..

Der er mange løsninger og måder og nogle virker andre ikke.. (men finder begge i alle lejre)

mvh.

__________________
M.

Jeg vil også prøve:

rockforlife skrev: 1. Modkobling. Som jeg forstår det, så skulle modkobling tage dynamik/hurtige impulsstrømme? Modkobling hæmmer altså dynamik? Kan det måles?

Kan ikke besvares. Det kommer an på, hvordan selve forstærkeren er opbygget: Open-loop gain, Ft, interne og eksterne kompensationer (hf,lf) . . .

Citér: 2. Brugen af mange transistorer? Nogen siger at "man" ikke må bruge mere end 2 bolsjer pr. kanal?

Jeg tror, det er dem, der er afhængige af "rør-lyd" - altså højere lige (specielt 2.) harmonisk forvrængning end ulige, der synes det. Brugen af ekstra transistorer kommer an på mange ting. Noget ekstra brug er til at rette op på en transistors unoder og begrænsninger, f.eks. kaskode-koblingen, som lineariserer og øger båndbredden på transen.

Citér: 3. Høj dæmpningsfaktor . Er det altid ensbetydende med god kontrl i basområdet?

Hvis du ikke har passive komponenter imellem, så ja.

Citér: 4. Brugen af store trafoer og mange mikrofarad, er det altid ensbetydende med stor evne til at styre højttalernes membraner?

Nej, ikke alene. Se 3)

Citér: 5. Tager med en kl. A/B forstærker på 2x100 watt, hvor stor trafo og hvor mange mikrofarad er så "nok"? og hvad er for lidt?

Det er der vist ingen specifikke regler for. Jeg vil påstå, at 2 x 5mF (= 2 x 5.000 µF) /forsyning/forstærker er absolut min.
Leg lidt med formlen C∆U=∆I∆t.

Citér: 6. Hvorfor kan opamps ødelægge lyden så meget? Hvad er der galt i gammeldags transistor?

To spørgsmål.
OpAmps: De er optimeret til at kunne bruges til en masse andre spændende ting også. De ting, vi i audio-verdenen lægger vægt på, implementeres kun (ved tilfælde?) i få opamper.
Transistorer: De er ulineære.

Citér: 7. Kan man altid hente bedre lyd på en forstærker med meget lav BIAS strøm, ved at skrue op for selv samme?

Nej. Der findes et optimum, som er 0,02V/R-emitter. Med mindre man vil køre fuld kl.A.


__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

Hej Boholm,


Hvad er forskellen på kl. A og "fuld kl.A"? Mængden af påkrævet Arnbitter før lytning, eller hur???


Med høflig hilsen
G&S



__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Boholm kan du ikke uddybe 5'eren og 7'eren en smule eller henvise til noget materiale, for den forklaringen er vist lige kortfattet nok til at jeg kan følge med. Spændende lyder det dog.

__________________
Mvh
Lars P. Madsen

Ghammel & Suhr skrev: Hvad er forskellen på kl. A og "fuld kl.A"? Mængden af påkrævet Arnbitter før lytning, eller hur???

Gid det var så vel ;-). SVJV at køre kl.A vil sige, at ingen transistorer lukker - altså holder op med at trække strøm, når der er et signal på. Fuld kl.A vil sige, at dette også gør sig gældende helt ud til klipning (max. udstyring).

lpm76 skrev: Boholm kan du ikke uddybe 5'eren og 7'eren en smule eller henvise til noget materiale, for den forklaringen er vist lige kortfattet nok til at jeg kan følge med. Spændende lyder det dog.

5: Øv, jeg tænkte det nok. Alle elektronikbøger beskæftiger sig med dette emne. så det er bare at gå på biblo. Formlen står der nok ikke direkte, men det går på, hvor meget ripple ∆U du vil tillade ved hvilken strøm ∆I i hvilket tidsrum ∆t (∆ fordi det er ændring (matematik, you know)). Jo mere ripple, jo mere variation i forsyningsspændingen.

7: Douglas Self, Matti Otala og et par andre har skrevet om det, og i denne tråd er der meget mere info.

__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"

Tak Boholm, det hjalp lidt. Jeg havde ikke lige tænkt på at Delta t var tid. Så det vil sige at hvis man isolerer Delta C og sætter tidsrummet til fx 1 sekund. (Er t målt i sekunder?), så kan man man regne den optimale mængde farad ud, ved at dividere Delta I med Delta U?

Jeg har faktisk en bog af Douglas Self, men jeg synes nu ikke jeg er stødt på den formel, men indrømmet, bogen er også kun blevet skimmet indtil videre.

 

__________________
Mvh
Lars P. Madsen

Altid SI-enheder - husk tilbage til fysiktimerne . . . eller er det et RAM-lager, du har for oven?

Ej, godt ord igen . . . .

Sekunder, Farad, Volt og Ampere.

Formlen er ikke så udbredt, men den er let at udlede, hvis man har beskæftiget sig med fagene fyik og elektronik langt forbi 10. klasse. Men ellers er det rigtigt: Ved dt= 1 sek. => C= dI/dV.

Problemet med kl. AB-effektforstærkere og deres strømforsyning er så bare, at der kun trækkes en konstant strøm, når der trækkes mindre strøm end Iq. Det bliver sværere at regne på, når der trækkes mere strøm end Iq, da der bliver tale om impulser (IMV er alt musik impulser) og ikke konstante værdier. Hertil kommer højttalerens komplekse impedans.


__________________
MVH, Bo

Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"