Jeg ejer ikke en pladespiller og har ikke gjort det i 15-20 år, så jeg er lidt "ved siden af" på det område. Dog kan jeg konstaterer at mange idag har sig en, god ting sikkert. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad forskellen på en gammel pladespiller og så dem som man kan få idag der koster en jetjager og ligner et "byggeprojekt" er?

 

Michael

__________________
Mvh. Louis


All Vintage

Billedeupload guide

He, he, forskellen er vel bare, at de nye skal sælges på smart design og trenden foreskriver acryl, som passer i Bo Bedre stilen.

Nej, der hvor det virkeligt tæller er pickup og riia-forstærkeren. Det andet er lir og det betaler man for. En Project spille kombineret med god pu. og riia kan stille de fleste tilfreds. Basta.

mvh

Tilslutter mig copman. Har dog ikke en projekt men en Lenco i stedet og min Nad riaa er lige gået så jeg må finde en mig en eller brugt. Jeg har en shure pu men den skal skiftes til en K1. Min lenco er køb via qxl til 150,- .

__________________
Nad 116 & 216THX
Concept2 (moddes snart)
XTZ 99 W10.16
Cambridge DAC
Panasonic DMR-EH65

Jeg er selv ny indenfor området pladespillere, så min viden er meget begrænset. Undersøger man nærmere hvordan en pladespiller rent faktisk fungerer, viser det sig hurtigt, at det er et teknisk mesterværk at lave en pladespiller der excellerer på mere end blot nogle få parametre.

Tillad mig at citere fra denne artikel af Jan Nielsen: "For mange år siden læste jeg en glimrende beskrivelse af den fantastiske mikroverden der findes i pladerillerne. Det var en fin brochure for Sonys dyreste MC-pick-up'er og pladespillere (laver de stadig sådan noget?).

Hold hænderne op foran dig med håndfladerne samlet. Spred så håndfladerne ud i et "V" på ca. 90 grader. Forestil dig nu, at dette er størrelsen på en gennemskåret pladerille. Den rille som pick-up’en bevæger sig i. I dette størrelsesforhold er selve nålen (diamanten) ca. 4 meter høj og i toppen har den en bredde på et par meter. Her er den fæstnet i selve nålefanen som alt efter type er 20 - 30 meter lang. Selve pick-up huset er på størrelse med en pæn stor boligblok og armen forsvinder i horisonten flere 100 meter foran dig. Kun med håndfladerne skal du kontrollere og styre hele denne gevaldige masse! Nu får du måske et lille indtryk af, hvilke odds vi er oppe imod. På trods af disse helt umulige mekaniske forhold kan pladerne faktisk spille musik - endda i en forbavsende god kvalitet."

Artiklen kan findes her.

Jeg har læst andetsteds at man bør prioritere selve værket og armen over PU og RIAA. Copman stiller det op modsat.
Hvad giver bedst lyd?

__________________
"If music is the fruit of love, give me access."

William H. Shakespeare.

Mit stereo

Fin beskrivelse af Jan

Klart nok er selv basen også af betydning. Men ser man på hvad succesfulde spillere har haft som plint, ja så er der alt fra MDF (REGA), træ/blygummi, glas og til acryl. Pladetallerkener i aluminium, glas og acryl.

Plint og tallerken er vigtige, men jeg mener pu, riaa og arm er vigtigere. Centerlejet absolut også vigtigt, da evt. støj og slør forplanter sig herfra. Well, mulighederne er mange, men netop i pu og riaa kan man rette op på lyden. Alt efter behag (til en vis grænse).

Er heller ikke just "ekspert", men lidt har jeg dog hørt efter i timen.

mvh

Slettet

Venlig hilsen

"dolph"

 

jeg er til masse = ro og ægte dybbas,hvilket igen giver plads til perspektiv og luft imellem instrumenter,stemmer etc.hvor vidt man vil gå i den henseende dolph mener et flydende ophæng giver fordele mht akustisk tilbagekobling - "hænger" kun sammen med pris og princip - fx er der meget langt mellem SME`s løsning,og LINN`s ditto! som jeg ser det,har et let subchasis bla det handicap at resonanser fra armen får for lidt materiale at klinge ud i,samtidigt er det ikke ideelt som basis for en heavy pladetallerken...hvorimod en tung base giver en solid "ground" - min sidste plint bliver sgu muret fast!

materialerne egenlyd har stor betydning- at dræbe resonanser med bløde substanser som fx træ,er af klanglig karakter en farvet affære hvor stigende frekvenser får forskellig behandling,i modsætning til tættere strukturer som fx aluminium der forudsat tilstrækkelig masse,udgør et næsten klangneutralt underlag for plademåtterne der igen har meget forskellig egenlyd.

dertil kommer så pickuppernes egenlyd qua princip,slibning,materialevalg og måde at anslå armresonanser qua ophængets stivhed,samt armens frekvensudstrækning og evne til at styre PU.

endelig er riaaen kun ideelt set frekvenskorrektion - komponenterne i den farver også..så hvad gør en klog,og hvad gør jeg?  prøver at undgå alt for mange farverige valg,der så senere skal kompenseres for!

mvh/slowon

Puuhh, man bliver helt svedt ved tanken om indkøb af sådan en spille.

Måske er der ikke noget at sige til, at mange entusiaster "nøjes" med en CD, og her er valget endda svært nok- se bare trådene om Rega Apollo - phew!!

mvh.

Hej Rattanhuset

For at vise lidt om pladespillerens baggrund og opsætning smider jeg et link, skrevet af Jan Nielsen fra High Fidelity.

http://www.soundimage.dk/DANSK/Pladespiller.htm

Håber det kan bruges.

mvh