Er HiFi det samme som high fidelity?

Hvis man definerer HiFi og high fidelity ens, så er svaret ja!

Men hvis man nu definerer HiFi med nøgleord som:

- Dynamik, perspektiv, dybde, bredde, højde, rum, transparens, punktformighed ......

og high fidelity som:

- Højst naturtro (direkte oversat)

er det så stadig det samme?

En kilde til inspiration er bl.a. Johnny Sørensens artikel i bladet HighFidelity nr. 5/2006, hvor han anmelder højttaleren Bolzana Villetri. Citat: "Her er der så igen forskel på, om man er musikelsker eller mest hifi-nød. Den vante koncertgænger ved jo godt, at man ikke kan pinde de enkelte instrumenter ud af orkestret i virkeligheden, mens hifi-nøden hårdnakket hævder, at man præcist skal udpege de enkelte lydkilder i både bredde- side og højdeled".

En anden kilde er visse pladeomslag, der viser, hvor musikere (og mikrofoner) er placeret i studiet. Det er sjovt at sammenholde oplevelsen af lyden med billedet af omgivelserne for optagelsen.

En tredje inspiration er naturligvis egne koncertoplevelser (elektrisk musik). Bortset fra dynamik var de under HiFi nævnte fænomener vanskelige at genfinde.

Denne tråd er ikke et forsøg på, at sige at det ene er mere rigtigt end det andet, men alene for at høre om der er andre, der har gjort sig lignende tanker

__________________
Hvo intet vover, intet vinder

Kan kun være enig med dig, har også nogle gange undret mig over at mange ønsker en bestemt type lyd (lys, mørk etc.), men ved at købe udstyr der farver lyden, bevæger man sig vel mere og mere væk fra det HIFI betyder, nemlig high fidelity - højst naturtro.

__________________
Kunstig intelligens kan intet stille op mod naturlig dumhed. Mit link

Hej CLIX

Godt at se, at der er én, der tænker over tingene 

Jeg var faktisk lidt usikker på, om jeg overhovedet skulle starte tråden, da et sådant spørgsmål godt kunne opfattes kætterisk og dermed resultere i en veritabel strøm af indlæg.

Men hvad skete der   Intet    Selvom der er 147, der har kigget på indlægget.

Og hvorfor ikke det   Tja det er svært at sige, men to svar på yderpolerne kan være, at der ikke er nogen, som tænker på det , eller fordi spørgsmålet simpelthen er så dumt, at der ikke er nogen, der gider kommentere det.

Mvh.

__________________
Hvo intet vover, intet vinder

Nej nej, har lige set tråden.

Jeg er enig i at der er for mange der, belært af de korrekte anmeldere, som kan høre en violinist pille sig i næsen på 3. række lidt th. for midten, som tror at det er dét som hifi handler om.

Jeg er også den filosofisk/spørgende og samtidig med brug af "sund fornuft", da der netop i denne interesse er for meget "kejserens nye klæder" og sort magi, overtro - kald det hvad du vil.

Som du skriver så er 3-d informationen vel begrænset ved elektrisk musik (ofte studie/lagkage indspilninger), mens klassisk eller anden musik optaget med samtlige udøvere i samme rum vil give en "fornemmelse" af bxdxh.

At købe noget udstyr der ikke farver lyden er næsten en logisk umulighed,  da enhver komponent i signalvejen vil sætte sit præg, ikke mindst højttalerne. Det er egentlig bare et spørgsmål om at købe den "farve" lyd man bedst kan lide og som giver ens pladesamling nyt liv.

Ergo: HIFI eller high fidelity er vel et spørgsmål om at komme den oprindelige musik-session nærmest muligt, men tilsat ens opfattelse af "god lyd".

For hvor mange har oplevet et live symfoniorkester??. Et jazzband i en lummer tilrøget klub??

Hvem definerer referencen? Er det kun anmelderen, som gennem et langt liv har hørt/prøvet alt eller er det DIG (forbrugeren), som kun, oftest, har kendskab til en brøkdel af udstyret på markedet???

Igen: Du skal leve med anlægget og derfor kan du kun bruge anmeldelser vejledende, ligesom det virker (undskyld mig) decideret tåbeligt at råbe ud her i forum: "Øh, hvilken højttaler skal jeg købe, hvilken lyder bedst??" ...Kan I se hvad jeg mener??

mvh Allan

 

zappafan skrev: Og hvorfor ikke det   Tja det er svært at sige, men to svar på yderpolerne kan være, at der ikke er nogen, som tænker på det , eller fordi spørgsmålet simpelthen er så dumt, at der ikke er nogen, der gider kommentere det.

Det kan være du skal ændre overskriften til noget andet! HiFi er forkortelsen for High Fidelity, så det korte svar på din overskrift er: Ja!

__________________
Parasound-Micromega-Royd-SVS-Panasonic-PS3

Se hvad der gemmer sig i Pejsestuen

Hifi er blot en forkortelse af High Fidelety der betyder høj troværdighed.

Problemet er HVAD der så er høj troværdigt?

Man må så gå udfra at det drejer sig om at udstyret skal have høj troværdighed over for den musik der er og som den er på kildematerialet (det så værende på et hvilket somhelst medie)

Med andre ord gengive musikken på det givende medie med så høj troværdighed som muligt.

Nu er det så at "vandene" skilles.. da dette jo er åbent for fortolkning..

Skal troværdigheden (tilnærmelsen) være til som musikken ER på mediet, og som det nu engang er "fanget" og "lageret" her, på godt og ondt, eller skal det være over for musikeken som den er IRL.  (in real life)

Her er der forskellige opfattelser.

Begge opfattelser byder på nogle problemstillinger og faldgruber.

Nogle er af den mening at det eneste man har at forholde sig reelt til er en tilnærmelse hvad der på godt og ondt er PÅ MEDIET! da vi reelt ikke ved hvordan det skulle lyde IRL. og alligevel aldrig kan gengives som IRL. når det er reproduktion fra netop et medie der sætter sine begrænsninger (og ikke mindst fra elektronisk grej der lige ledes sætter grænser i forhold til IRL)

Men hvordan lyder det så på mediet?? tjaaa.... dette ved kun de der kontrol lyttede og masterede det i studiet og det over KUN det grej de brugte her..

At det skal være troværdigt (tilnærme) sig virklighedens musik. en IRL. begivenhed, er også problematisk... for det er og bliver ned scalerede og ganske i forhold til IRL. komprimerede musik optagelser vi har med at gøre.. så dette er reelt set ikke muligt! og kun en illusion..

Alle optagelser er også meget forskellige og optaget forskelligt, så her kan ikke sammenlignes med noget man selv har oplevet IRL. da det man her oplever vil være vesentligt anderledes end det optage" microfonerne oplever / optager, samt for ikke at tale om sammensat musik i et studie..

Så begge opfattelser har nogle svagheder og begrænsninger, der reelt gør dem noget af en illusion og til noget ret subjektivt.

Og i bund og grund er begræbet troværdighed også noget ganske individuelt, da hvad der for en er troværdigt ikke nødvendigvis er det for en anden..og derfor et noget subjektivt begræb lige så...

Måske er det reelt set blot at der skal være høj troværdighed i gengivelsen udfra den enkeltes parametre og opfattelse, for hvad andet har vi reelt at forholde os til?

Personligt har jeg det lidt blandet, jeg ønsker en så stor tilnærmelse hvad der nu engang er på mediet, så ufarvet og usminket som muligt, på godt og ondt.

Hvornår dette opnås her der god nogle få nonsubjektive redskaber at forholde sig til der dog langt fra siger alt eller garantere høj troværdighed i det for den enkelte oplevede (heller ikke mig selv) men disse redskaber er, målinger og data, altså for eks. højtalere betyder dette en så ret frekvensgang som mulig, så fine og optimale faseforhold som muligt, og for udstyr gældr det såvel som ligeledes for højtalerne, så lavt tab og forvrængning som muligt. (det meste kvalitets udstyr lever mere end rigeligt op til dette med decimaler for disse faktore dog.. hvorved det bliver flue knæpperi at have med disse decimaler at gørre og reelt noget ubrugbart) men det er nogle af de eneste nonsubjektive faktore vi har.

Alt andet er subjektive batragtninger, også hvornår noget opleves som neutralt og tættest på hvad der er på mediet som muligt, (for helt konkret så ved vi meget lidt om det)

Så hifi er og bliver til stor del en stor illusion, og noget meget subjektivt.

Men det skal jo ikek afholde en fra at syntes at det er sjovat at rode med og have som hobby selv om det reelt set er en umulig hobby, hvis det er en IRL oplevelse man via en og anden optagelse vil reproduvere under meget mindre forhold (der hjemme) det er og bliver en illusion.

Spørgsmålet er så bare hvad og hvor meget der for den enkelte skal til for at gøre denne illusion så god og netop så troværdig som muligt!.. OG DET ER INDIVIDUELT! og derfor ganske subjektivt!

mvh.

__________________
M.

Høj troværdighed er høj troværdighed, uanset hvad man gerne vil kalde det eller definere betegnelsen.

Kan et sæt højttalere fremkalde den subjektive fornemmelse af præcis instrumentplacering, dybde, højere til loftet, mere luft osv., og en anden ikke kan, se så er den første nok mere troværdig uanset om du bedre kan lide den sidstnævnte.

Som Poul skriver (hvis du ikke ved hvem Poul er, så søg på ugens emne), så måler man ikke ret meget på tingene mere, eller undersøger, hvorfor tingene lyder, som de gør, hvorfor markedet oversvømmes af junk-fi, der kaldes både hi-fi, high-end og værst af alt, vellydende.

Alt for ofte ser man desværre disse "musikalske" produkter, der f.eks. ikke kan afsløre, hvor mange sangere der er i koret, eller om der er 1-3 guitarister, blive betegnet som hifi-produkter.

Problemet er, at vi tit vurderer på om "vi kan lide lyden eller ej", og ikke om systemet er troværdig overfor indspilningen, eller "at vi går mere op i musikken", og ikke sætter os ind i, hvordan tingene fungerer, og derved får en kobling til, hvorfor forskellige apparater lyder forskelligt.

Eksempelvis hører jeg ofte, at rørforstærkere er mere bløde og lækre i lyden end transistorforstærkere. Det er også korrekt, at det er de oftest.

Problemet er bare, at det ofte er fordi, at der sidder en stor modstand, eller en spole med høj DC-modstand, i strømforsyningen, der gør forstærkeren total udynamisk, da der er et stort spændingsfald over denne modstand (eller spole), hver gang forstærkeren trækker strøm højere end den er bias'et til (læs: antal watt den kører kl.A).

Undlander man desuden at sætte en mængde kapacitet i, som gør at strømforsyningen samlet set, afkobler signalet til en frekvens under det hørbare, kan man derved også spare en masse penge, samt få en endnu mere udynamisk forstærker.

Udynamisk lyd er, som jeg oplever det, vejen til lækker lyd, som ikke generer, da man fjerner energien i musikken - kontrasterne forsvinder. Det er der rigtig mange jeg kender, der falder for, hvilket jeg udemærket kan forstå, men det er ikke høj troværdighed, og jeg er ved at brække mig, hver gang jeg hører en, der har sådan en forstærker, påstå, at de går op i hi-fi.

Nej, de går op i, at have en anlæg som lyder godt på de fleste plader, og at deres venner også kan lide lyden. Det er der jo intet galt i, men igen man går ikke op i hi-fi, så går man op i stereo-anlæg og musik. Igen, det er to gode interesser, men ikke hi-fi.

Nå, det blev en længere smøre. Håber ikke det lyder for mavesurt, det er skrevet i god mening. 

David skrev: Høj troværdighed er høj troværdighed, uanset hvad man gerne vil kalde det eller definere betegnelsen. Kan et sæt højttalere fremkalde den subjektive fornemmelse af præcis instrumentplacering, dybde, højere til loftet, mere luft osv., og en anden ikke kan, se så er den første nok mere troværdig uanset om du bedre kan lide den sidstnævnte. Som Poul skriver (hvis du ikke ved hvem Poul er, så søg på ugens emne), så måler man ikke ret meget på tingene mere, eller undersøger, hvorfor tingene lyder, som de gør, hvorfor markedet oversvømmes af junk-fi, der kaldes både hi-fi, high-end og værst af alt, vellydende. Alt for ofte ser man desværre disse "musikalske" produkter, der f.eks. ikke kan afsløre, hvor mange sangere der er i koret, eller om der er 1-3 guitarister, blive betegnet som hifi-produkter. Problemet er, at vi tit vurderer på om "vi kan lide lyden eller ej", og ikke om systemet er troværdig overfor indspilningen, eller "at vi går mere op i musikken", og ikke sætter os ind i, hvordan tingene fungerer, og derved får en kobling til, hvorfor forskellige apparater lyder forskelligt. Eksempelvis hører jeg ofte, at rørforstærkere er mere bløde og lækre i lyden end transistorforstærkere. Det er også korrekt, at det er de oftest. Problemet er bare, at det ofte er fordi, at der sidder en stor modstand, eller en spole med høj DC-modstand, i strømforsyningen, der gør forstærkeren total udynamisk, da der er et stort spændingsfald over denne modstand (eller spole), hver gang forstærkeren trækker strøm højere end den er bias'et til (læs: antal watt den kører kl.A). Undlander man desuden at sætte en mængde kapacitet i, som gør at strømforsyningen samlet set, afkobler signalet til en frekvens under det hørbare, kan man derved også spare en masse penge, samt få en endnu mere udynamisk forstærker. Udynamisk lyd er, som jeg oplever det, vejen til lækker lyd, som ikke generer, da man fjerner energien i musikken - kontrasterne forsvinder. Det er der rigtig mange jeg kender, der falder for, hvilket jeg udemærket kan forstå, men det er ikke høj troværdighed, og jeg er ved at brække mig, hver gang jeg hører en, der har sådan en forstærker, påstå, at de går op i hi-fi. Nej, de går op i, at have en anlæg som lyder godt på de fleste plader, og at deres venner også kan lide lyden. Det er der jo intet galt i, men igen man går ikke op i hi-fi, så går man op i stereo-anlæg og musik. Igen, det er to gode interesser, men ikke hi-fi. Nå, det blev en længere smøre. Håber ikke det lyder for mavesurt, det er skrevet i god mening.

Ja men DU har da en holdning til tingene! og det er ikke mavesurt eller noget galt i!..

(og på en hel del punkter er vi iøvrigt enige i det du siger!)

MEN! hifi betyder høj triværdighed.. og hvad der er troværdigt er et fortolkelsels spørsgmål og derfor yderst subjektivt!.

Som JEG selv tolker det er det troværdighed over fopr kildematerialet! og ikke bare mine øre og hvordan jeg tror det skal lyde..

MEN! igen så byder denne holdning på nogle problemstillinger der indføre en stor grad af subjektivitet i det alligevel. (hvad jeg har været inde på)

Jeg mener også at vejem til høj troværdighed er ren, uforvrænget, og tabsfri samt en afbalanceret neutral gengivelse. (eller dette i så stort omfang som nu teknisk muligt)

Men til at afgøre dette har vi kun målinger og data! og disse siger kun en lille del af hvordan det lyder..

Der er optimalt målende udstyr der i mine øre lyder redselsfuldt.

Derfor ER og bliver der en grad af subjektivitet der komme ind og afgør det sidste.

Men tro mig jeg har i all fall en klar holdning til hvordan det skal lyde for at være troværdigt og realistisk mm. (og den er nok meget hend af hvad du beskriver! det skal ikke være behagelig eller noget andet! det skal være SOM DET ER! på godt og ondt!

Men hvornår det så ER dette er åbent for diskution og forskellig opfattelse og derfor subjektivt!..

 

mvh.

__________________
M.

MichaelWB skrev: [ Det kan være du skal ændre overskriften til noget andet! HiFi er forkortelsen for High Fidelity, så det korte svar på din overskrift er: Ja!

Måske, men det var netop det, der var ideen Hi(gh) Fi(delity) - Det skulle jo være det samme.

Ellers er det nogle interessante betragtninger I hver især kommer med. Personligt mener jeg også, at der er en god del subjektivitet (eller psykoakustik om man vil) i Hi(gh) Fi(delity). Men David har selvfølgelig også ret i hans bemærkning om 'hifi pejlemærker'.

Et sjovt eksempel kan nævnes:
En af mine hifi-venner ønsker (som de fleste) en stram og præcis bas. Jeg har nogle gange hørt live jazz på en lille kælderbeverding, og der lyder bassen altså ikke sådan helt hifi. Det jeg hørte var ikke high fidelity, men FIDELITY - Og som min ven sagde, at det var heller ikke under de rigtige forhold at spille musik i sådan et mindre kælderlokale med borde, stole og andre forstyrrende elementer.

Det fortæller os, hvad vi allerede ved, at rummet betyder umådeligt meget for lyden

__________________
Hvo intet vover, intet vinder

Jeg kan lige henlede obmærksomheden på denne debat tråd i et andet hifi forum : http://www.hifi-musik.dk/main.php?page=viewtopic&t=1138& amp; amp;postdays=0&postorder=asc&start=0

Hvor stortset det samme enme som her tages under "kærlig" behandling..

Resultatet af debatten og udviklingen her undebrygger og understøtter hvad jeg siger på fornemmeste måde.. (desverre kan man fristes til at sige)

mvh.

__________________
M.

Hej Miju

Slog en smut forbi debatten på H&S - Jeg må sige, at den går (gik) livligrere end her, men det ser desværre også ud til, at den endte op i mudderkastning. Det var også det jeg frygtede lidt, da jeg i mit andet indlæg i denne debat skræv at spørgsmålet kunne blive opfattet kætterisk og afføde ret voldsomme reaktioner!

Jeg brugte i mit første indlæg en anmeldese fra bladet High Fidelity, so inspiration til at starte tråden. Jeg kan giev et andet eksempel fra samme blad, men 7/2005 hvor samme Johnny Sørensen anmelder Carlsson OA-58. Jeg citerer:
".... Man oplever et pudsigt fænomen, der kan give anledning til mange diskussioner. Hifi-entusiaster der kun lytter til konserveret lyd (og forhåbentlig musik) vil nok mene at perspektivet er lidt diffust. Det er ikke så let at pege de enkelte musikere (i f.eks. et symfoniorkester). De har fuldstændig ret! ....  Hvor er det nu man kender det fra? Jo noget der hedder 'virkeligheden'. Garvede koncertgængere evd udemærket godt, at man ikke kan 'finde' de enkelte udøvende uden også at bruge øjnene. Med andre ord, så findes det 100% præcise og punktformige lydbillee ikke i virkeligheden ....".

Nu kender jeg ikke den omtalte anmelder personligt, og jeg skal derfor heller ikke skyde ham holdninger i skoene, men det er mit indtryk udfra en del af hans anmeldelser, at han selv er udøvende musiker (vist nok akustisk guitar), så han ved formentlig udemærket hvordan (high)FIDELITY lyder.

Den (virkeligheden) lyder måske ikke altid som man kunne ønske sig. 

Mvh. FZ

__________________
Hvo intet vover, intet vinder

Hørt!

Hermed slutter vi alle i skøn enighed denne debat. Og når man så tænker på, at mange brugere har vendt denne hp ryggen fordi der var for megen mudderkastning....for så at fortsætte på Hifi-musik.

Godt vi er klogere.

 

mvh